"Ad, ikke broccoli": Sådan hjælper du dit kræsne barn

Nam nam, nyt og lækkert mad – sagde nærmest ingen børn over to år. Rent udviklingsmæssigt er børn mest åbne for ny og fremmed mad, når de er mellem otte måneder og halvandet år. Det fortæller sundhedsplejerske Dorte Fischer.

Derfor bør man virkelig give den los med at introducere babyen for en masse smage og konsistenser i den her alder. Men når barnet bliver lidt større, ændrer det sig til at blive væsentlig mere selektiv. Og her bliver mange forældre grebet af bekymringer. For får det lille barn nu nok mad, eller går det rundt og er helt underernæret?

Ingen grund til bekymring, siger Dorte Fischer. Det er helt naturligt, at barnets appetit såvel som valg af mad ændrer sig i denne alder og skyldes både, at barnet ikke vokser nær så meget som før, og at det er nået selvstændighedsfasen. Barnet bruger simpelthen maden til at vise, at man gerne vil bestemme tingene selv.

"Alle børn har brug for at være kræsne i perioder. Men de bliver det først, når de er omkring de to år, for her vækkes behovet for at kunne vælge ting til og fra og have medbestemmelse. Barnet vil gerne blive mere selvstændigt og løsrive sig fra forældrene, og derfor har det brug for at tage nogle kampe. Her er mad en oplagt kampplads, for det er nemt at gøre mor og far frustrerede. Så hvis du er mere afslappet omkring maden og ikke har en masse regler, så vil kampene flytte sig et andet sted hen helt automatisk," siger hun.

Skal du bare acceptere det? Det er i hvert fald en god idé at affinde dig med, at barnet vælger nogle fødevarer fra i en periode, og så er det smart at være en god rollemodel, hvis du som forælder gerne vil kræsenhed til livs.

For hvis du selv er lidt kræsen eller ensformig i dine madvaner, er det ikke underligt, at dine børn også bliver det. Omvendt vil dit barn gribe ud efter avocadoen en skønne dag, hvis det har set dig spise sådan en mange gange med stort velbehag.

"Hvis forældrene eksperimenterer og er nysgerrige, vil barnet formentlig gøre det samme. Hun prøver maden af, hvis vi prøver maden af. Børn lærer af vores adfærd og er som udgangspunkt rigtig nysgerrige. Manglende tålmodighed kan bremse det," siger Dorte Fischer.

LÆS OGSÅ: Den store madguide: Det må din baby spise

Fokuser på helhedsbilledet 

Det helt afgørende er at se barnets madindtag i sin helhed og ikke kun fokusere på et enkelt måltid. For selvom du måske frygter det modsatte, så får dit barn højst sandsynligt en masse sund mad i daginstitutionen. Derfor gør det ikke så meget, hvis barnet ikke spiser andet end pasta med ketchup til aftensmad i en periode. Og hvis du er i tvivl, om barnet har fået nok at spise i børnehaven, så lav en lille tallerken med mad, når I kommer hjem. Så skal barnet nok få dækket det, kroppen har brug for.

"I dagtilbuddet spiser børn som regel rigtig godt. Det er derhjemme, det kan være lidt sværere. Men her må forældrene huske at se på barnets madindtag over en hel dag. For har det fået godt med frokost og mellemmåltider, så har det fået fint og varieret mad. Så gør det ikke noget, hvis barnet kun spiser meget lidt til aftensmad. Husk på at det er om aftenen, vi skal spise mindst, for der skal kroppen snart til ro," siger Dorte Fischer.

Mange små måltider

Det kan også være en ide at gøre op med normen om de tre store hovedmåltider. For små børn har små maver og kan ikke spise særlig meget ad gangen. Derimod bliver de hurtigt sultne igen og har derfor brug for mange små måltider.

Så i stedet for at holde barnet hen om eftermiddagen, fordi du gerne vil have, at de gemmer dets appetit til aftensmaden, skal du hellere skynde dig at udnytte barnets sult til at få noget rigtig mad i barnet.

"Det er vigtigt at tænke i mellemmåltider hver anden time. Sørg for, at eftermiddagsmaden ikke kun består af kiks og frugt, men også af rigtig mad. En frikadelle, en kartoffel eller en rugbrødshapser. Hvis barnet er meget sulten klokken 17, behøver du ikke holde barnet hen. For hvis barnet bliver for sulten, mister det helt lysten til mad. Overvej om I i stedet bør rykke jeres aftensmåltid til klokken 17," siger Dorte Fischer.

LÆS OGSÅ: BLW: Sådan lærer du din baby at spise selv

Hvis du har en tumling, som slet ikke gider at sidde ved middagsbordet og spise mad, fordi det har for meget krudt i rumpen eller bare synes, at maden er uinteressant, må du godt lade barnet gå fra bordet. For som Dorte Fischer siger, er der aldrig kommet noget godt ud af tvang.

"Bare lad barnet komme og gå, som det vil. Det er alligevel en kamp, du ikke kan vinde. Du kan ikke tvinge mad i munden på dit barn, og barnet skal nok komme, hvis stemningen er hyggelig og afslappet. Bare fordi I normalt spiser klokken 18, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet er sulten. Forsøg at være åben og afslappet i stedet for at hænge fast i en masse regler," siger hun.

"Hvis barnet vil have en bolle i stedet for aftensmad af og til, så fint med det. Men husk, at barnets mave er lille. Hvis dit barn er modstander af grøntsager, så snyd lidt ved at blende det i sovsen. Det kan mange børn godt lide. Eller opdel maden på tallerknen i kød, grønt og eksempelvis kartoffel fremfor at blande det sammen," siger Dorte Fischer.