Hvad er en god ven? Vi har spurgt syvårige Cecil og Kenya

Når det er fuldmåne, og syvårige Cecil har sovet dårligt og har en rigtig øv-dag, ved hans mor, at det med garanti er det samme for Kenya.

Det er den spirituelle forbindelse, tvillingeforældre taler om, men forskellen er bare, at Cecil og Kenya ikke deler hverken gener eller familie. Til gengæld er de født på samme, solrige augustdag for syv et halvt år siden og har været bedste venner, så længe de selv kan huske.

Læs også

Venner for livet: Sådan hjælper du dine børn med at opbygge et nært venskab

De parallellegede i vuggestuen, sprang ind i deres tredje leveår med en fælles fødselsdagsfest og lærte senere at danse ballet sammen. Det blev kimen til et nært venskab for forældre såvel som børn, og i dag er Cecil overbevist om, at de en dag skal giftes. Han skal bare lige have overtalt Kenya, som har planer om at flytte til Brasilien med en veninde!

Forskellige fremtidsplaner til trods, så har Cecil og Kenya aldrig været uvenner. Hvis du til gengæld plusser alle de gange, de har grint sammen gennem årene, så giver det 1.000 – og fire. Det er i hvert fald hovedpersonernes eget skud fra hoften.

Men hvad er en god ven egentlig? Og hvordan passer man godt på sine venskaber, så de holder helt til Brasilien og tilbage igen? Vi har spurgt dem, det hele handler om: Børnene selv.

I to har kendt hinanden så længe, I selv kan huske. Hvordan er det at have en ven, som man har kendt altid?

Cecil: Ja, vi er rigtig gode venner. Vi er faktisk bedste venner. Og når man har en ven, har man altid nogen at lege med.

Kenya: Det er dejligt. Så kan man altid lige spørge ens bedste ven, hvis nu de bor rigtig tæt på én. Og vi bor tæt på hinanden. Det er derfor. Min bedste drengeven, det er Cecil. Og jeg har også en bedste pigeven.

Hvordan blev I venner?

Cecil: Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi blev venner.

Kenya: Vi fandt ud af, at vi faktisk havde fødselsdag på samme dag, og så blev vi så glade, at vi blev megagode venner, og så var vi sammen mere.

Cecil: Ja, vi snakkede sådan rigtig meget med hinanden, og så blev vi bare rigtig gode venner.

I har fødselsdag samme dag. Hvordan er det?

Kenya: Det er sjovt, fordi så kan vi få to kager. Ej, til vores fødselsdag sidste gang så lavede jeg én kage af mig og én kage af Cecil.

Cecil: Ja, og der stod ‘LOL’ på den.

Kenya: Nej! Det var, da vi blev seks år, Cecil.

Cecil: Ja, men LOOOOOL.

Kenya: Shhh, Cecil. Da vi blev syv år, så var det, at vi havde en kagemand, som var formet som Cecil og en kagedame, som var formet som mig. Der var én kage, der stod Cecil på og én kage, der stod Kenya på.

Cecil: Ja. Det kan jeg faktisk godt huske.

Kenya lægger armen over Cecil, hviler kort hovedet på hans skulder og trykker så en finger mod det lyserøde plastikhjerte, Cecil fik klistret i panden under deres fotografering. De griner lidt.

Cecil: Det bedste er, at så kommer vi tit hjem til hinanden på samme dag.

Hvordan er I ellers ens?

Kenya: Vi har begge to tabt en fortand.

Cecil: Hun tabte den altså lidt før mig. Men ellers tabte vi den ret meget på samme tid. Og min farmor måtte hive den ud. Hun er virkelig god til at hive tænder ud. På en eller anden restaurant måtte hun hive min storebrors tand ud, og så fløj den væk. Men de fandt den heldigvis igen.

Cecil, hvorfor er Kenya en god ven?

Han tænker sig om længe. Når han taler, er det med en lille stemme.

Cecil: Hmm. Fordi hun er rigtig sød …

Han snøfter og slår så en ordentlig Faxe Kondi-bøvs.

Hvad, synes du, er det bedste ved Cecil, Kenya?

Kenya: Han er rigtig sød at lege med. Hver gang han er hjemme hos mig, eller vi er hjemme hos ham, så får han mig altid til at grine.

Cecil: Og hun får altid mig til at grine. Og faktisk har vi aldrig været sure på hinanden!

To store, stolte sæt øjne kigger tilbage.

Er det rigtigt?

Begge: Ja!

Hvad gør Cecil, som er rigtig sjovt, Kenya?

Kenya: Han gør bare alle mulige fjollede ting hele tiden, og jeg synes bare, at det er SÅ sjovt. Så får han mig til at grine sygt meget. Og imens vi laver huler, så fjoller han og ruller rundt.

Cecil: Og nogle gange så hopper jeg også i sengen!

Hvad synes du er det bedste ved Kenya, Cecil?

Cecil: Vi griner altid af de samme ting.

Kenya læner sig ind mod Cecil og hvisker ham noget i øret. De er i gang med at planlægge en vits, så de kan vise, at den altså er god nok. At de faktisk er sjove.

Kenya: Jeg har en god én! Hvor mange penge har dronningen?

Orv, hun har mange penge...

Kenya: Det her er altså en vits. Skal jeg sige det? Én krone og to ører.

De skraldgriner begge to.

Men hvad synes I er allersjovest at lave sammen?

Kenya: Jeg synes, at det er sjovt at bygge hule med Cecil. Og så stjæler vi hele tiden slik og laver ballade. Jeg synes, at det er SÅ sjovt.

Laver I ballade?

Cecil: Ja, vi udspionerer de voksne. Nogle gange så laver vi et show, imens én af os stjæler slik.

Kenya: Og så …

Cecil: Så er der én, som underholder dem, og imens stjæler den anden slik. Kenya: Men …

Cecil: Men det dur ikke længere, så nu stjæler vi bare slik.

Kenya: Argh, Cecil! Du afbryder!

Hun slår ud med armene og ruller med øjnene af sin ven, men begynder så at grine hjerteligt. Cecil smiler.

Læs også

Skal vi lege? ”Derfor betragtes Barbie ikke som ’den gode leg’”

Kenya: Nogle gange bygger vi hule, og så laver vi sådan et lille kammer i hulen, hvor vi gemmer alt vores slik, og så siger vi det ikke til vores forældre. Og så sidder vi derinde med vores iPad og ser et eller andet – måske en film – og så spiser vi lidt slik. Måske under dynen. Og så ligger vi med nogle puder og måske to slikskåle og hygger.

Cecil: Og når de voksne kommer, så siger vi ‘GÅ!’. Og så løber de! Hvis det ikke virker, så skylder vi bare skylden på vores søskende, Freddie og Lelou.

Hvordan er jeres små søskende ellers med, når I leger?

Cecil: De er lidt irriterende. Men de er gode at give skylden, når de voksne skælder ud.

Kenya: Ja. Men jeg synes, at det er ret sjovt, når vi leger med min lillesøster Lelou, så leger vi nogle gange babysitter.

Cecil: Og nogle gange, når de små er med, så leger vi tit mor og far og børn. Og så vil min lillebror tit bare gerne være hund eller kat. Og kanin.

Kenya: Og så er jeg storesøster.

Cecil: Og jeg er mest bare storebror eller far.

Hvad er det skøreste, I to har lavet sammen?

Kenya: Jeg tror, at jeg ved det! Det er, fordi vi har fået et grineflip, hvor vi grinte helt PSYKO meget. Vi kunne slet ikke …

Cecil: Sådan noget med syv minutter!

Kenya: Nej. En time eller sådan noget.

Cecil: En halv time.

Kenya: Ja, nok en halv time.

Hvad grinte I af?

Kenya: Altså. Faktisk, hvis man sætter alle de gange sammen, hvor vi har prøvet at grine, så tror jeg faktisk, at det er 1.000.

Cecil: 1.004.

Bliver I nogle gange kede af det?

Kenya: Ja, men meget lidt.

Kenya stryger fraværende Cecils lange, lyse hår om bag hans ører, imens hun forsøger at finde tråden igen.

Cecil: Argh!

Han ryster på hovedet.

Cecil: Jeg hader det dér med at tage håret bag ørerne. Alle gør det hele tiden, men jeg hader det!

Kenya: Jeg hader det også. Jeg kan kun lide, når jeg selv gør det.

Et øjeblik senere stryger Kenya endnu en lok hår om bag Cecils ører. Halvvejs går det op for hende, hvad hun har gang i, og så griner hun stort. Cecil slår en bøvs. Han har lige lært at lave falske bøvser, fortæller han.

Læs også

Lader du dit barn udforske selv? Den risikofyldte leg er vigtigere, end du tror

Nu går I på hver jeres skole. Hvordan sørger I så for, at I bliver ved med at være venner?

Cecil: Årh, må jeg sige det?

Han skifter pludselig til et stille, lyst toneleje. Kinderne ændrer farve.

Cecil: Øhm. Ved aldrig at glemme hinanden.

Kenya: Og vi leger rigtig godt sammen.

Cecil: Jah.

Hvordan synes I, at man er en god ven?

Cecil: Man kan hjælpe hinanden eller hente en voksen, hvis der er nogen, der har slået sig. Eller man kan sige undskyld til dem.

Kenya: Hvis nu Cecil har slået sig, så går jeg hen og siger det til en voksen, så hans mor kan hjælpe ham.

Så en god ven er én, som hjælper sin ven. Er der andre måder, man kan være en god ven på?

Kenya: Hvis nu man er meget sød ved én.

Når I bliver voksne, hvordan skal I så være venner?

Cecil: Så skal vi arbejde sammen.

Kenya: Ja!

Cecil: Hvad skal vi arbejde med? Skal vi være kunstnere?

Kenya: Nej.

Cecil: Balletdansere?

Kenya: Ja! Eller nej! I hvert fald noget med en legetøjsbutik.

Skal I bo ved siden af hinanden?

Kenya: Nej, fordi jeg skal bo i et andet land, tror jeg faktisk. Eller jeg skal både bo her i Danmark og i et andet land.

Cecil: Ja, og jeg skal have et sommerhus i Spanien. Det vil jeg så meget.

Kenya: Jeg skal have sådan et sommerhus i Brasilien med sådan et hus med en rutsjebane, der går ned i vandet. Og jeg håber, at en af mine veninder skal flytte med. Men så kan vi alle tre bo sammen. Så skal Cecil flytte med.