Hvad laver skole-sundhedsplejersken?

Da dit barn var lille, fik du sundhedsplejersken på besøg derhjemme og kunne spørge hende til råds om alt fra soverytmer til bleskift. I skolen har dit barn også en sundhedsplejerske, men hvad laver hun egentlig – og hvad kan du bruge hende til?

Alle skolebørn kommer på et eller andet tidspunkt til sundhedsplejersken. Faktisk har du krav på det, der hedder en indskolingsundersøgelse, hvor både sundhedsplejen og lægen gennemgår dit barns sundhed og trivsel. Det er en undersøgelse af højde, vægt, syn og hørelse.

Ledende sundhedsplejerske i København Helle Rasmussen fortæller, at selvom sundhed i dag er meget mere end bare fysik, så giver tallene et godt udgangspunkt for at forstå børns trivsel.

”Højde og vægt er gode indikatorer for, hvordan børn har det. Det gælder jo helt fra fødslen, men også de større børn skal have en naturlig vægt i forhold til deres højde.”

Udsving – enten i form af pludselig vægtstigning eller at barnet taber sig – kan være tegn på, at der er noget galt i et barns liv.

”Problemer, hvad enten de er fysiske eller psykiske, påvirker tit et barns spisevaner, og det kan jo ses på vægten,” siger sundhedsplejersken.

Ring om råd

Er du i tvivl, om dit barn har det godt, er du altid velkommen til at kontakte skolesundhedsplejersken, forsikrer Helle Rasmussen. Du kan få kontaktinfo til skolens kontor.

”Vi er der ikke for at kontrollere og opmåle, men for at støtte barnet og forældrene bedst muligt til at leve sundt og få gode vaner,” understreger sundhedsplejersken.

Skolesundhedsplejersken har tavshedspligt, og hun vil altid informere jer forældre først, hvis der er behov for at tale med lærerne om jeres barn.

”Hvis barnet har brug for yderligere hjælp, for eksempel til at få briller, lave en kostplan eller andet mere alvorligt, så vil vi hjælpe familien videre til de rette instanser. Vi giver ikke diagnoser, men er bindeleddet til læreren, lægen eller andre sundhedsfaglige personer,” fortæller Helle Rasmussen.

Lærer børnene om sundhed

Skolesundhedsplejersken har også en pædagogisk opgave i at få børn til at forstå, hvad sundhed egentlig er, og hvordan det føles i kroppen at have det godt. Det er en opgave, som sundhedsplejerskerne er blevet mere opmærksomme på de senere år.

”Hele den sundhedspædagogiske opgave gør vi meget ud af,” siger Helle Rasmussen.

Så når din søn eller datter går i børnehaveklasse, vil de måske komme hjem og fortælle om en spændende snak, de har haft i skolen med sundhedsplejersken. Hun kommer nemlig også på klassebesøg og tager emner op, der handler om sundhed i bred forstand. Det kan for eksempel være madkultur – hvad sund mad er, og hvad det betyder for kroppen, venskaber – sundhed er nemlig også at have venner og være en god kammerat – eller kroppen – hvordan mærker man, at kroppen er træt, sulten og så videre?

For at gøre sundhed konkret og forståelig for de 6-årige, laver sundhedsplejersken måske nogle øvelser eller et mini-eksperimentarium, hvor børnene skal føle på ting og snakke om sanser. Det er målsætningen, at børn skal forstå meningen med at have gode vaner.

”Hvis et skolebarn ved, hvad søvn og sund kost betyder, og de kan mærke forskellen i kroppen, så tror vi på, de i højere grad vil efterleve de gode råd,” siger Helle Rasmussen.

I Københavns Kommune er hele sundhedsplejen netop ved at blive vurderet og formuleret på ny. Under titlen ’Værdiprojektet’ vil Københavns Kommune gøre sundhedsplejerskens arbejde mere dialogbaseret og inddrage forældrene i forståelsen af børns sundhed og trivsel.

”Vi tror, at hvis vi skal ændre folks vaner til det bedre, så nytter det ikke noget at komme med løftede pegefingre og smide børnene op på vægten. Nej, så skal vi i dialog og skabe motivation. Og det tror vi bedst sker gennem viden og refleksion,” fortæller distriktssundhedsplejersken.

”Det lyder måske som en floskel, men vi mener virkelig, at børn og forældre skal tage ejerskab over deres egen sundhed.”

Intentioner er ikke nok

Baggrunden for, at der nu skal tænkes i nye baner, er, at sundhedsplejerskerne er frustrerede over, at familierne på trods af en masse viden om sundhed ikke efterlever de gode råd.

”Vi ved godt, at vi skal spise grøntsager, bevæge os, ikke drikke for meget alkohol eller sodavand, og sove godt, men tallene viser, at både børn og voksne bliver mere og mere usunde,” fortæller Helle Rasmussen.

Kampagner og kontrol virker tilsyneladende ikke. Og gode intentioner er ikke nok.

”Mad er først sundt, hvis det reelt lander i børns maver,” siger hun.

Ifølge Helle Rasmussen er det tit følelsesmæssige ting, der styrer vaner og sundhed, og netop derfor mener hun, at det er så nødvendigt med en ny tilgang til forældre og børn.

”Forældre skal være med til at sætte en dagsorden og have lyst til at tage små skridt i den rigtige retning. Et vigtigt grundlag for at have et godt skoleliv er nemlig, at børnene har en sund krop, er glade for sig selv og har overskud til hinanden. Det er sundhed i bred forstand.”

5 facts om skolesundhedsplejersken

1 Dit barn bliver automatisk indkaldt til en undersøgelse, når det starter i skole. Derefter undersøges det jævnligt, men hvor tit afhænger af, hvilken kommune I bor i. Privatskoler er også med i ordningen.

2 Sundhedsplejersken undersøger højde, vægt, syn og hørelse og underviser børnene i sundhedsfaglige emner som for eksempel kost og venskaber.

3 Sundhedsplejersken har tavshedspligt og vil altid informere jer, inden hun eventuelt taler med lærerne om barnet.

4 Du kan altid kontakte sundhedsplejersken på skolen, hvis du har spørgsmål om dit barns trivsel og sundhed.

5 Sundhedsplejersken giver ikke dit barn en diagnose, men hjælper jer videre, hvis der er brug for yderligere undersøgelser.