Her er beviset: De yngste søskende er de sjoveste
Den ældste er den klogeste, den midterste er den mest betænksomme - og den yngste er nu den sjoveste. I hvert fald hvis vi skal tro på en ny undersøgelse, der hævder, at den yngste i søskendeflokken er den, der nemmest får smilet frem hos os andre.
Det er, som om de fleste familier har en ’familiens klovn’. En spasmager, som altid forsøger at lave ballade - og i de fleste tilfælde lykkes med det.
Måske gik du og troede, at det er den ældste søskende, som oftest lykkes med at få andre til at grine - ganske enkelt fordi han eller hun er ældst og derfor har fungeret som en slags rollemodel.
Men ved du hvad? Nu har en undersøgelse faktisk vist det modsatte.
Britiske ’YouGov’ har nemlig undersøgt sagen, og ud af alle børnene i de adspurgte familier, så er det i de fleste tilfælde de yngste, som er de sjoveste. Det synes de i hvert fald selv, ligesom de også selv mener, at de er mest afslappede.
Det kan delvis skyldes, at de ældste søskende har et andet ansvar og derfor nemt kan falde i en mere alvorlig tone.
Ja, faktisk har man ofte haft en mistanke om, at fødselsorden har en indflydelse på vores karaktertræk, og nu tyder det altså på, at de sjoveste søskende er de yngste.
Undersøgelsen viser også, at 54 procent af de ældste søskende selv mener, at de er klart mere ansvarsbevidste end deres yngre søskende. Og at de yngre søskende derimod ser sig selv som de sjoveste og mest udadvendte.
Og ja, så mener størstedelen af de yngre søskende i øvrigt også, at det er dem, deres forældre generelt bedst kan lide.
Søskende
-
Søskende: Det betyder dine børns plads i flokken
-
Søskendejalousi: Giv plads til forskelligheder
-
Søskende: Kan jeg elske nummer to lige så højt?
-
Nummer to på vej? Få eksperternes råd om søskende
-
Her er beviset: De yngste søskende er de sjoveste
-
Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?
-
6 ferieråd: Sådan håndterer du søskendeskænderier
-
Søskende: Klar til barn nummer to?
-
Storesøskende får lov at bestemme babys navn
-
Myte afblæst: Søskende afgør ikke næste barns køn