Jeg kan ikke glemme min mands svigt som far
Jeg står med en større byrde end min mand, når det gælder vores børn og hjemmet. Det irriterer mig, at han ikke har engageret sig mere, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse,
Spørgsmål om uengageret far
Jeg er en kvinde på 47 år, gift med min jævnaldrende mand.
Vi har to børn på 8-10 år. Vores dagligdag er præget af ro, rutiner, naturlig arbejdsfordeling, latter og hygge.
Vi har dog en tilbagevendende konflikt, som har sin rod i de første 3-4 år af vores forældreskab. Her følte jeg mig i den grad svigtet af min mand og syntes, at jeg stod med en urimelig meget større byrde, end han gjorde. Jeg har aldrig haft held med at ”råbe ham op” og få ham til at forstå, hvor mange friheder og privilegier, jeg synes, han tog sig.
Det kunne f.eks. være de mange opvågninger, vi havde hver nat med børnene, og som jeg stod for, eller ham der sov længe, mens jeg tog mig af dem. Jeg måtte altid tigge om en lille pause, før han indvilligede i at hjælpe til, og det gik altid langsomt.
Han indrømmede dengang at småbørn ”ikke sagde ham noget” uden tanke for, at jeg måske heller ikke altid syntes, det var så sjovt. Som årene er gået, har han heldigvis udviklet sig til en nærværende, kærlig og aktiv far. Derfor er vores hverdag også mere harmonisk i dag.
Alligevel bliver jeg ofte mindet om dynamikken fra dengang. Når børnene er syge, eller vi har travlt, så overlader han igen ansvaret til mig. Så går hele mit alarmberedskab i gang, alt fra dengang dukker op, og jeg bliver vred på ham, mens han ikke fatter, hvorfor jeg ikke bare lægger de år bag mig.
Mit problem er, at de år jo ikke er bag mig, for selvom hans egoisme ikke fylder så meget mere, så er den der stadigvæk. Hvordan får jeg det stoppet?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at undersøge misundelsen
Da jeg selv blev mor, brugte jeg utrolig meget tid på at have ondt af mig selv, fordi jeg stod så alene med min datter og skulle klare alt selv. Den selvmedlidenhed kølnedes dog, når jeg besøgte mine veninder, der også var nybagte mødre, men heldige at have en partner.
For på trods af at de var to om byrderne, oplevede jeg ofte at træde ind i et inferno: Mine veninder kogte af vrede, mens deres mænd gik rundt som hunde i et spil kegler og gjorde alting forkert. De lignede også nogen, der var ankommet for sent til en fest, de ikke helt forstod, hvad gik ud på.
Og det var de vel egentlig også, mændene? For det er os kvinder, der bærer, føder og fodrer vores børn i den første tid af deres liv. Vi bliver derfor også hurtigt dygtige til at mærke og reagerer på børns behov, mens det tager længere tid for mænd.
Annonse
Det ikke sagt for at forsvare din mands opførsel, men blot et forsøg på at forklare den. Han føler ikke som dig, for han er ikke dig, men jeg tænker, at han så har andre kvaliteter og har gjort tingene, så godt han nu har formået.
Alligevel mærker du fortsat vreden, og lad mig mig her give dig et tips, som jeg har gjort godt brug af i mit nuværende forhold, hvor vi også har kæmpet kampe, der minder om jeres. Her har jeg tilladt mig at tage mig mine friheder, det i et udtrykt ønske om ikke at blive bitter.
Jeg er således f.eks. taget på weekender med mine veninder. Jeg har studeret og dyrket sport, taget ud at rejse og i det hele taget sørget for at komme væk hjemmefra og dyrke andre og sjovere sider af mig selv, og jeg må sige, det har hjulpet.
Så i stedet for at blive ved med at stirre dig vred på din mand, så find ud af, hvad det er, du misunder ham. Hvis det er hans evne til at gøre, hvad der passer ham, så gør det samme.
Du vil vende gladere hjem til en mand, der i mellemtiden har kunnet nyde alenetiden med jeres børn og vil nok derfor også blive lettere til at bære over med, at han gør tingene på sin måde og ikke altid, som du synes, de skal gøres.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
