Helene Reingaard Neumann: ”Dét kunne jeg godt tænke mig, at mine børn ikke arvede for meget af”
For skuespiller og præst Helene Reingaard Neumann fylder forældreskab meget for tiden. Hun har lige født sit tredje barn, og har sammen med sin mand Thomas Vinterberg en stor, sammentømret familie, som hun ser vigtigheden i at samle rundt om middagsbordet hver aften for at se hinanden i øjnene.
Hvordan er man en god forælder?
"Det er et kæmpe spørgsmål, der ikke er et enkelt svar på. Jeg tror, at en god forælder kan se ud på mange måder. Men jeg synes, det vigtigste for en god forælder er, at man er nærværende og lyttende overfor sine børn og prøver at finde og gribe dem det sted, de er i livet med stor respekt, nysgerrighed og kærlighed. Det er vigtigt for mig, at jeg altid er der for mine børn med kærligheden først. Desuden er det vigtigt for mig, at de får et fast indre ståsted, som de kan træde ud i verden med."
Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
"Jeg tror, det vigtigste jeg har lært af mine forældre, er at se mit eget værd. De har været ekstremt gode til at opbygge min barndom på en måde, hvor de har vist mig livets rigdom, som den udspiller sig mellem dem, vi elsker, og de øjeblikke vi deler. Den umiddelbare glæde blev desværre taget meget hurtigt fra mig, da jeg mistede min mor til sygdom, da jeg var 16 år. Fordi jeg havde noget ældre søskende, havde jeg også meget alenetid med mine forældre, da jeg var barn. Jeg var et slags enebarn, så min mor gjorde sig meget umage for at tale grundigt med mig om alt. Hver aften havde vi et middagsmåltid, hvor vi sad og talte om, hvordan vi hver især havde haft det i dag. Dét, tror jeg, har haft meget stor betydning for mit liv. Jeg kan i mit voksne liv i dag genkalde nogle af de samtaler, vi har haft, da jeg var ti år gammel."
Er der især én ting, du gerne vil give videre til dine børn? Og er der omvendt noget, du ikke har lyst til at give videre?
Annonse
"Jeg prøver at gøre rigtig meget ud af måltiderne herhjemme for at skabe samme rum for samtaler, som mine forældre skabte for mig. Nok også lidt for meget, hvis du spørger Thomas og resten af familien, haha. Men jeg synes, at der sker så meget i vores højhastighedssamfund, så det er mere vigtigt end nogensinde før, at familien samles en gang om dagen, hvor vi får kigget hinanden i øjnene og får spurgt ind til, hvad de har lært i skolen, hvordan det går med vennerne, eller om der er noget andet, vi skal have kigget på. Den daglige kontakt synes jeg er ekstrem vigtig, og specielt fordi livet jo kan have store udsving, hvor man virkelig har brug for hinanden – det har jeg selv mærket på egen krop. De gange, hvor vores liv har brudt sammen af en stor krise, har jeg oplevet, at der kan opstå en ængstelighed. Hvis man ikke har nærvær og et trygt samtalerum som fundament, kan ængsteligheden bare få frit løb. Så jeg gør mig meget umage for at beholde nærheden i familielivet. Jeg vil også gerne give mine børn et billede af, at livet grundlæggende er skabt godt og smukt. Jeg har selv, grundet det alvor jeg har mødt i mit liv, haft en tendens til at være bekymret, måske også over-bekymret. Dét kunne jeg godt tænke mig, at de ikke arvede for meget af. Samtidig kan man sige, at hvis man er bange for at miste noget, er det også fordi man har noget meget værdifuldt i livet. Det er vigtigt for mig at vise dem, at livet er en gave – og at man ikke skal være bange for at træde ud i det stærkt og sikkert."
Hvilke tre ord vil du gerne have, dine børn beskriver dig med som forælder?
"Det må være kærlig, lyttende og tilstedeværende. Jeg synes, det vigtigste i tilværelsen er, at vi er der for dem, der er tæt på os, og at vi samtidig er i stand til at lytte og sætte os selv til side."
Hvornår er forældreskab det bedste i verden – og hvornår er det hårdest?
"Jeg synes altid, at forældreskab er det bedste i verden – hver gang et barn skabes, sker der et mirakel. Det er virkelig der, hvor livet folder sig ud for mig på den rigeste måde. Det bedste for mig lige nu er, når de store børn vågner om morgenen og løber ind og kysser deres lillesøster, som de lige har fået. Dér føler jeg mig meget rig på kærlighed og heldig for at få lov til at opleve det. Jeg synes næsten aldrig, det er hårdt at være forælder, men hvis jeg skal sige noget, er det hårdest, når ens børn ikke trives eller er kede af det. Det er smerteligt at se ens børn kede af det, og det skaber en bekymring som forælder. Men forældreskab er kun et privilegium for mig, som jeg altid elsker."
