Enlig mor med ny kæreste: Snak sammen!

Dine, mine og vores børn er et udtryk, man ofte hører i sammenhæng med enlige forældre, der har fundet sammen, hvorefter børnene skal lære at kunne færdes sammen i et sammenbragt hjem.

Indimellem kan det være rigtig svært – jeg er selv et skilsmissebarn og ved, hvor svært det kan være, når forældrene har forskellige regler, forskellige fritidsaktiviteter og forskellige opdragelsesmetoder. Der kan opstå en masse forvirring, jalousi og forskelle imellem forældre og børn.

Nu har jeg en søn på 10 måneder, og jeg er enlig mor – indtil nu. Jeg har fået en kæreste ind i hjemmet, som hjælper til med husholdningen og ikke mindst min søn. Det er fantastisk at have en ekstra hånd, når man er vant til at være enlig, men på samme tid så er det også utrolig svært!

Man skal være enige om regler, opdragelse, og hvilke forventninger man har til at bo sammen – hvilket vi fuldstændig glemte alt om! Mit bedste råd til sammenbragte familier: Snak om tingene! Det kommer man længst med.

Man er nødt til at blive enige om, hvilke forventninger man har, hvilke kompromisser der må tages, og hvilke grænser der sættes. Som barn kan jeg huske, at det første stykke tid var rigtig svært, der blev prøvet nogle grænser af, og derfor skal man ikke altid være bekymret, hvis ens barn ændrer opførsel, når man er flyttet sammen.

Det kan være svært for alle med sådan en stor omvæltning, ikke mindst for de mindste. Giv jer tid – og snak med jeres børn. De skal også høres, også selvom man pludselig er en stor familie, hvor det handler om dine, mine og vores børn.

For min kæreste og jeg var det sværeste at få det til at køre, fordi han pludselig blev “smidt” ind til det hele. Han havde boet hos sine forældre og havde kun et ansvar over for ham selv. Nu stod han med kæreste, lejlighed og et barn.

Det var enormt svært for ham at vide, hvad der var “okay”, og hvad der ikke var okay, for eksempel i forhold til opdragelse. Så igen, snak om det! Følelser kan ikke læses i panden på hinanden, og man kommer ikke langt uden kommunikation. Det vil altid være sådan, både for voksne og for børn.

Et godt råd er bl.a. at snakke sammen over aftensmaden – sørg for at i gør aftensmaden til familietid for jeres familie. Ingen telefoner, ingen tv – intet elektronik. Bare familien, der giver hinanden den fulde opmærksomhed, og får grint, snakket eller hvad der nu falder jer ind, inden der kommer en ny dag.

Tingene kan altid virke svære, men i sidste ende ville jeg personligt mene at det er det hele værd.

 For nogle går det dog den anden vej – der kan de simpelthen ikke få det til at fungere, og man er nødt til at skilles. Men oftest plejer det at fungere, især hvis man husker at snakke om det.