"Hvad så, basse er der sket noget sjovt i vuggestuen?” Find ud af hvordan du kan tale med din et- to- eller treårige, så hun føler sig set, hørt og forstået.
To store blanke barneøjne stirrer tavst op på dig, mens et eller andet tydeligvis kværner rundt i det lille hoved. Tænker du nogen gange, når du taler med dit barn, ‘gad vide, om hun overhovedet var med på, hvad jeg sagde?’.
Alene det, at du er bevidst om, hvordan du taler med dit barn, er med til at værne om nærheden mellem jer og en god begyndelse til at stimulere dit barn bedst muligt. Og det er det allervigtigste, ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
“Der er intet værre for børn end at føle sig uden for kommunikation. Dit barn har brug for at føle sig inddraget i fællesskabet og blive lyttet til og forstået,” siger hun og tilføjer:
“Det giver dit barn et positivt selvværd, når du taler med det. Det lyser op og får lyst til liv og leg! Jo mere du taler med dit barn, jo hurtigere udvikler det sig både sprogligt, socialt og følelsesmæssigt.”
Det er vigtigt at tale med dit barn – også uden sprog
Annonse
De fleste børn danner først rigtigt sprog, når de er mellem to et halvt og tre år. I de første par år er kommunikationen mest nonverbal og foregår med kropssprog og mimik. Men allerede fra dit barn er spæd, er det vigtigt at kommunikere med det.Svar på dit barns mimik ved at tale til det, smile og grine sammen, så barnet føler sig set, hørt og forstået. På den måde stimulerer du dit barns indre ordforråd.“Sproget er indgangsporten til at forstå verden. Jo mere du sætter ord på det, I oplever og laver sammen i hverdagen, jo hurtigere vil dit barn forstå, hvad der foregår omkring det,” siger Margrethe Brun Hansen.Når du taler med dit barn, er det vigtigt, at du ikke kun fokuserer på at tale, men også at lytte. Dit barn gør, som du gør. Formår du at lytte og give plads, bliver dit barn også bedre til at lytte og give plads til andre. Men find en god balance, så der ikke udelukkende kører voksen-barn-samtaler i familien.
Lær dit barn spillereglerne
Du har brug for at lade op, ligesom dit barn har brug for rolige stunder uden sin skønne mors stemme i den lille øregang. Der skal også være plads til voksensnak. Så er det også nemmere for dit barn at byde ind med noget.
“Det har en social funktion. Du lærer barnet, at det også skal afvente og give plads og ikke bare tromle igennem uden først selv at stikke en finger i jorden og lige læse og forstå andre,” siger Margrethe Brun Hansen.
Samtaler med din toårige:
Anerkend nye færdigheder Situation: I har sat jer til bords. Dit barn klatrer op og ned ad stolen. Mor: Så kom vi op! Barn: Og ned! (Klatrer ned fra stolen igen.) Mor: Ja, du kan både kravle op på stolen og ned igen. Hvor er du dygtig! Barn: Op, ned. (Vil ned igen.) Mor: Ja, sidste gang, så skal vi spise, mens maden er varm. Barn: (Sætter sig til bords.) Mor: Super, skat. Skal vi fortælle far om det egern, vi så på vej hjem? Barn: Ar så egern, far! Din toårige elsker at tale om det, I oplever sammen, og blive anerkendt for alle sine nye færdigheder. Gentagelser er det helt store hit. For eksempel at kravle op og ned ad stolen 10 gange for at vise, at ‘se, det kan jeg nu!’. I toårsalderen begynder dit barn at sige flere ord og efterhånden også at sætte enkle sætninger sammen. Dit barn omtaler sig selv som ‘mig’, kan sige, når det er sulten og tørstig og gøre rede for, hvor dets knæ og navle sidder henne. Din toårige begynder også at forstå forholdsord som foran, bagved, oppe og nede. Den udvikling kan du stimulere ved eksempelvis at spørge ‘hvor er bamse henne? Er han under stolen? Er han oppe på bordet?’. Når dit barn er blevet toethalvt år, kommer det let i konflikt med sig selv. Måske kaster dit barn sig skrigende på gulvet, fordi et kludetæppe ligger i vejen for gyngehesten. Du er et spejl for dit barn, så tag det helt roligt. Hidser du dig op, bliver det bare værre. Anerkend i stedet din store tumling, og sig ‘er du vred over tæppet? Det driller, ja det gør’. Tilbyd gerne din hjælp, hvis der er tid til det. Sig ‘skal vi flytte tæppet?’ På den måde lærer du dit barn at handle via sprog.
gallery3billeder
Samtaler med din treårige:
Mød dit barn, der hvor det er Situation: Du skal hente dit barn i børnehaven. Mor: Hej med dig, skat! Barn: (Viser sin ene pegefinger frem.) Mor: Har du slået fingeren? Barn: Ja, jeg slog min finger. Mor: Nå, hvordan skete det dog? Barn: Det var, fordi jeg klemte den, da jeg legede med Amanda. Mor: Nå, det var synd. Hvad sagde de voksne så? Barn: Helle trøstede mig. Mor: Nå, det var godt, lille skat. (Pause.) Er du klar til, at vi to kan smutte af sted? Når du henter dit barn, så drop standardinterviewet med, ‘hej, hvad har du lavet i dag? Nu skal vi ud og handle’. Aflæs i stedet situationen og dit barn, og mød barnet, hvor det er. Når du viser dit barn indlevelse og sætter ord på dets følelser, lærer du det automatisk at møde andre mennesker med samme empati. I treårsalderen begynder sproget for alvor at blomstre. Dit barn finder på fantastiske historier og udvikler sit sprog med lange monologer, når det leger. Din treårige begynder nu at forstå abstrakte begreber som død og tidsbegreber som ‘i morgen’ og kan finde på at sige, ‘mor, i gamle dage gik jeg med ble’. Dit børnehavebarn har brug for at føle, at det bidrager til fællesskabet. Sig ‘hvor skønt at du hjælper mig’, når I laver mad sammen, og udvid dit barns horisont ved at tale om alt, hvad I gør. Bliv ikke overpædagogisk, men tal helt autentisk og vær dig selv. I treårsalderen er det også vigtigt, at dit barn lærer at afvente og indgå i et socialt rum. Sig eksempelvis ‘super, skat, men lige nu hører mor, hvad far siger’.
gallery3billeder
Samtaler med din etårige:
Tal om hvad der sker Situation: Dørklokken ringer. I taler om det og handler på det. Barn: Aaaaaa! (Kigger overrasket på dig og peger med vidt åbne øjne.) Mor: Ja, det var dørklokken! Skal vi gå ud og se, hvem der kom? Barn: (Kravler ned af stolen, og fiser over til døren.) Mor: Neeej, det var jo moster Thora! Barn: (Strækker armene frem mod sin moster.) Mor: Vil du op og sige hej til moster Thora? (Moster tager barnet op og hilser.) Din etårige kommunikerer oftest i enstavelsesord, men er ellers afhængig af at udtrykke sig med hele kroppen. Din etårige bevæger sig meget, græder meget og bruger fagter, mimik og lyde for at gøre sig forståelig. Men selv om mini mest siger ‘oar’ (mor) og ‘a det?’ (hvad er det?), har dit lille barn et kæmpe indre ordforråd. Uanset om din lille tumling har sprog eller ej, er det vigtigt, at du sætter ord på de ting, som dit barn prøver at fortælle dig, så barnet føler sig anerkendt og udvikler sit ordforråd, når det peger og siger lyde. Hvis I sidder ved morgenbordet, og dit barn peger på mælken og siger, ‘eh, eh!’, så kan du svare, ‘er det mælken, du vil have? Værsgo!’. På samme måde kan du styrke dit barns sproglige og mentale udvikling ved at sætte ord på dets følelser. For eksempel hvis dit barn ser sin bedste ven henne i vuggestuen og slår sig selv på maven og griner af bare lykke. Så kan du smile og sige, ‘Det er godt at se hinanden, ikke?’, så dit barn på én gang føler sig forstået og får sat ord på følelsen. Og så er det supergodt at handle på det, I taler om, så dit barn føler, at du anerkender dets følelser og handler på dets ønsker.
