Husker du at synge med dit barn? Sang er en genvej til noget, vi alle længes efter
Alle kan synge, ifølge Katrine Muff. Hun opfordrer til, at vi slipper vores blufærdighed og synge (meget) mere med vores børn. Sangen er nemlig en genvej til små og store følelser og den fællesskabsfølelse, vi alle længes efter – børn som voksne!
Hvorfor er det vigtigt at synge sammen?
”Fordi sang er en genvej til et fællesskab. Når vi synger sammen, smelter vi sammen uden at tænke over det. Vi trækker vejret på samme tid, vi læser de samme ord og synkroniserer vores puls og hjerteslag, uden vi behøver gøre andet end at synge – og det kan vi alle sammen. Stemmen er tilgængelig for alle.”
Hvad er særligt ved at synge sammen med børn?
”Jamen, børn de synger bare! De vurderer ikke, om de synger godt eller dårligt. Jeg har selv arbejdet som pædagogmedhjælper, og børn siger ikke, at de er dårlige – det er de voksne, der siger det (om sig selv). Som voksne har vi puttet os selv ned i en meget lille kasse, når det gælder vores stemmer, når vi erklærer; ‘Jeg kan ikke synge højt eller kraftigt’.
Men det kan vores stemmer godt, bare tænk på, når du skriger i en rutsjebane! Det handler ikke om, hvordan det lyder, men hvordan det føles. Alt handler om følelsen. Sang er et omsorgsredskab, som vi alle dage har brugt til at berolige børn og os selv, og når vi synger, så viser vi vores børn en sårbarhed, som er enormt vigtig.”
Hvorfor er det sårbart for voksne at synge?
”Fordi stemmen ikke kan lyve. Det er en form for nøgenhed, at man ikke kan lyde som en anden end sig selv. Jeg fortæller selv gladeligt mine børn, at det er ok, at de laver fejl og leger med deres udtryk, jeg roser deres tegninger for de flotte farver og for at de har gjort sig umage – fordi det handler om proces og at udtrykke sig.
På samme måde skal børn se deres mor (eller far) gøre noget, hun ikke nødvendigvis er ekspert i, for så viser jeg, at jeg gør mit bedste – og at det er federe at deltage og stemme i, end at lade være.”
Hvordan synger du selv med dine børn?
”Jeg bruger sangen på et hav af forskellige måder. Mange voksne gider jo ikke lege som sådan, det gider jeg heller ikke, men jeg gider godt synge, og sang er også en måde, man kan være jævnbyrdig med sine børn. Sange kan også være en ventil for følelser – en måde man kan dyppe tæerne i et stort følelseshav, mange børn endnu ikke kender det fulde omfang af.
Tænk bare på ’Højt på en gren en krage’, der handler om døden eller ’I en seng på hospitalet’. Vi lærer noget om følelser, når vi synger om dem – og sang kræver mod, men indgyder også mod. Min egen datter og jeg ville synge med på en Elsa-sang fra Frost med sygt høje toner.
Vi kunne godt høre, at Elsa sang den for fuld gardiner – men hver gang vi selv sang de høje toner, slog vi over i en lillebitte fistelstemme. Så fandt jeg min hårtørrer frem og tændte den på den kolde luft og blæste min datter i ansigtet, som var det en vindmaskine. Og så sang hun bare, med knyttede hænder i vejret og ramte tonerne lige i røven – det handler om at turde.”
Synger vi mindre med vores børn, end vi har gjort tidligere?
”Jeg har en fornemmelse af, at det kun er godnatsangen, der bliver sunget ude i de små hjem – den rituelle sang. Og at vi ofte overlader det til nogen andre at synge med vores børn eller sætter dejlig børnemusik på højtaleren.
Men jeg tror, at børn har brug for at høre alle de næb, vi kan synge med og at mærke den sårbarhed fra deres forældre, når de synger sammen. Jeg er vokset op med at sidde lænet op ad min far og skråle med på Anne Linnet, som var vi i en lille boble af glæde og tidsløshed. Og det er så sjældent, vi oplever det med vores børn.”
Hvad er dit råd til forældre, der gerne vil synge mere med deres børn?
”Børn elsker lyden af deres forældres stemme – de har hørt de stemmer inde fra maven, og de er ligeglade med, om du rammer tonen. Hvis man synes, det er svært og sårbart at synge følsomme sange med sin følsomme stemme, så begynd med sange fra fis, sjov og ballade-kategorien og klæd din stemme ud som en lillebitte musestemme fra Askepot eller en undulat.
Du kan også synge en sang om mod, hvor man øver sig på en mere teknisk måde. Det er også en god ide at få kroppen lidt med, for jo flere fagter man laver til en sang, jo mindre kan man koncentrere sig om sin stemme, hvor det kan blive lidt mere formelt, når man sidder med en bog i skødet.
Man må prøve at narre kroppen lidt, så stemmen bliver sluppet fri, og børn elsker, når de voksne investerer deres tid i at være sammen med dem i et sangfælleskab. Men de er afhængige af, at vi tør smide blufærdigheden og bare synge!”