7 klassiske udfordringer ved puttetid: Sådan tackler du dem kærligt

1. “Mit barn kan ikke falde i søvn, og jeg ender med at sidde i flere timer inde på værelset og nusse”

Udfordring:

Du kan ikke huske, hvornår det begyndte. Men nu har du viklet dig ind i en situation, hvor lænestolen har fået en fast plads på soveværelset, og du må ligge med den lille hånd i din, vugge barnet eller læse mange bøger, før junior kan falde i søvn. Det kan hurtigt vare et par timer, og når du rejser dig og hopper ud af værelset med ondt i ryggen og søvnige ben, lyder et knirk fra gulvet, og du kan begynde forfra.

Løsning:

Søvnens vindue er komplekst. Børn har en grundrytme og, de fleste, et fast sovetidspunkt. Passerer de det punkt, hvor de er naturligt trætte, så bliver de overtrætte – og mere vågne. Og så må I vente, til at søvntoget kommer igen en time eller halvanden efter. Mange forældre ender derfor med at sidde i timevis ved sengekanten og holde hånd eller nusse for at hjælpe barnet med at falde i søvn.

Det gælder derfor om at skabe de rette omstændigheder for en god og rolig puttestund.

• Begynd med at berolige dit barn op til puttetid. Giv det f.eks. et varmt bad og måske et lille glas varm mælk.
• Læs en kort historie, og sig så godnat.
• Gør overgangen tryg med en visuel kontrol som for eksempel en lille natlampe med rødt lys.
• Når dit barn er døsigt, men ikke sovende, så gå ud. Kalder det efter dig, så gå ind og sig: “Jeg er her, jeg skal nok passe på dig.” Og så gå ud igen. Det gør du et par gange.
• At ændre en dårlig puttevane tager gerne nogle uger og en masse tålmodighed at rette op på, men du gør både dig selv og dit barn en kæmpe tjeneste ved at tage fat i det.

2. “Jeg er den eneste, der må putte mit barn, og jeg er ved at blive lidt slidt i morbetrækket.”

Udfordring:

Måske du altid putter hjemme hos jer, og det er også hyggeligt til tider, men nu er mor altså træt og har brug for, at partneren tager over – og at det lykkes. NU! Men lige meget hvad, vil junior kun puttes af dig.

Løsning:

Det er en penibel sag for begge parter; både for den, der putter, og den, der ikke må. Hvis det er far, som ikke må putte, så prøv at lade ham få en større del af hverdagsopgaverne i hjemmet med barnet. Det handler igen om at forberede sig på en god og naturlig overgang. Den dag, han skal stå for putningen, kan han gå på legepladsen, læse med barnet, skifte bleen og gå på toilettet, skifte tøj og alt det imellem.

Om aftenen kan den, som plejer at putte, sige tydeligt farvel en times tid inden, og så vinke helt udramatisk og smutte ud ad døren (måske over til en kop kaffe hos naboerne). Nu vil det blive nemmere for din partner at hygge med barnet inden puttetid, for junior har fundet ro i denne setting: Mor er her ikke fysisk, og far får en reel chance for at putte – uden at nogen kigger over skulderen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du gemme energi til puttesituationen- også med dit store barn

3. “Siden vi har skiftet fra tremmeseng til juniorseng, er aftenerne endt i kaos og hysteri.”

Udfordring:

Tadaa, junior er blevet to år, og du fjerner på selv samme dag den ene side af tremmesengen (eller giver barnet en juniorseng) for at belønne det lille, selvstændige individ med noget frihed. Hyggeligt er det også, når junior spankulerer ind i dobbeltsengen midt om natten, og I alle kan ligge tæt. Men aftenerne ender i gråd og kaos, fordi dit barn ikke vil ligge i sin seng, og der nu er intet, som stopper det.

Løsning:

En juniorseng er ikke lig med frihed i et- til toårs-alderen. Du hjælper barnet ved at lade det blive i sin tremmeseng, fordi det endnu ikke kan administrere valget, om det skal blive og sove eller stå op og gå ud. De fleste børn kan fysisk ligge i en tremmeseng langt ind i treårs-alderen, og de synes, at det er trygt og rart, og ser det altså ikke som et fængsel eller en straf. Børn vil have regelmæssighed og tryghed, og tager du rammen af tremmesengen, og barnet bliver ulykkeligt – så put den på igen.

Vær dog opmærksom på sikkerheden. Hvis dit barn hele tiden kravler over kanten, er det måske ikke løsningen for jer. Når dit barn så bliver så stor, at det kommer over i en juniorseng, og det måske kommer ind til dig om natten, så lad det gøre det. Det er ganske naturligt, at barnet føler sig mest tryg hos sine forældre – særligt hvis det går gennem forskellige udviklingsstadier, der måske indebærer at opbygge selvværd eller at gå i skole.

4. “Mit barn vågner mange gange om natten og skal have sin sut.”

Udfordring:

Søvndrukken går du ind for femte gang i streg på børneværelset for at give barnet sutten, så det igen kan falde til ro. Men hvorfor vågner barnet så ofte, hvorfor kan det ikke tage sutten selv, og hvad stiller du op?

Løsning:

Børn har naturlige opvågninger fire til seks gange om natten og har rent søvnpsykologisk et andet indhold af søvn end voksne – de har nemlig meget mere drømmesøvn og kortere perioder med dyb søvn. Det betyder også, at de farer op og ned i vækningsfølsomhed og har nemt ved at vågne. Nogle børn er såkaldte trompetblæsere, som vågner og gør opmærksom på sig selv, mens andre børn er pragmatikere og falder i søvn igen af sig selv. Så her er der er også forskel på temperament og personlighed.

Men hvad så med den sut? Hvorfor skaber den så meget bøvl for nogle børn? Hvis dit barn får sutten i køkkenet, tror det fejlagtigt, at den ligger der. Får barnet derimod puttet sutten i munden i sengen, så findes den der. Det kan lyde banalt, men ved puttetid er du nødt til at pege på sutten nede i sengen og fortælle barnet, at sutten ligger der. Gør det aften ud og aften ind, indtil junior selv putter den i munden. Så kan du begynde at bede barnet om det samme om natten, indtil det bliver naturligt.

5. “Jeg ender med at blive vred hver aften og slutter dagen af med at skælde ud – og putningen ender i gråd.”

Udfordring:

Du er træt. For du har været tidligt oppe, givet alt på arbejdet, hentet lidt sent, givet den gas på børneværelset med byggeklodser eller lektiehjælp, og NU er du omsorgstræt inden sengetid. Og så ender putningen i gråd, for nu kan du ikke mere.

Løsning:

Alle er trætte sidst på dagen. Hjernen trænger til ro, tid i sofaen og et kys af kæresten. Det er HELT normalt, at du bliver frustreret, men du gider heller ikke at skulle kigge på din sovende guldklump senere med bævende underlæbe, fordi I fik en træls afslutning på dagen. Så væbn dig med tålmodighed ved sengekanten, og vælg én af tre sætninger:

1. Du er træt.
2. Vi leger i morgen
3. Godnat, min skat.

Vær rolig i dit toneleje, og sørg for at have den samme stemmeføring, når du taler til barnet – gerne medfølende, men ikke nedladende. For det er ikke slemt at skulle sove, men det er OK, at junior er ked af ikke at måtte hoppe, lege eller spise is (eller hvad det nu har af gode idéer).

LÆS OGSÅ: Hvad er night terror? Og hvordan hjælper du bedst dit barn?

Og hvis du kan, så byt. Ikke med et: “HENRIIIIIK! Nu kommer du her og afløser mig, inden jeg bliver sindssyg!” Sørg for at lave et mere neutralt udskiftningssignal som for eksempel: “Jeg er træt, der skal nye kræfter på banen!” Og så kan du gå direkte ud og sparke til gyngestativet, hvis der er behov for den slags.

Det er vigtigt, at barnet forbinder søvnen og sengen med ro. Er der ugler i mosen, eller bliver I uvenner i situationen, kan det føles som et overgreb over for barnet.

6. “Vi er ved at stoppe med lur, men nu er rytmen gået helt i ged, og mit barn vågner (meget) tidligt om morgenen.”

Udfordring:

Du kan mærke, at dit barn er parat til at skippe luren, men konsekvenserne er lidt uoverskuelige. Hvordan gør du det bedst?

Løsning:

Hav tålmodighed. Det tager en voksen én dag at flytte sin rytme bare én time, mens det tager børn syv dage.

Dit barn skal stadig sove det samme antal timer i døgnet, så ryk søvntimerne fra luren til om natten. Har dit barn været vant til at sove lur på halvanden time, så lad det nu komme halvanden time tidligere i seng – eller sove lidt længere om morgenen. Så kan det være, at barnet kommer i seng klokken 18.00 og sover til 06.00. Giv barnet tid til at omlægge sin søvn – de første 14 dage er måske de mest pressede, indtil I har fået skabt en rytme.

LÆS OGSÅ: Far og frustreret: ”Søvn med små børn i dobbeltsengen kan være decideret frygteligt”

Sørg for at holde dit barns (og dit eget!) blodsukker stabilt. Giv det en sut eller en banan i løbet af dagen og eventuelt mulighed for at stene i 20 minutter, så det får et break i løbet af dagen. Hvis du kan, så undgå at køre bil om eftermiddagen, og er I alligevel nødt til at køre, så leg “gæt et dyr” (tænk på et dyr, som dit barn skal gætte – eller omvendt. Man må kun svare ‘ja’ og ‘nej’).

Hvis du er i tvivl, om dit barn ikke længere behøver sin lur, så se det an. Søvn er et biologisk behov, som kroppen har brug, så den kan vaske tavlen ren, og det gælder også for børn. Hjernen bestemmer derfor, hvor meget søvn børn skal have – ikke forældrene.

7. “Mit barn skal altid vækkes i hverdagen og står tidligt op i weekenden.”

Udfordring:

Hvorfor er det netop i weekenderne, hvor du har lyst til at sove længe, at dit barn står klar som en tinsoldat ved dobbeltsengen og råber: Jeg har sovet godt! Mens det i hverdagen ikke er til at hive ud af sengen?

Løsning:

Svaret er faktisk simpelt: Det handler om hormoner. Den dybe søvn, som ligger først på natten, vasker vores hjerne ren for stresshormon. Hvis dit barn kommer sent i seng, vil der være mere adrenalin i hjernen i de tidlige morgentimer, hvor det meste af REM-søvnen ligger (altså det søvnstadie, hvor vi drømmer), og det får voksne, som børn, til at vågne tidligt

Fredag aften puttes mange børn lidt senere. Måske skal de lige se Disney Show eller nå at hygge lidt, men sandheden er, at de fleste børn står tidligere op, når de bliver puttet senere – og omvendt. I weekenden sover børnene faktisk mindre, fordi mange børn ikke kan kompensere, før de igen mandag morgen ligger lavt i adrenalin og kan sove meget længe, fordi de er puttet tidligt søndag aften. Så rådet er: Hyg, fasthold rytmen og hold hormonerne på plads.