Størrelsesguide til børn

Størrelsesguide: Sådan finder du den rigtige størrelse til dit barn

Hvilken størrelse tøj skal junior have? Det er ikke alle børn, som følger den tøjstørrelse, som passer til antal af år, men hvordan undgår man så irriterende fejlkøb, når man står i butikken eller webshopper? Her får du en overskuelige størrelsesguide til børn, så du ikke er i tvivl om, hvilken størrelse dit barn bruger.

Når der skal købes nyt tøj til dit barn, er det naturligvis afgørende, at du kender dit barns tøjstørrelse, så du køber tøjet i den rette størrelse. Et barns tøjstørrelse vil som oftest kunne findes ud fra barnets alder. Dog vil der altid være børn, som enten er større eller mindre, og derfor kan det være en god idé at kende et par ekstra tips til den rette størrelse. Her får du den ultimative størrelsesguide til både børn og baby.

Størrelsesguide: Find den rette størrelse til dit barn

Det er muligt at finde den rette børnestørrelse ved at se på alder og højde. Med dit barns alder kan du finde den gennemsnitlige tøjstørrelse i skemaet herunder. Dog vil der altid være forskel på højde og drøjde hos børn, og man kan ikke nødvendigvis regne med, at tøjstørrelse og alder harmonerer. Her kan det være en fordel at se på barnets højde. Hvis dit barn f.eks. er 100 centimeter høj, skal du nemlig gå efter størrelsen 104.

I den nedenstående størrelsesguide til børn kan du få et overblik over, hvilken tøjstørrelse et barn fra 0-12 år gennemsnitligt passer alt efter alder og højde.

Stoerelsesguide til boern 0-12 aar

Sådan måler du dit barn

En udvidet fidus til at finde den rigtige tøjstørrelse er at gå ud fra dit barns enkelte mål. Tricket er at måle dit barn uden tøj på, og herefter kan du aflæse den størrelse, der passer bedst, ved hjælp af nedenstående skema. Størrelsen er igen angivet under højde i skemaet.

Dit barns højde

For at finde den præcise højde, skal dit barn stå op ad en væg med samlede ben og med hælene rykket helt ind i væggen. Herefter måler du fra toppen af hovedet og ned til gulvet.

Dit barns brystvidde

Placere et målebånd rundt om brystet på dit barn. Målebåndet skal placeres lige under armhulen, hvor barnet er bredest.

Dit barns taljevidde

Taljen er det smalleste sted på overkroppen. Mål rundt om taljen. Barnets arme skal være ned langs siden.

Dit barns hoftevidde

Placere et målebånd rundt om barnets hofter, rundt om bredeste sted på numsen.

Dit barns indvendige benlængde

Her placerer du et målebånd fra skridtet og ned til gulvet – langs benet.

Dit barns hovedomkreds

Placere et målebånd rundt om hovedet på det bredeste sted. Målet tages helt tæt på barnets hoved.

Stoerelsesguide til boern

Find den rette størrelse til din baby

Som med større børn kan det også være forskelligt, hvilken størrelse din baby bruger. Ja, selv fødselsvægten afgør, om din nyfødte baby er en størrelse 50 eller 56. Det gængse gode råd til kommende forældre er derfor også at undgå at købe for meget tøj i størrelse 50, da det kan ske, at baby hurtigt vokser ud af størrelsen – eller måske endda aldrig kan passe det.

Størrelserne til baby hænger også her sammen med højde-målet. Er din baby 50 cm lang, bruger baby en størrelse 50.

Her får du en størrelsesguide til baby, som viser den gennemsnitlige alder og størrelse. Hvis du stadig er i tvivl om størrelsen til din baby, kan du eventuelt måle rundt om brystet og finde målene i skemaet som en yderligere hjælp.

Stoerelsesguide til baby

Størrelsesguide til hovedbeklædning: Hvilken størrelse passer?

Når dit barn skal have f.eks. en ny hue eller cykelhjelm, er det en god idé at måle barnets hoved på forhånd. Målene fortæller dig præcist hvilken størrelse, du skal gå efter. I dette skema kan du se, hvor gammelt et barn gennemsnitligt er, når hovedet har en bestemt størrelse, ligesom du kan se, hvad de enkelte mål svarer til i størrelse. Det er nemlig forskelligt om produktstørrelserne er angivet i centimetermål eller størrelsesmål.

Stoerelsesguide til boern

Størrelsesguide til andre lande

Der er forskel på størrelserne rundt omkring i verden, og sådan er det også hos børn. Så hvis du shopper på nettet til dit barn, er det en god idé at kende forskellene på størrelserne i de forskellige dele af verden.

Eu og IT (Italien) bruger som omtalt højdemålet, mens UK (Storbritannien), US (USA) og FR (Frankrig) bruger alder.

Med dette skema kan du se, hvad den normale størrelse svarer til i forskellige dele af verden og deres størrelsesangivelser.

Stoerrelsesguide boern andre lande

Kilder: Smafolk, Kids-World, Naturebaby.dk og Zalando