Motorik

Derfor smider din baby ting på gulvet

Ned på gulvet, op igen. Ned på gulvet, op igen. Du kender sikkert godt legen med at kaste med ting, som dit barn elsker, men som du selv er en smule træt af.Dit barn er ved at tage fat på separationsfasen.

Faktaboks

Det er en motorisk øvelse i at tage fat og give slip

Det er også en test af, om ting kommer igen

Det er starten af separationsfasen, hvor barnet erfarer, at ting (og mennesker) ikke forsvinder for altid

Du skal hjælpe barnet ved at samle tingene op

Du skal være tålmodig

Du kan aflede barnet med andre oplevelser, hvis du bliver træt af ned-op-legen

Hvis ikke du har bemærket det, så er der noget med små børn og ting, der skal smides på gulvet. Det kan være lidt irriterende, men faktisk er der meget store sager på spil, når skeen ryger ud over rælingen midt i maden. Dit barn er nemlig ved at lære at separere sig, og legen med at se, om skeen kommer tilbage, er vigtig for barnets indlæring.

Merethe Paludan, der er sundhedsplejerske og til daglig tager på hjemmebesøg hos nybagte forældre, fortæller, at ”Væk med skeen”-legen er en naturlig og vigtig del af barnets motoriske udvikling:

„Spillet med at smide ting fra sig er en motorikøvelse, hvor barnet øver sig i at tage noget og give slip på det. Når det sidder der i sin høje stol, smider barnet ting på gulvet for at se det komme tilbage. Men det handler også om det psykiske i at øve sig i at kunne være væk fra sin mor.

Så når du opdager dit barn smide skeen på gulvet for 200. gang, så ved du, at separationsfasen er i gang. Ved at smide ting på gulvet, eller ud ad barnevognen, undersøger den lille, om tingen kan komme igen, og det er forstadiet til at undersøge, om mor kommer tilbage igen, når hun går.”

Det er vigtigt at hjælpe

Afledningsmanøvrer

Bare rolig, det får en ende

Forældrene skal også separere sig

Du er god nok

Sundhedsplejersken husker os på, at vi forældre selvfølgelig skal være omsorgsfulde og opmærksomme, men også skal slappe af, selv om alt ikke går lige efter bogen.

„Jeg vil gerne understrege, at man skal huske, at man ikke hele tiden behøver at opfylde sit barns behov. Hvis grundlaget er i orden, så er der plads til fejltagelser og situationer, hvor man ikke lige er helt perfekt. Det er okay, at du ikke gider at samle ting op hele tiden, og at du ikke gider at sidde med dit barn på gulvet og putte ting i kasser fra morgen til aften. Man gør det så godt, man kan, og ingen er perfekte.”

Så på med tålmodigheden og fat mod, når skeen for 117. gang ryger på gulvet fuld af snasket mos.

LÆS OGSÅ: Det bedste legetøj til baby

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ: