Børn i skolealderen vender op og ned på talemåder og øver sig i at efterligne deres forældre, når de taler. Det kan af og til lyde komisk – men vent med at grine, til du er uden for barnets hørevidde.
Af: Marianne With Bindslev, Vores Børn Foto: Colourbox
– Hvorfor hedder det en brand-hane, når den ikke er et dyr?, spørger 7-årige Emil.
Han smager på ordet og rynker sin pande, mens han kigger på den røde brandhane, der hverken galer eller har en puls. Det er da pudsigt, synes han. Han undrer sig også over mange andre ting.
I morges spurgte han for eksempel:
– Hvorfor siger man egentlig ’at komme ud af fjerene’?
Emil boltrer sig i det sproglige univers, lige som de fleste af hans jævnaldrende gør det i de første skoleår.
Fra børn er 6, til de fylder 8 år, bliver deres sprog nemlig mere og mere nuanceret. Det gør det blandt andet fordi børn i den alder udforsker sproget ved at lege med ord og udtryk, forklarer lederen af Gladsaxe Kommunes tale og høreundervisning Lis Klausen. Hun har mange års erfaring som talepædagog og har skrevet bogen ‘Et sprog – flere sprog’.
Hun giver et eksempel på, hvordan hendes 6-årige barnebarn lige nu udvikler sit sprog:
– I år var jeg på ferie i Afrika, og da jeg kom hjem, spurgte mit 6-årige barnebarn interesseret: ’Så du tulipaner i Afrika?’ I stedet for at rette ham eller grine af ham, sagde jeg: ‘Jeg tror, du mener vulkaner og ikke tulipaner. Jeg kan godt forstå, at du sagde tulipaner, for ordene ligner hinanden’. Børn på 6-8 år siger nemlig en masse gammel-kloge og voksne ting, der kan lyde ret sjovt, siger Lis Klausen.
– De får meget mere ud af, at du som forælder undres med dem, sætter ord på det, I foretager jer sammen, spiller og leger – hvad enten det er at spille fodbold, huskespil eller lege butik.
Når dit barn begynder i skole og SFO vil du højst sandsynligt også opleve, at han slynger om sig med saftige udtryk, bandeord og voldsomme ytringer. Bare rolig – det er alt sammen et led i det at prøve sproget af.
– Det er ikke noget, børn lærer i skolefritidsordningen – det er simpelthen en del af deres sproglige udvikling, og det er vigtigt, at du hver gang, du hører et uacceptabelt ord, sætter foden ned og gør opmærksom på, at sådan noget ønsker du ikke at høre, siger Lis Klausen.
Heldigvis er det ikke kun det mere grovkornede sprog, dit barn synes er sjovt at prøve af. Meget af tiden går med at efterligne dit og andre voksnes sprog. Det kan lyde ret sødt. Som da et af Lis Klausens andre børnebørn tog telefonen derhjemme en dag, og en mand spurgte, hvornår hans mor kom hjem. Drengen svarede: “Det kan jeg desværre ikke sige noget om. Jeg er jo kun et barn.”
Kilde: Styrk dit barns sprog, af Gry Hodal og Lis Klausen.
Den 6-åriges sprog
Færdigheder
– Ordforråd på mere end 2.000 ord.
– Udtaler ordene rigtigt og bruger mange sproglige vendinger på samme måde som voksne. Dog kan der nogle gange opstå sjove misforståelser af udtryk.
– Leger meget med sproget, interesserer sig for ord, stavelser, tal og bogstaver. Øver sig allerede inden skolestart på at stave til sit eget navn og ofte også andres navne.
– Legeskriver (skribler) fortællinger til tegninger, breve, huskesedler og andet.
– Kan overskue forskellige tider og dage som ‘i forgårs’ eller ‘i overmorgen.’
Det sker der
– Kan blive usikker, højtråbende og bruge mange bandeord eller ‘grimme’ ord. Det sker bl.a., fordi barnet i den periode udvikler sig meget og oplever en masse skift som f.eks. fra børnehave til børnehaveklasse.
– Taler i længere sætninger med ledsætninger og gør dermed brug af bindeord, som f.eks. ‘fordi’, ‘og’, ‘at’ og ‘men’.
– Kan sprogligt fremstille et hændelsesforløb uden alt for mange gentagelser og uden at springe til alt for mange andre emner end det, barnet er i gang med at fortælle om.
– Spørger om alt fra, hvem morfars mor er, til hvorfor en mand sidder i kørestol. Jo mere I som forældre svarer og selv er med til nysgerrigt at stille nye og dybdegående spørgsmål, jo mere er I med til at udvikle jeres barns sprog.
Forslag til aktiviteter
Leg med stavelser og ord
– Læg billeder (fra billedlotteri eller huskespil) frem to og to ad gangen, og gæt sammen med barnet, hvilket billede der har flest stavelser. I kan klappe eller hoppe stavelserne sammen eller på skift, eller I kan bruge legoklodser. Læg samme antal klodser under billedet, som der er stavelser i ordet. ‘Ål’ giver et klap, et hop eller en legoklods, ‘so-fa’ to klap, to hop eller to legoklodser osv.
Hvad begynder ordet med?
– I kaster bold til hinanden. Den voksne begynder. Kast bolden til barnet, og sig samtidig et ord. Træk den første lyd i ordet lidt, så det er lettere at høre begyndelseslyden “iii….s”. Den, som modtager bolden, skal sige, hvilket bogstav ordet begynder med. Start med vokalerne.