Min mand og vores otteårige datter kan ikke sammen
Min datter opfører sig afvisende over for sin far, samtidig med at han er efter hende. Deres småstrider giver mange diskussioner mellem os, og jeg har en tendens til at forsvare vores datter, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om far-datter forhold
Jeg lever i en familie bestående af min mand og vores to børn på henholdsvist 2 og 8 år.
Vores ældste pige har alle dage været en mors pige og vil helst ikke sin far.
Det har bevirket, at min mand og hun er gledet fra hinanden. Min mand prøver at nærme sig hende, men vores datter afviser ham nærmest hver gang.
Jeg føler også, at min mand kan være for hård ved hende. Det er ikke sådan, at han råber ad hende, det er mere noget med, at hun skal sidde pænt, spise ordentligt og ikke råbe højt. Jeg har talt med ham om det, og han kan slet ikke se, at han er efter hende. Det giver mange diskussioner mellem os, desværre også foran vores datter, fordi jeg føler, at jeg skal forsvare hende. Jeg ved godt, at det er forkert, men jeg har så svært ved at være vidne til det.
Min mand er selv vokset op med en mor og en stedfar, hvor børn ikke skulle fylde for meget, men nævner jeg det for ham, bliver han sur. Med den adfærd, som han lægger for dagen, så kan jeg faktisk godt forstå, hvorfor min datter vælger ham fra, men det er bare ikke let og rart at leve i. Så hvad gør vi for, at de får et bedre forhold?
Annonse
Vibeke Dorph råder til åben dialog
Det lyder til, at jeres datter har luret din mands og dine uoverensstemmelser om, hvordan I skal takle opdragelsen af hende. Hun mærker konflikten, og derfor har hun nu travlt med at vise dig, hvilken side, hun er på. Det er ikke sundt for hende, magtkampe og voksenbekymringer burde et lille barn ikke spilde tid på, hun har andre og sjovere ting at tage sig til.
Derfor er det vigtigste her, at du og din mand får talt sammen om, hvordan opdragelsen af hende gribes an, og det naturligvis helt uden hendes tilstedeværelse. Du har selvfølgelig ret i, at et barn har brug for masser af kærlighed, men et barn skal også opdrages for at andre mennesker kan holde ud at være i dets selskab.
I jeres tilfælde har du taget rollen som kærlig omsorgsgiver, mens din mand er overladt rollen som opdrager. Jeg tror, at det er vigtigt, at I får byttet lidt om på de roller. Derfor vil jeg foreslå jer, at din mand får nogle frirum, hvor han kan være alene med jeres datter og gøre ting med hende uden din konstante overvågning af, hvordan han griber det an. Er der en sport, de to kan dyrke sammen? Noget også han kan lide og godt vil introducere jeres datter for?
Det kan sagtens være, at tonen vil være anderledes her, end den er det, når din datter er sammen med dig. Jeg er dog helt sikker på, at din mand har masser af gode værdier at byde ind med, og at din datter vil få glæde af dem, hvis du tør give slip og tillade det. Først og fremmest er det vigtigt, at du og din mand får talt åbent om, hvordan det her gribes an. Her skal du huske på, at din mands kærlighed til jeres datter er lige så stor som din. Han gør blot tingene anderledes, og det kan i den grad også have sin berettigelse.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
