Gravid med ukendt donor: “Det er et kærlighedsbarn”

En sen eftermiddag i slutningen af februar gik Maria Fokdal ned ad gangen på det hospital, hvor hun arbejder som operationssygeplejerske. Foran sig skubbede hun en barnevogn, hun netop havde fået af en kollega, der ikke havde brug for den længere. Sneen dalede i store, bløde fnug bag vinduesruderne, og inden i hende voksede et barn, men også en tiltagende følelse af ensomhed.

Tårerne fik frit løb, da hun trådte ud på gaden i den frostklare luft. Alene. Uden den mand ved sin side, som hun altid havde forestillet sig skulle følge hende, når hun en dag stod dér med barnevogn, antydningen af en gravid mave og et mylder af tanker om sit kommende liv som mor.

I dag sidder Maria i sin lejlighed i Valby – omgivet af babyudstyr, fuld af forventning og nu med en stor, smuk bule, der afslører, at hun om blot få uger skal nedkomme med sit første barn.

Men nogen far er der stadig ikke, for den lille datter, hun venter, er resultat af en insemination med sæd fra en anonym donor foretaget på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Og når hun tænker tilbage på den snedækkede februardag i begyndelsen af sin graviditet, er det med blandede følelser.

LÆS OGSÅ: Mor til donorbarn

“Da gik det for alvor op for mig, at jeg var alene, og at jeg ikke bare i dét øjeblik, men i al fremtid ville skulle stå til ansvar for min beslutning om at blive selvvalgt alenemor. ‘Hjælp, hvad er det dog, jeg har gjort?’ var den tanke, der pludselig fløj igennem mit hoved, samtidig med at jeg fra bunden af mit hjerte vidste, at min datter var både ønsket og elsket. Der var ingen fortrydelse, men den dag blev alligevel et vendepunkt, fordi jeg med ét fik et meget realistisk billede af, hvad det på godt og ondt er for et liv, jeg har valgt.”

Veninden gav det sidste skub

Sandheden om far

Træf de rigtig beslutninger og valg

Nej tak til medlidenhed

Hjemme i Marias lejlighed er alt gjort klart til, at en nyfødt om ganske kort tid flytter ind. Børneværelset er indrettet, sparkedragter og bleer ligger parat i skuffer og skabe, og en autostol er bakset på plads på bagsædet af bilen ved egen hjælp.

“For den slags er der jo ikke en stor, stærk mand, som kommer og ordner for mig,” konstaterer hun smilende. Det er så alligevel ikke hele sandheden. Da Maria var seks måneder henne, mødte hun en mand, som hun i dag kalder for sin kæreste.

“Han har jo fået hele pakken og lidt til,” griner hun, men fortsætter i et mere alvorligt tonefald:

“Nej, han skal ikke være min datters far, og jeg er meget bevidst om, at han ikke er en erstatning eller en sutteklud i en udfordrende periode af mit liv. Det er mig alene, der har valgt at stifte familie. Kan han være noget godt for min datter i fremtiden, er det dejligt, men han har ingen forpligtelser og kommer aldrig til at få det.”

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du til at stråle

Trods alle forbehold skal Marias nye kæreste med til fødslen. Alene af den grund, at skulle forholdet blive mere alvorligt med tiden, så er det en oplevelse, hun gerne vil have, at de har delt.

Alt andet har hun selv taget sig af. Hun har eksempelvis ikke skullet diskutere sin lille datters navn med nogen. Hun skal hedde Valentina Sophia, skal ikke døbes i en kirke og kommer til at vokse op som midtpunkt i et fintmasket net af mandlige venner, der kan fungere som maskuline forbilleder.

Friheden til egenhændigt at tage alle afgørende forældrebeslutninger betragter Maria som en gave. Også selv om hun indimellem føler et lille stik i hjertet, når hun ser forelskede par promenere stolt med barnevognen, og ved, at der vil komme tidspunkter, hvor hun vil savne at dele bekymringerne, men måske især glæderne med en, der elsker hendes lille datter lige så højt som hun selv. Men medlidenhed fra alle de lykkelige barnevognspar vil hun ikke have.

“Det er sgu ikke synd for mig, for jeg har selv valgt mit solomoderskab, og det har gjort mig til et lykkeligt, stærkere og langt mere helt menneske – hvis nogen skulle være i tvivl.”

Psst… Søde lille Valentina Sophia kom til verden den

18. juni ved en nem og hurtig fødsel. Hun vejede

3410 g og målte 48 cm ved fødslen.