Hvad gør vi ved min drengs lave selvværd?

Spørgsmål:

Kære Margrethe Brun Hansen,

Jeg er mor til to dejlige børn, en dreng på 7½ år og en pige på 3½ år. Min mand og jeg har oplevet, at vores dreng kan være lidt selvdestruktiv indimellem. Han kan finde på at sige, at han hader sig selv, og at han hader sit navn, han vil hellere hedde noget andet.

Han er ellers en meget glad og frisk dreng. Kan godt lave numre og ballade, specielt med lillesøster. Han er ved at slutte i børnehaveklasse og skal efter sommer i 1.. Han har fået mange gode venner i skolen og leger godt med næsten alle, men har dog 2-3 rigtig gode venner.

Han har det lidt med at skulle spille klovn for at få nogen til at grine af ham. Jeg synes selv, at vi roser ham meget, han er god i skolen, og det ved han godt selv. Men han fokuserer meget på det, han ikke kan. Bliver nemt sur på sig selv, når der er noget, han ikke lige kan.

Vi har alle et sydende temperament, og det kan godt flyve højt indimellem. Han skændes meget med sin søster om alt, små som store ting.

Vi er bekymrede, når han siger, at han ikke kan lide sig selv. Hvad kan vi gøre ved de ”selvdestruktive” udtalelser, han kommer med indimellem? Jeg er bange for, han mangler selvtillid og ikke har et godt selvværd. Hvad gør vi?

Hilsen en mor

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære mor,

I syvårsalderen gennemlever børn en kritisk fase, som specielt har noget at gøre med følelsen af at være produktiv og foretagsom eller at være utilstrækkelig og underlegen.

Det er en lidt svær periode for de fleste børn, fordi børnegruppens dom nu bliver så betydningsfuld. Nu er de andre børns mening vigtigere end forældrenes. For børnene er det et truende spørgsmål: Kan man blive accepteret af de andre børn, er man er god nok, som man er, eller skal man hellere være en helt anden?

Den identitet, som et barn har opbygget i de første 6-7 leveår, skal nu afprøves – måles med kammeraterne. Det giver lidt problemer for de fleste børn, og her kan de, hvis de møder modstand eller føler afvisning, opleve en smerte, som betyder, at de føler sig forkerte og dumme, og at de burde være en helt anden.

De kan i en periode fralægge sig deres identitet og prøve at slippe ud af en ”pinlighed” ved at fjolle, spille klovn eller noget helt andet. I den alder stiller børn ofte store krav til deres egne præstationer og kan blive ulykkelige, når de ikke evner det, de gerne vil.

Derfor er det meget vigtigt, at vi voksne hjælper dem med at få den balance, det er at opleve succes i deres præstationer, og når det driller eller mislykkes, skal vi hjælpe børnene ved at få dem til at forstå, at de må acceptere, at nogle gange mislykkes en præstation – sådan er livet – men at man ikke skal lade sig slå ud, fordi noget driller.

Vi skal lære dem at komme videre, så de ikke falder ned i følelsen af at være utilstrækkelige og underlegne. Det er en helt nødvendig udvikling, børnene skal igennem. Det er deres første møde med samfundet, hvor andet end fars og mors meninger og omsorg er afgørende for, om de føler sig accepterede og gode nok i gruppen. Vi forældre kan gøre det, at vi er en fast base derhjemme – lytte, give gode råd og altid have tid til at være der, når de har brug for os.

Så, kære mor, når jeg læser dit brev, så ser jeg en meget levende beskrivelse af den virkelige verden for et barn på 7-8 år. Bliv ved med at gøre det, I gør. Spørg eventuelt lidt mere ind til, hvad det er, han er træt af ved sig selv, og fortsæt med at give ham al den støtte og kærlighed, som jeg fornemmer, I gør. Så skal han nok blive tilfreds med sig selv igen.

Endeligt vil jeg bemærke, at jeg ikke vil kalde hans vrede mod sig selv for ”selvdestruktiv.” At være selvdestruktiv er at gøre fysisk skade på sig selv – skære sig i armen og lignende – og det er en helt anden alvorlig problematik, hvor der skal handles hurtigt med psykologisk eller psykiatrisk hjælp. Men det er jo slet ikke jeres søns problem.

Venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen

Om eksperten:

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter. Hun svarer på læsernes spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer med børn for Junior hver måned.

Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Så skriv til psyk@juniormag.dk