5 gode råd til dig, der drømmer om at flytte til udlandet med børn

5 gode råd til dig, der drømmer om at flytte til udlandet med børn

Er længslen efter eventyret i udlandet ligeså stor som bekymringen? Her er fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs råd, som måske kan hjælpe jer.

1. SPRING MED PÅ VOGNEN

Der er ingen grund til at prøve at opfinde den dybe tallerken. At være digitale nomader ér allerede en global trend. Antallet af globale kontorfællesskaber stiger i takt med, at stadig flere arbejder digitalt. Der findes både masser mennesker, som specialiserer sig i at tage imod børnefamilier, der vil leve i udlandet, og mange netværker omkring ”worklife ghettoer”, hvor man finder andre udenlandske ligesindede at gå sammen med om at få arbejds- og familieliv til at svinge og dele udgifter til hjemmeundervisning eksempelvis.

2. DET SKAL NETOP VÆRE, MENS BØRNENE ER SMÅ.

At rejse til udlandet som familie handler om at sætte børnene i første række og bestemme sig for, at dét at få børn ikke bare skal forbindes med et surt og tungt slid, men med nærvær, positivitet og eventyr sammen. Man kan sagtens tøve omkring, at børnene er små, og om det vil være nemmere om et par år. Men sådan er det sjældent. Det er ikke umuligt, men klart mere besværligt, når børnene er større. Så er der både venner, fritidsinteresser, og skole kan være hundedyrt i udlandet. Derfor er det en livsstil, der skal blus på, mens børnene er små.

3. UDREJSE I SMALL, MEDIUM ELLER LARGE?

Der er også andre muligheder end at blive fuldblods udenlandsdanskere. En kunne tage forældreorlov bare nogle måneder, og måske få skrevet den bog, man altid har drømt om samtidig. Man kan også prøve konceptet ”bleasure” – et mix mellem business og leasure. Man tager ud og halvt arbejder, halvt holder ferie i perioder, hvor børnene ikke misser for meget derhjemme, og tager så frem og tilbage mere, end hvis det var permanent, men meget mindre, end når man normalt arbejder.

Du kan flyve ud i verden med flyselskabet Rejsepriser (sponsoreret).

4. HVOR SKAL VI HEN?

Spørg jer selv: Hvor meget arbejde, kan egentligt klares digitalt? Hvor meget skal I frem og tilbage til møder? Det kan vise jer, hvor langt væk, det giver mening at rejse. Og hvor vil I møde interessante mennesker, og hvor tiltaler kulturen jer? Men tænk også i, hvor det er til at leve nogenlunde billigt, så man kan leve anderledes end hjemme og måske have råd til at arbejde mindre eller hyre hjælp. Og tænk også på at leje hjemmet ud og få minimeret udgifterne, mens I er væk.

5. SNAK MED CHEFEN

Lige nu har vi ekstrem lav arbejdsløshed i Danmark, så dygtige medarbejdere vil man gerne give fleksibilitet og muligheder for at udleve deres drømme. Ellers ved man godt, at de finder andre, mere spændende steder at være. Det giver mulighed for lang elastik i mange jobs. Specielt hvis man viser, hvad man kan levere af værdi for arbejdspladsen imens. Det kan også være en måde for virksomheden at afprøve nye samarbejdsformer i en tid, hvor digitalisering buldrer frem. Snak med chefen. Der er sikkert mere, der kan lade sig gøre, end du tror.

Afbudsreglerne er gode at kende, når man rejser med små børn (sponsoreret link).