Familieliv

Henrik Prip: “Sluk computeren, og kig på dit barn!”

Børn har krav på at blive set, lyttet til og leget med ifølge skuespiller Henrik Prip. Men det kan være udfordrende i en digital verden. Heldigvis er fædre i dag meget mere engagerede og interesserede i deres børns opvækst, mener skuespilleren.

Faktaboks

Skuespiller Henrik Prip er 54 år og har to sønner på 18 og 23 år.

Henrik Prip er uddannet fra Odense Teater i 1990. Han er blandt andet kendt for sine roller i tv-serier som Lærkevej og Rejseholdet og har spillet store filmroller i blandt andet Idioterne og Små ulykker.

Hvad får nutidens børn med sig, som vi – deres forældre – ikke fik?

De får forhåbentlig en fornemmelse af, at meget mere er muligt i dag, fordi verden er blevet mindre. De får en omstillingsparathed og en større social evne efter alle de mennesker, de har mødt igennem mange år i børneinstitutioner.

Ikke mindst får de en bedre fornemmelse for at tage fornuftigt vare på klodens resurser. De er vokset op med kravet om bæredygtighed i en sådan grad, at det forhåbentligt har plantet sig permanent i deres bevidsthed. Jeg håber, at grådigheden vil forsvinde og det nærmest hellige vækstbegreb vil blive omdefineret af den næste generation.

LÆS OGSÅ: Familieliv: Vi drømmer om at gå hjemme

Hvad er nutidens forældres største udfordring?

At være til stede. Rigtigt, reelt til stede. Det er positivt, at mange mennesker har et lidenskabeligt forhold til deres arbejde, men mange forældre har ofte svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de kommer hjem. Det er uheldigt, for vores børn har krav på vores nærvær. De har krav på at blive set, lyttet til, leget med, at få reel tilstedeværelse uden telefonen eller ipad’en tændt.

Hvad kunne vi forældre blive bedre til?

At tage os tid med børnene, tvinge os ned i deres tempo, se dem. Helt konkret ved at sætte os ned med dem en god stund hver dag og vise dem, at de er det allervigtigste.

Hvad er den største udfordring for børn i dag?

At nå at have en barndom med leg, mystik, eventyr, tryghed, kærlighed, relationer og sorgløshed, inden de alt for høje krav fra skole, forældre og samfundet i det hele taget overtager deres tilværelse. Kravene om tårnhøje karakterer, perfekthed, sociale evner, overskud opstår desværre tidligere og tidligere. Jeg synes, børn skal være børn i al deres uperfekthed så længe som muligt.

LÆS OGSÅ: Brokkebarometer: Lider ungerne under dit mobilforbrug?

Hvad kan vi lære af vores egne forældres generation?

Mit umiddelbare svar er: ikke så meget! Og så alligevel – før i tiden var man ikke så hysterisk. Selv om verden er et farligt sted, kan jeg godt føle, at vi i dag pakker vores børn for meget ind i vat. Vi er så opsatte på at vise omsorg og gøre tingene for dem, at børnene ikke får lov til at drage deres egne erfaringer, hvor besværlige de så end må være.

Hvad er dit bedste råd til nutidens forældre?

Tving jer selv til tilstedeværelse. Nyd jeres børn, mens I har dem. De er kun på gennemrejse, og pludselig er de flyttet hjemmefra.

Hvad er den største udfordring for børnefamilier i dage?

At få den travle hverdag med karrierer og fuldtidsjobs til at hænge sammen med børnenes institutions-og skolekarrierer og fritidsinteresser uden at brænde sammen. Det hele skal helst bæres af overskud og glæde, og der skal også være tid til parforholdet! Det er en kæmpe udfordring.

Jeg oplever, at næsten alt skal ske, mens man er i trediverne – studiet skal afsluttes, karrieren skal på skinner, hjemmet og parforholdet skal etableres, et par børn eller tre skal til verden, venner skal plejes, hele den sociale status skal etableres og opretholdes, sommerhus, bil, ferierejser, you name it – og trediverne varer altså kun 3.650 dage. Dét er ikke særlig længe!

LÆS OGSÅ: Bjarne Corydon: Far til fire

Læs videre på næste side …

Hvor ville du sætte ind med en pose millioner, hvis du var statsminister?

Jeg ville sørge for en meget bedre normering i vores daginstitutioner, herunder både vuggestue, børnehave og SFO. I begyndelsen af 1980’erne arbejdede jeg i flere omgange i forskellige SFO’er, dengang kaldet skolefritidshjem, og der havde vi en god normering, så der var reelle tilbud i fritten. Syværksted, træværksted, musik og teater, sport – gode forhold, som børnene virkelig nød at bruge.

Nu er normeringen så dårlig, at for eksempel SFO’erne nærmest bare er børneopbevaring på meget lidt plads. Det er både synd for børnene, personalet og forældrene, og helt uanstændigt at politikerne nedprioriterer vores børns ve og vel så drastisk.

Hvad burde alle familier prioritere at gøre for sig selv?

Sørge for at lave mindst et måltid mad om dagen og spise det sammen. At servere et godt måltid mad for sit barn er omsorg. Det ved ethvert barn, der ikke er vant til det. Prioritere at holde gode, lange ferier sammen, hvor børnene oplever deres forældre på en anden måde end i den daglige trummerum. Have lange dage og uger helt ned i gear, hvor det KUN er samværet, der er vigtigt.

LÆS OGSÅ: Bubber: “Nærvær kan ikke skemalægges!”

Hvad kan nutidens fædre blive bedre til?

Sikkert en hel masse. Men jeg oplever faktisk, at nutidens fædre har stor tilstedeværelse, empati og kærlighed. Den bløde og nærværende far er en gave, som nutidens børn har fået – noget vi andre ikke fik. Og det er sandelig også en gave til manden selv, at han har fået mulighed for at udfylde den rolle. Selv har jeg følt det meget naturligt at få børn.

Jeg har ikke læst bøger om at blive en god far, men har hovedsageligt fulgt mit instinkt. Det sværeste, som jeg stadig kæmper med, er at vide, hvornår jeg skal presse noget igennem. Hvornår jeg skal sætte min vilje igennem og sige: ‘okay, du har ikke lyst til det her, men jeg er voksen og ved, det er godt for dig, og en dag vil du takke mig’.

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

Jeg ved godt, jeg skal presse med hensyn til at lave lektier, og mine børn har altid vidst, det var nødvendigt at lave lektier. Men med andre ting som fritidsinteresser, sport og musikinstrumenter har jeg altid haft svært ved at insistere. Jeg synes, det skal bæres af barnets egen lyst.

Hvad er det vigtigste, der skal til for at give børn en god barndom?

Kærlighed og reel nærvær, det vil sige lytten, respekt, opmærksomhed og tålmodighed, som er grundsten til at give barnet det selvværd, der kan bære ham eller hende gennem livet. Respekten er måske det allervigtigste. Man kan godt synes, at man giver barnet en frygtelig masse kærlighed, men det må aldrig blive omklamrende og overbeskyttende. Så kvæler man nærmest barnet.

Kærlighed skal altid indeholde respekt, og hvis man overbeskytter – og bliver ved med det, selv når barnet bliver større – udviser man respektløshed over for barnet. Et barn, der ikke er blevet respekteret, får store selvværdsproblemer som voksen.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv