Er du gravid og stresset? Så anbefaler jordemoderen, at du lærer denne ting

Føler du dig stresset over dit arbejde, din krops forandringer, eller det nye liv, der ligger foran dig?

Der kan være nok at føle sig presset over i de ni måneder, hvor vi gror en baby. Men hvis du er stresset i graviditeten, går det ikke kun udover dig, mor.

De små liv i maven er nemlig særligt sensitive over for vores humør, og en ny dansk undersøgelse viser bl.a., at der kan være en sammenhæng mellem stress i graviditeten og tidlig pubertet hos børn.

En konklusion, der ikke overrasker jordemoder Anne Ruby. Stress er nemlig en af de mest underkendte lidelser hos gravide, og det er ikke kun børnenes pubertet, der står for skud, når vi mødre har et langvarigt, højt alarmberedskab.

”Når man bor i mors mave, er man en del af hendes system. På godt og ondt. Man ligger ganske enkelt og marinerer i hendes hormoner og mærker, når hun griner med sine venner og udskiller lykkehormoner, men også når hun er stresset og udskiller kortisol og adrenalin,” siger Anne Ruby og understreger, at der dog er et ’men’.

Læs også

Sygeplejerskens ord til Julie fik tårerne til at trænge sig på: “Det ramte mig med 180 kilometer i timen”

”I moderkagen er der en mekanisme, der delvist eliminerer stresshormoner. Så vi har en form for filter, der gør, at vi trods alt er sat sammen til at passe bedst muligt på den næste generation. Men vi ved desværre også, at hvis kortisol bliver længe nok i kroppen – f.eks. hvis man oplever krig eller trusselstilstande – så mister enzymet sin virkning.”

Arver mors nervesystem

Længerevarende stress, angst eller depression kan medføre lav fødselsvægt og risiko for at blive født for tidligt, viser undersøgelser. Dertil kommer, at børn af stressede gravide er mere udsatte for alt fra hjertekarsygdomme, fedme og diabetes til uro i nyfødt-perioden.

Og så er der puberteten, som ifølge den nye undersøgelse kan begynde tidligere, hvis mor er stresset under graviditeten. Den kan alene sættes i forbindelse med en række sygdomme og nedsat mental sundhed hos børnene senere i livet.

”Allerede i graviditeten kan man ved scanninger også se, at børnene har anderledes reaktionsmønstre, hvis deres mødre er stressede. Barnet får simpelthen et højere alarmberedskab, fordi de til en vis grad arver deres mors nervesystem,” forklarer Anne Ruby.

Læs også

”Det fik mig til at føle, at jeg fejlede”: Er det her komplimentet, ingen gravide har bedt om?

Hun henviser til Coronaepidemien, som havde en overraskende god effekt på gravide. Her fik de nemlig ro til at smække benene op og strege aftaler fra kalenderen. 

”Vi så under lock down, hvordan antallet af for tidlige fødsler og babyer med lav fødselsvægt simpelthen faldt, fordi de gravide var mindre pressede. Og det taler jo sit tydelige sprog.”

Kortvarig stress er sundt

Nu skal du ikke dunke dig selv i hovedet, hvis du i perioder har været stresset under din graviditet.

For det første ved vi endnu ikke, hvor sårbart det enkelte foster er for stress, og derfor kan dit barn i princippet også være upåvirket, understreger Anne Ruby. Det kan ganske enkelt gå begge veje.

For det andet sker der intet ved, at du føler dig særligt presset i et par dage eller går og tumler med bekymringer i en periode. Så længe du også oplever den anden side af spekteret.

”Jeg vil sige, at vi med et sundt nervesystem både skal kunne stresse og gå ned i niveau igen. Og så er det den enkelte, der ved, hvornår nok er nok. Men jeg synes, at vi skal blive meget mere sensitive over for den grænse, for den er sund og hjælper os med at navigere.”

Som gravid er det derfor din fornemmeste opgave at lytte til de signaler, din krop sender, mener jordemoderen.

”Det lille barn er meget mere sårbar overfor alt muligt, end moren er. Så det, vi kan opdage som gravide, er, at man bliver meget mere følsom og kan mærke ting mere qua det sensitive liv i maven. Vi skal altså ikke latterliggøre det, når gravide føler sig ekstra sårbare, for det har en meget vigtig funktion: At vi kan navigere i, hvornår meget er for meget. Og det skal vi lytte til,” siger hun og anbefaler, at du taler med din jordemoder, læge, arbejdsgiver og partner om dine følelser, så du ikke går alene med dem.

Også DIT ansvar

Det kan lyde nemt, blot at skulle lytte til sin krop, men for rigtig mange gravide kan det være svært at vurdere, hvornår nok er nok.

Læs også

Line og Bjørn havde besluttet ikke at få flere børn – en dag i Ikea skete det utænkelige

Faktisk er heller ikke den gravides opgave alene at sætte grænser, mener Anne Ruby. Det ansvar bærer vi alle. Derfor gavner det heller ikke det fjerneste, når dækningen af den nye pubertets-undersøgelse henvender sig til gravide, lyder det fra jordemoderen.

”Hvad fanden skal den gravide bruge den her information til? Det er jo de færreste, der bliver mindre stresset af at få at vide, at de skal stoppe med at stresse. Jeg synes, at det er utroligt vigtigt, at det meget lidt er et budskab til gravide, og rigtig meget et budskab til magthavere og samfundsansvarlige kulturbærere. Og det er vi jo alle sammen,” siger hun og tilføjer, at de gravide bliver en slags kanariefugle i kulminen. Det er dem, der knækker først, men problemet rammer os alle.

”Det er også derfor, jeg mener, at det er et samfundsproblem, at vi som gravide skal nå så meget. Vi ved, at mange gravide f.eks. føler, at de skal præstere dobbelt så godt på arbejdet for ikke at ryge ned ad rangstigen. Derfor skal vi behandle vores gravide meget, meget bedre. Det er vores fremtid og vores alles ansvar.”

Karbad og stearinlys

Som gravid er du dog ikke fuldstændig sat til hjørne, for der er faktisk flere ting, du selv kan gøre, hvis du føler dig presset, understreger jordemoderen. Det kan lyde banalt, men du kan f.eks. begynde med en pause.

”Problemet er større end et karbad og et stearinlys, men det kan også gøre en forskel at skabe den slags små pauser, hvor du gør noget, som gør dig glad og fylder din krop med oxytocin. Selvom vi får tudet ørerne fulde af, at en graviditet ikke er en sygdom, så er det en særlig situation, og det skal du tage alvorligt. En pause er ikke hele løsningen, men det skader heller ikke.”

Du kan også godt stoppe med at slå dig selv i hovedet over at føle, som du gør, mener jordemoderen. 

”Det er ikke, fordi børn ikke kan tåle, at vi har negative følelser. Så tillad dig selv at være ked af det, frustreret og trist. Det er sund psykologisk adfærd under graviditeten, at vi tør føle alle vores følelser. Men det er også vigtigt at lægge en hånd på maven og vise barnet, at ”det er ikke din skyld, og jeg skal nok finde ud af det”. Vi løfter nemlig gerne vores forældres byrder, fra vi er helt små. Måske allerede mens vi er i maven,” siger hun og tilføjer:

”At du er mere sårbar i graviditeten, er derfor en skidegod ting. Signalerne kommer lidt før, men det skal de også, så det ikke ender med at gå ud over vores børn. Husk derfor at lytte til din krop. Du kender den bedst.”