Vi er i en lidt desperat situation. Vores 15-årige søn, som vi aldrig rigtig har haft problemer med – han har altid haft gode venner, spiller fodbold og er dygtig i skolen – er nu begyndt ikke at ville gå i skole.
Det begyndte, da han startede i gymnasiet, og mange ting ændrede sig – en ny klasse, nye lærere og en skoledag. Han begyndte at klage over lidt diffuse lidelser som mavepine, hovedpine og forkølelse, som vi efterhånden har indset, var mere indbildte problemer, end at han faktisk var så syg.
I løbet af det sidste halve år er han begyndt at være ærlig om, at han simpelthen ikke har lyst til at gå i skole. Udfordringen er, at vi ikke forstår hvorfor. Selv om vi taler meget med vores søn, kan han ikke helt sætte ord på, hvad der går ham på.
Vi er nødt til at tage det op med skolen, men indtil videre har de ikke ladet os vide, at de er bekymrede.
Er det en form for skolevægring? Er det almindeligt? Vi har brug for råd her! Hvordan skal vi få vores gode, gamle, skoleglade dreng tilbage?
Hilsen en mor og far
Ekspert råder til at inddrage skolen
Hej med jer
Skolevægring forklares ofte som et udtryk for, at børn og unge ikke er i stand til at gå i skole kombineret med et følelsesmæssigt ubehag, der ofte er forbundet med angst og depression. Fortæl din søn, at han ikke er alene om ikke at ville gå i skole. Mange mennesker har det på samme måde.
Det første, I skal gøre, er at tage en ny snak med jeres søn. Vær opmærksomme og anerkendende: Prøv at lytte til, hvad der bliver sagt mellem linjerne. Spørg ham gerne, om der er ting ved skolelivet, som gør, at han ikke har lyst til at gå i skole? Lyt til ham og hans tanker.
Tal gerne lidt om, hvordan han oplever skolehverdagen, nu hvor han er blevet gymnasieelev. Hvilke venner har han i skolen? Hvad interesserer han sig for i timerne? Hvordan er hans forhold til sine lærere? Forstå hans grunde til ikke at ville gå i skole. Det skaber en følelse af tryghed.
Tal også gerne med forældrene til din søns venner. Hvis han ikke vil sige så meget om, hvorfor han ikke vil i skole, så sig til ham, at du gerne vil have, at han taler med en voksen på skolen, som han kan stole på. Det kan f.eks. være en af lærerne, en socialrådgiver eller en sundhedsplejerske. Kontakt derefter skolen, f.eks. kontaktlærer, sundhedsplejerske og/eller rektor, og bed om hjælp.
Husk, at ungdomsårene kan være en sårbar tid for mange drenge og piger. Vejen til at få din søn tilbage i skole handler om systematisk relations-arbejde, hvor I som forældre og skolen skal arbejde meget tættere sammen i fremtiden.
Det kan også være, at I vil gøre det mindre attraktivt at blive hjemme fra skole, f.eks. ved ikke at tillade gaming/wifi i løbet af dagen. Men først og fremmest skal I søge hjælp, så jeres søn lettere kan sætte ord på, hvad der går ham på.
Held og lykke. Jeg håber, det løser sig!
Om eksperten
Robert Mjelde Flatås har arbejdet som grundskolelærer og er nu lektor i pædagogik ved læreruddannelsen på NLA Høgskolen i Bergen i Norge.
Denne artikel er første gang bragt hos klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
