børn flytter hjemmefra empty nest

Gruer du den dag, dit barn flytter hjemmefra? Sådan kommer du bedst igennem det

Det kan være både svære og overrumplende følelser, der følger med Empty Nest Syndromet, og psykolog Heidi Agerkvist er stødt på de fleste af dem i sit virke som par- og familieterapeut. Her får du hendes bedste råd til at komme godt igennem det uundgåelige.

Hvad dækker Empty Nest Syndromet over?

"Et syndrom er en samling af symptomer. Empty Nest Syndromet er den tilstand af følelser, sorg og manglende trivsel, som kan indtræde, når et barn flytter hjemmefra eller drager bort på efterskole. Op til at børnene rejser, kan man godt have forestillet sig, at det bliver dejligt for alle med den nye frihed og mindre afhængighed, og når det så sker, bliver man overrasket over, hvor trist man bliver."

"Nogle kvinder bekymrer sig også over, at de måske glæder sig lidt til, at børnene flytter, for betyder det så, at man er en dårlig mor? Og det gør det jo ikke. Nogle vil også opleve, at følelserne omkring situationen svinger meget. Men det er helt normalt at føle en lettelse om onsdagen og stor sorg om torsdagen."

Kan man opleve Empty Nest Syndromet med forsinkelse?

"Ja, men så bliver det mere som en efterrationalisering, hvor de eksistentielle spørgsmål trænger sig på: ”Brugte vi tiden rigtigt?”, ”Var jeg nok sammen med mine børn?”, ”Skulle vi have prioriteret noget anderledes?”.

Hvad gør Empty Nest Syndromet ved parforholdet?

"Empty nest kan accellerere de følelser, der allerede er der som de mest udtalte i parforholdet. Hvis man allerede har et godt parforhold og har husket at tale om andet end indkøb af mælk, Aulu og logistik, så kan der ske en opblomstring i parforholdet, når børnene flytter."

"Ofte skal der være lidt halvdårlig stemning mellem store børn og voksne, fordi det er en del af løsrivelsesprocessen, og den letter så, når børnene flytter. Omvendt kan det føles ekstra tungt, at børnene flytter, hvis man savner intimitet og nærvær fra sin partner."

Hvem rammes typisk hårdest?

"Det, der kan gøre, at man bliver ekstra ramt – og det siger jeg nænsomt – er primært, hvis man har været meget hjemme og meget omkring sine børn. De mødre, der har børn, som flytter hjemmefra lige nu, var småbørns-mødre for 20 år siden, hvor det var normalt, at kvinden gik på deltid og tog alle sygedagene. Det er ikke lige så selvfølgeligt i dag. Men det betyder, at mange af de mødre har tilbragt mange flere timer med deres børn, end faderen har, og en stor del af deres identitet har været knyttet til at være mor. Derfor kan de også opleve en følelse af at være overflødige eller undværlige, når børnene flytter."

"Man kan også blive ramt hårdt, hvis man er typen, der ikke kan lide forandringer i sit liv – uanset om det på arbejdet eller privat. Endelig kan det være svært, hvis man har oplevet tab, svigt eller har haft det svært med adskillelse hele barndommen igennem; så kan det føles ekstra svært at ”aflevere” sine børn til voksenlivet."

Fakta om de unge

FLERE HJEMMEBOENDE 18-21-ÅRIGE

Andelen af unge, som fortsat er hjemmeboende efter de er fyldt 18 år, er stigende.

I 2011 boede 57 pct. af de 18-21-årige sammen med mindst én af deres forældre, og denne andel er steget til 64 pct. i 2021.

Den største stigning ses blandt de 20-årige, hvor 59 pct. i 2021 er hjemmeboende mod 48 pct. i 2011.

Blandt de 19-årige og de 21-årige er stigningen hhv. 9 og 8 procentpoint siden 2011 og tilsvarende 5 procentpoint for de 18-årige. For de unge på 22, 23 og 24 år ses kun meget små stigninger.

Kilde: Danmarks Statistik

PIGER FLYTTER TIDLIGERE HJEMMEFRA END DRENGE

Blandt de 16-24-årige er der en højere andel hjemmeboende drenge end piger. En udvikling som forstærkes, jo ældre børnene bliver.

Således er 64 pct. af de 20-årige drenge hjemmeboende, mens det gælder godt halvdelen (53 pct.) af de 20-årige piger.

Blandt de 23-årige drenge er 20 pct. hjemmeboende og tilsvarende 10 pct. blandt pigerne.

Kilde: Danmarks Statistik

Hvilke følelsesmæssige reaktioner er det vigtigt at forberede sig på?

"Begynd med at give følelserne lidt plads. Vi lever i et effektivitetssamfund, hvor vi har så travlt med at komme hurtigt videre og tilbage på arbejde. Man må gerne være mere ked af det, end man troede, og gerne i længere tid, end hvad der lige er praktisk. Forbered dig på ufølsomme reaktioner fra omverdenen som ”Det er da bedre, at hun flytter nu, end når hun er 30”. Bare fordi noget er naturligt, betyder det ikke, at det er nemt."

"Min anbefaling er, at du taler med dem, der forstår dig, og som du kan tale med om din sorg. Og det er ikke nødvendigvis din bedste veninde eller dine tætte kollega. Hvis de svære følelser ikke går væk efter seks måneder eller måske endda bliver værre, så er det en god ide få hjælp udefra f.eks. ved at tale med en psykolog."

Hvad skal man undgå?

"Du må ikke gå offervejen og inddrage dine børn i alle dine tanker. Det er ikke børnene, der skal have ansvar for dine følelser. Men det betyder ikke, at du skal undertrykke dine følelser. De følelser, vi ikke vil stå ved, har det med at komme til at fylde mere og mere. Så lad sorgen komme ind, og giv den lidt plads – uden at du lader den få hovedrollen i dit liv. Man kan godt komme til at skamme sig over sine følelser, skubbe dem væk og have travlt med ikke at dyrke dem – med det forsvinder de ikke af. Tværtimod."

Hvornår og hvordan forbereder man sig bedst?

"Begynd at øve dig på det, mens der stadig er et par år til, at de flytter. Lad børnene få plads og selv klare de situationer, som du ellers har klaret for dem. Som mor og kvinde har man ofte meget blik for andres behov og meget lidt sine egne. Derfor ved vi nærmest ikke, hvad vi selv har lyst til, når vi ikke skal facilitere for andre."

"Så spørg dig selv, hvilken hobby du havde engang, eller hvad du altid gerne har villet lære – uanset om det er strik, keramik eller yoga. Og husk at pleje relationerne til dine venner, veninder og ældre familiemedlemmer, inden børnene er flyttet, så der er nogen, der kan hjælpe dig gennem de svære tider."

Hvad er de positive potentialer ved den tomme rede?

"At der bliver plads til at få sig selv på banen. Det føles lidt som at ”snyde” i starten, for jeg kan da ikke bare gå Caminoen, skrive en bog eller tage på højskole. Men det er jo netop det, som du kan. Kriser opstår, når det, der har givet livet mening, pludselig ikke giver mening længere."

"Når du befinder dig i en krisetid, er det fordi, den nye mening og det nye livsindhold ikke er landet endnu. Derfor er det en god ide at spørge dig selv, hvad du altid har villet – måske er tiden inde nu? Når det så er sagt, har de fleste brug for tid til at følge med i de forandringer, der er ved at ske. De unge mennesker flytter ofte samtidig med, at bedsteforældrene bliver gamle, der skal nye briller til, overgangsalderen siger hej, og ens egen forgængelighed bliver tydeligere. Det er tit her, de store eksistentielle spørgsmål melder sig, hvor vi spørger os selv, om vi fik gjort det hele godt nok."

"Mit råd er, at du udviser lidt mildhed mod dig selv, giver plads til følelserne og tid til at være ked af det. Vi gør ikke nok for at markere denne voldsomme overgangsperiode; der er intet ritual og eller nogen, der griber dig på samme måde, som når man skal på barsel. Det gør de bedre i andre kulturer, herhjemme er det stadig en personlig og ensom proces."

Psykolog Heidi Agerkvists bedste råd til "empty nesters"

  • Giv plads til at have det, præcis som du har det. Vi kan ikke flytte os fra en følelse, der ikke er anerkendt.
  • Snak med andre relationer, der forstår dine følelser, og vig uden om dem med de smarte kommentarer.
  • Dyrk dit netværk. Besøg veninder og inviter vennepar på middag.
  • Vent med de store beslutninger. Det er ikke lige nu, at du skal skilles, flytte eller skifte job. Vent med de store valg, til der er kommet ro på følelserne.

Hvordan genopfinder man bedst relationen til sine børn?

"Tal med dem om hvilken balance, der er bedst for dem. Lav tydelige aftaler om, hvornår de har tid og lyst til at ringes ved eller ses til aftensmad. Tjek ind undervejs og juster på aftalerne, hvis det er for meget eller for lidt kontakt. Det er vigtigt at man giver dem plads, samtidig med at man viser interesse for deres nye liv. Børnene har også brug for at mærke, at deres forældre er okay. De kan ikke både starte på studie, etablere ny bolig og skabe sig et nyt liv, samtidig med at de føler sig ansvarlige for forældrenes lykke."

Heidi Agerkvist

  • Psykolog og parterapeut.
  • Hun rådgiver både 1:1, par, familier og holder foredrag.
  • Se mere på Heidiagerkvist.dk