Familien nul sukker: ’Børn skal spise sig mætte i ordentlig mad’

Hos familien Lund Kjær er der grøntsagsstave til Disney Sjov, og lille Emily på 18 måneder går i en dagpleje, hvor sukker er forbudt. Anita og Thomas mener ikke, at børn har behov for sukker, og de vil gerne lære deres piger, at hygge ikke er lig med søde sager.

Hvorfor er sukker forbudt for børn hjemme hos jer? 

– Fordi det slet ikke er nødvendigt med sukker. Tomme kalorier er ikke godt for små børn, der skal bruge al den næring, de kan få, til at vokse. Der er rigeligt usynligt sukker i vores mad, så vi bruger meget tid på at finde eksempelvis ketchup uden sukker, bage brød uden sukker eller lave kage med ingredienser som mandler og dadler i stedet for sukker.

Har jeres holdning ændret sig, efter I fik børn?

– Anita er folkesundhedskandidat og ved derfor meget om sukker og dets virkning på børn, så hun har altid haft en ret skarp holdning til, at børn ikke skal have sukker. Den store pige er delebarn, så hun får selvfølgelig sukker af og til, men det gør den lille ikke. Hun går i privat dagpleje, fordi der er nul-sukkerpolitik – det findes ikke i vores kommunes vuggestuer, så dem valgte vi fra.

Hvad gør I til fx fødselsdage, der byder på søde sager? 

– Vi har altid noget med selv. Det kan være grøntsagsjuice, som den lille elsker. Den store får lov til at spise et stykke kage, og vi voksne tager måske også et stykke, men der er ingen grund til, at den lille skal have noget kage, når hun lige så gerne vil have det andet. Hun er selvfølgelig interesseret i det, vi andre spiser, men der må vi tage ansvar og sige nej tak på hendes vegne. Hun har mælkeallergi, så hun er vant til at få noget andet end det, vi andre spiser.

Hvilke reaktioner møder I fra andre? 

– Vi hører ofte, ‘det jo kun er denne her ene gang’. Men det er jo netop ikke kun den ene gang, hvis vi ikke sætter grænser. Man kan godt blive træt af at skulle forsvare sig. Anita er også blevet kaldt en dårlig mor, fordi Emily risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet, når hun ikke må få kage. Come on. Vi er ikke dårlige forældre, fordi vi vælger, vores børn skal have sund mad med næring. 

Kan man ikke blive for fanatisk med det sukkerforbud? 

– Ikke når det gælder så små børn. Der er jo også en grund til, man anbefaler, at børn under tre år ikke bør få sukker. De får allerede rigeligt med sukker gennem brød, ketchup og kiks. Vi ved, at sunde vaner grundlægges tidligt i barndommen, og vi er meget opmærksomme på, hvilke vaner vi giver videre. Vi tror ikke på, at sukkerforbud gøre det søde mere spændende. Det handler om at få indarbejdet nogle sunde vaner.

Er der forskel på den store og den lille pige? 

– Ja, for den store er delebarn, så hun flytter mellem to hjem, hvor holdningen til sukker ikke er ens. Men hun ved godt, hvad vi siger nej til, og hun får også sukker i sit andet hjem, i skolen og til fødselsdage. Det kan vi ikke undgå, men vi prøver at begrænse mængderne. Det kan måske virke mærkeligt, at den lille ikke må få fredagsslik, når den store må, men det er et valg, vi som forældre har taget, og så må vi tage ansvar og sige nej. Vi vil kunne være sammen som familie og hygge en fredag aften, uden det behøver at betyde slik og kage.

Hvordan vil I håndhæve sukkerforbuddet, når Emily bliver ældre?

– Vi er godt klar over, at vi ikke kan udelukke sukker resten af hendes liv. Men vi vil holde det væk i al den tid, vi kan. Det bliver en udfordring, når hun skal i børnehave, for det er ikke rimeligt at stille hende i en situation, hvor hun selv skal være den voksne og sige nej tak. Vi håber på strammere kostpolitikker i kommunen, for det er ikke fair, at andre forældre skal diktere, hvad vores datter skal have af usunde ting. 

Er der noget, der vil kunne ændre jeres mening om sukker?

– Nej, det er der ikke. Ja, det er ‘bare’ sukker, men de mængder, som børn får det i, er et problem. Risikoen for, at de på sigt udvikler alverdens livsstilssygdomme, er jo meget større end risikoen for alt muligt andet, vi går og bekymrer os om på vores børns vegne.