Ditte Haue

Fødselslægens seks ord ramte Ditte Haue som et godstog: Nu har hun en bøn til os alle

Tv-vært Ditte Haue går til sin fødsel med oprejst pande og nul forventninger til andet end at få en sund og rask søn. Men fødselslægens seks ord – og samfundets fortælling om den “rigtige” fødsel – får hende til at forlade hospitalet med en mental mavepuster.

Skam er nok det sidste, tv-vært Ditte Haue forventer at føle, da hun en kold decemberdag sidste år triller ind på fødegangen for at føde sin søn, Jonatan.

Hun har heller ikke skænket det en tanke, at ord som ”rigtigt” og ”forkert” kan bruges om en fødsel. Så længe hendes søn kommer ud, er der vel tale om en rigtig fødsel, ikke? Om det så kræver lattergas, epidural eller kejsersnit.

Alligevel forlader Ditte Haue fødegangen med en følelse af at have valgt forkert, fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster. Efter et langt døgn med veer, smerter og en søn, der ligger i stjernekiggerposition og ikke har planer om at komme ud lige om hjørnet, får Ditte Haue og hendes kæreste et valg om at få foretaget et kejsersnit eller at fortsætte. De vælger det første, men det er ikke alle, som er enige i dén strategi.

”Jeg har ligget der med en stjernekigger i jeg ved ikke hvor mange timer, og det gør virkelig, virkelig ondt. Jeg kan ikke mere,” siger Ditte Haue til fødselslægen, som skal hjælpe Jonatan til verden.

Fødselslægen ser på hende.

”Det gør jo ondt at føde,” siger hun med en kølig stemme, der rammer Ditte Haue som en lussing.

”Jeg får en følelse af, at hun mellem linjerne siger ”Pivskid, det gør jo ondt at føde. Hvorfor kan du ikke holde til det, når andre kan?” En fortælling, som i øvrigt også lever i bedste velgående mange steder i vores samfund, men som jeg bare slet ikke troede, at jeg lå under for,” siger tv-værten og fortsætter:

”Da vi kommer tilbage på barselsgangen med den smukkeste, lille dreng på mit bryst, og min kæreste ligger ved siden af mig i sofaen og er brændt helt sammen af træthed, begynder jeg at Google, hvornår man skal have et kejsersnit, og hvor ondt det skal gøre, før man må få et. Jeg har brug for at retfærdiggøre, at jeg har valgt det, og jeg kan mærke her bagefter, at jeg bliver ramt af et godstog af dårlig samvittighed, især på grund af den kommentar.”

DitteHaue2.jpg
Ditte Haue med sin søn, Jonatan. Privatfoto

Født til det

Skammen over ikke at lykkes med det, hun er ”født til”, bygger sig op i Ditte Haue, som efter fødslen bliver indlagt med komplikationer og bøvler med at få amningen godt i gang. Al begyndelse er svær, men Ditte Haue føler sig ikke kun overvældet – hun føler sig også forkert.

”Det er ikke den bedste måde at begynde moderskabet på, hvis man går ind i det bange, skyldig og skamfuld. Det er så afgørende et tidspunkt, og man er så sårbar.”

”Jeg følte mig så skamfuld, og jeg følte, at jeg havde svigtet min kæreste, vores datter fra min kærestes tidligere forhold og vores nyfødte søn, fordi jeg i starten af vores nye familieliv skulle bruge så lang tid på at komme mig. Jeg kunne ikke få amningen ordentligt i gang i starten, og den skyld og skam, som ramte mig som et godstog, ville jeg ønske, at vi kunne gøre op med. Jeg har gjort op med den nu, men jeg har brugt mange måneder på at se den i øjnene.”

Bare et menneske

For at bearbejde sine følelser, beder Ditte Haue om at få en efterfødselssamtale med lægen. Hun fortæller hende om den uheldige kommentar, og hvilke følelser den vakte til live, og i dén samtale går noget op for både den nybagte mor og den travle fødselslæge.

”Hun stod med det ene akutte kejsersnit efter det andet den aften, og derfor var hun presset og glemte, at der sad et menneske bag fødslen. Jeg sagde til hende, at hun skulle vide, at hun sendte mig afsted i moderskabet med den største følelse af skyld og skam. Og hvis man ikke føler, at man er blevet sendt godt nok afsted fra hospitalets side, så søger man ud på internettet, og så sidder man og føler sig forkert, uanset hvad man gør, fordi der er så mange forskellige holdninger.”

DitteHaue3.jpg
Ditte Haue som gravid. Privatfoto

Hun og vender blikket indad:

”Jeg synes også, det var enormt givende at se den kvinde, der gemmer sig bag fødselslægen, ligesom hun så den mor, der gemmer sig bag den fødende. Det nåede vi ikke at se den nat, fordi der var så travlt på hospitalet. Vi har jo et hospitalsvæsen, som er presset helt i bund og et fødselsområde, der er helt vildt nedprioriteret.”

Eye of the tiger

Med sin oplevelse frisk i erindringen har Ditte Haue et ønske: At vi kvinder begynder at støtte – og ikke modarbejde – hinanden, når det kommer til fødsler. Og hvor bedre at starte end med at dele sin egen historie?

”Så længe fortællingen er, at hvis du som kvinde ikke lever op til det, du er født til, så er du selv ude om det, så opnår vi blot, at alle os, der ikke føder sådan, sidder med vores skam og gemmer os. Vi har alle ret til at gøre det, der føles rigtigt for lige præcis vores krop. Og vi har ret til at blive hjulpet fordomsfrit med det.”

At den vaginale fødsel i flere munde omtales som ”den rigtige fødsel” er et andet godt sted at begynde, mener Ditte Haue.

”Mit mål er at gøre os mere bevidste om, at alle kvinder skal inkluderes, når vi taler om fødsel. Der er nogle derude, som bliver ramt lige i arret på maven, når vi læser, at ”hvis man tror nok på det, så kan man føde vaginalt.” Den der bakke med flaget, man får efter en fødsel, den får man heller ikke efter et kejsersnit.

Der tales om, at man kan føde et barn, eller man kan få et kejsersnit. Derfor har jeg stadig ikke helt accepteret, at jeg har født mit barn. Jeg ville ønske, at jeg var gået ud fra den operationsstue med følelsen af, at jeg var pissesej. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, fra start og har truffet det her vigtige valg, som var omkostningsfuldt for mig og min krop. Jeg havde lyst til at høre Eye of the tiger, da jeg blev kørt ud af operationsstuen. Men i stedet følte jeg skam, og sådan må det ikke være.”

alt.dk har rakt ud til Region Hovedstaden for at høre, om de har en kommentar til Dittes Haues kritik. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Ditte Haue

37 år, journalist og arbejder som studievært på TV2 Nyhederne.

Hun har tidligere været journalist hos DR Nyheder og vært på Aftenshowet og Sporløs.

Hun er kærester med Rasmus, som har en datter fra et tidligere forhold, og mor til Jonatan på et halvt år.