Ny undersøgelse: Flest ekstremt tidlige fødsler sker om efteråret

Om baby kommer til verden en sommerdag, en vinteraften, i forårssolskin eller på en regnvåd efterårsdag virker umiddelbart helt ligegyldigt. Men det er det ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, når vi taler om ekstremt tidlige fødsler.

Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut, som er blevet offentliggjort i det anerkendte, medicinske tidsskrift JAMA Network Open. Her har forskere set på, om der kunne være sammenhæng mellem de fire årstider og ekstremt tidlige fødsler, som er fødsler, der sker før uge 28.

Og ja, det kunne der. Faktisk var forskellene til at tage og føle på.

Mens der bliver født færrest ekstremt tidligt fødte børn om vinteren, er efteråret nemlig den årstid, hvor der bliver født flest helt små og meget præmature børn. Forskellen på de to årstider er hele 25% - og værd at bemærke er også, at forskerne ikke fandt en sæsonforskel, da de undersøgte de tidlige fødsler, som skete tættere på termin.

Og hvorfor så det?

Desværre kan eksperterne ikke finde en god forklaring på, hvorfor lige præcis årstiderne skulle have en sammenhæng med tidlige fødsler. Det fortæller professor Anders Hviid, som har været med til at lave studiet.

”I vores studie kan vi ikke komme det nærmere, hvilke faktorer der er forbundet med risikoen for ekstremt tidlig fødsel, og som samtidigt ændrer sig med årstiderne,” siger han i en pressemeddelelse.

”Det kan være infektioner, vejret, fysisk aktivitet, ernæring eller noget helt andet. Men perspektiverne er spændende, og vi har nu nogle gode ledetråde, vi kan forfølge i vores videre arbejde,” fortsætter han.

Ikke klar til verden

Er du mor eller far til et barn, som er født ekstra lang tid før terminsdagen, ved du måske, at du ikke er alene. Hvert år bliver der ifølge Dansk Præmatur Forening nemlig født cirka 250 børn før uge 28, som er grænsen for det, man i fagsprog kalder ”ekstremt for tidlig fødsel”.

En normal graviditet varer til sammenligning cirka 40 uger, mens børn født før udgangen af 32. uge kaldes ”meget tidligt fødte”.  

Heldigvis er lægerne blevet dygtige til at behandle de små, præmature børn, og chancerne for at de kan leve et ganske normalt liv er større, end de nogensinde har været. Men ekstremt for tidligt fødte børn er udsatte, fordi deres små kroppe stadig ikke er klar til livet uden for livmoderen.

Deres kropsvægt, som ifølge Rigshospitalet typisk ligger mellem 450 og 1.200 gram, er for lav, og deres små organer og immunforsvar er stadig ikke modent nok til at klare sig selv. De bliver også nemt stressede og skal derfor skånes for larm og lys så meget, som det er muligt

LÆS OGSÅ: Hvorfor siger ingen, hvor hårdt det er at være gravid?

Derfor kræver ekstremt for tidligt fødte børn altid behandling på en af landets specialiserede neonatalafdelinger – ofte i over to til tre måneder.

Går du i fødsel inden uge 34, vil lægerne således forsøge at holde barnet inde, indtil det er klar til at møde verden – eller så lang tid, som det er muligt. Men med den nye undersøgelse håber Anders Hviid, at man på sigt slet ikke behøver at bekymre sig om den slags.

”Vi håber, at vores forskning kan være med til give en bedre forståelse af, hvorfor nogle kvinder føder ekstremt tidligt i graviditeten, og på sigt forhindre at det sker,” siger han.