Særligt sensitiv

Det er ikke en sygdom at være særligt sensitiv

Vi har altid sat mærkater på børn, så det er helt i orden at kalde sit barn særligt sensitiv, mener psykolog og forfatter Elaine N. Aron.

Hun lærte ikke at svømme. Det var alt for farligt, syntes hun. Hun turde heller ikke cykle og lærte det først som 13-årig.

Psykolog og forfatter Elaine N. Aron står bag begrebet særlig sensitiv, og som barn levede hun selv op til det. Hendes forældre var i vildrede, når det handlede om at håndtere deres indadvendte og sky datter.

– De var ikke dårlige mennesker. Men de anede ikke, hvad de skulle stille op med mig. Jeg havde en forfærdelig barndom, fortæller hun til Vores Børn, da hun besøger København for at promovere sin bog.

Hun var ikke alene om at blive misforstået af omverden, og siden 1990’erne har hun forsket i begrebet ”særligt sensitiv”, som knap 20 procent af børn og voksne går under. At være særligt sensitiv betyder, at man bearbejder sanseindtryk dybere end andre og reagerer kraftigere på lyd og lys og følelser end andre mennesker.

Elaine N. Aron lægger dog stor vægt på, at det ikke er en sygdom at være særligt sensitiv. Faktisk nærmere tværtimod.

– 20 procent har det, så det er ikke en sygdom. Det ville evolutionen ikke tillade, siger hun til Vores Børn.

Er du genert?

Men hvorfor er det nødvendigt at sætte et mærkat på små børn, hvis det ikke er en sygdom at være særligt sensitiv?– Vi har altid sat mærkater på børn. Vi kaldte dem bare noget andet tidligere. Nogle af dem ville man kalde generte. Andre sky og angste. Nogle ville blive kaldt et barn med mange hæmninger. Men det, som børnene i virkeligheden gør, når de for eksempel kommer ind i et rum og bliver stående i døråbningen, er at observere og iagttage. De er bare i gang med at se situationen an, siger hun.

Det er svært at forstå for folk, der ikke selv har det sådan, oplever psykologen. Og mange af hendes voksne klienter har fortalt, hvordan andre voksne altid kom over til dem i deres barndom og spurgte: ”Er du genert, er du bange for noget? ”Præcis det vil Elaine N. Aron gerne undgå, for når de voksne tænker sådan, dømmer de faktisk barnet på forhånd. Hvis børnene hører det, begynder de at tro, at der er noget galt med dem. At de faktisk er angste eller generte, når de bare var i gang med at sondere terrænet.

Sådan spotter du det

Hvordan spotter man en særlig sensitiv baby?  – De helt små børn ved man endnu ikke så meget om. For alle de ting, vi skal se på, er ikke til stede, før de er mindst to år. Og vi kan ikke komme ind i hovedet på de små børn på samme måde som voksne, siger Elaine N. Aron til Vores Børn.

Med de lidt større børn er der en lang række karaktertræk, der skal være til stede: Trækker barnet sig ind i sig selv i et larmende miljø? Klager hun over tøj, der kradser? Bliver hun let forskrækket og har hun en intelligent form for humor? Er hun perfektionistisk og stiller hun mange spørgsmål? Er hun følsom over for smerte? I alt er der 23 spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til og teste, om ens barn synes at være blandt de 20 procent.

Hjælp til at opdage verden

For Elaine N. Aron handler det om at få forældre og børnehaver og skoler til at blive bedre til at forstå denne her store gruppe børns behov.

– Vi siger i psykologien, at det er langt bedre at gribe ind ved at lære forældrene nogle redskaber end selv at tage fat i børnene, forklarer hun.

Men hvis man som forælder elsker og respekterer sit barn, kan man så gøre noget forkert?

– Vi kan kun håndtere det, som vi selv forstår, Hvis man selv er særligt sensitiv som forældre, ved man måske lidt mere om, hvad man kan gøre og ikke gøre, forklarer hun og fortæller om en dreng, hvis forældre holdt et surprise-party. Han løb ind på sit værelse og lukkede døren, og hans desperate forældre råbte ind til ham: ’Er du klar over, hvor meget energi vi har brugt på dette her’, og ’andre børn ville have elsket dette her’. De skammede ham.

Hun understreger, at forældrene jo gør det i bedste mening, men med den type børn er man nødt til at hjælpe dem til at opdage verden i deres eget tempo.

– Det er virkelig vigtigt, hvordan vi opdrager de her børn.  Hvis de har et svært familieliv, bliver de mere påvirkede. Hvis de har et godt hjemmeliv, klarer de sig bedre end andre børn. De får især gode akademiske resultater – og faktisk bliver de netop derfor som gruppe betragtet som særligt begavede.