Lad dit barn hjælpe med rengøringen
Dit barn kan mere, end du tror – brug Juniors tjekliste, når hele hytten skal ha? en omgang knofedt og sæbevand, og se hvad dit barn kan hjælpe med til.
Støvet på reolen begynder så småt at ligne et snelandskab, og spejlet på badeværelset er dekoreret med tandpastasprøjt. Nullermænd danser i hjørnerne, vasketøjet ligger i bjerge, og gulvet er dækket af legetøj og tøj. Kort sagt: Det er ? igen – på tide at rydde op og gøre rent. Men før du sukker og ifører dig plastikhandsker og et bittert drag om munden, så stop. Og find ud af, hvilke opgaver du skal uddelegere til resten af familien.
Det første skridt er, at finde ud af om du overhovedet er i humør til at få hjælp. For selv om børnene jo bør være med, så de lærer det, så er der bare nogle dage, hvor det ender galt, fordi du egentlig er for træt eller travl til den form for assistance. På den slags dage er det bedst bare at droppe supermor-projektet med det samme og få det værste rod og skidt af vejen selv.
Men hvis hele familien for eksempel har sommerferie, er det næsten dumt ikke at benytte chancen til at grundlægge jeres egen private ? og sjove ? rengøringsskole. Det kan godt betale sig at investere den ekstra tid og tålmodighed, så børnene kan deltage i rengøringen, også når den travle hverdag vender tilbage. Dorthe Kjerulf-Thomasen er uddannet ernærings- og husholdnings-økonom med rengøring som hovedområde og er medforfatter til bogen ?Gør rent på den nemme måde.? Her er hendes bud på, hvornår dit barn kan være med til hvad:
Tips:
? Karkluden er en bakteriebombe. i sommervarmen skal en karklud skiftes ofte, mindst én gang om dagen. Men du kan også droppe karkluden på varme dage og bruge køkkenrulle.
? Udluftning hver dag. Luften skal skiftes, bare lav gennemtræk i 10 minutter, så er der straks rarere at være.
Rengøring af legetøj:
? Legoklodser kan lægges i et gammelt dynebetræk og vaskes på uldprogram i vaskemaskinen. Lægges til tørre på tørt dynebetræk bagefter.
? Plastiklegetøj, for eksempel fra et legekøkken, kan godt gå i opvaskemaskinen. det gælder også Barbie og Action-Man.
? Fedtede solbriller kan vaskes med varmt vand og opvaskemiddel, så bliver de som nye.
? Bamser kan som regel vaskes på uldprogram i vaskemaskinen.
Små tips, som gør det lidt sjovere for både børn og voksne:
?Hvor tæt kan du kaste på vasketøjskurven??
?Forestil dig, at støvsugeren er en pensel, og du skal male gulvet med den, så der ikke er nogle bare pletter.?
?Kan dit værelse klare en ?mor-inspektion??? (inkl. regler som for eksempel ?intet på gulvet,? ?intet tøj ude af skabet? og så videre. inspicer for sjov på militær-facon)
KØKKEN:
5-6 år:
Støve af med en støvekost ? gerne én af de sjove, der ligner candyfloss Vaske gulv med en gulvmoppe Lægge bestik (ikke skarpe genstande!) på plads
7-8 år:
Tørre bord, andre flader og skabslåger af med en fugtig klud Gå ud med skrald Feje gulvet
9-10 år:
Støvsuge
Tømme opvaskemaskinen
10-13 år:
Gøre køkkenvasken ren Gøre alle de ovenstående ting uden hjælp og opsyn
BADEVÆRELSE:
5-6 år:
Vaske gulv med gulvmoppe
7-8 år:
Pudse spejle
Vaske tandkruset af
9-10 år:
Skure vasken
11-13 år:
Alt ovenstående uden hjælp og opsyn
Gøre toilettet rent (Hvis du vil være helt sikker på, at toiletbørsten ikke bliver brugt til også at vaske væggen, skal du nok ikke lade børn under 10 år bruge den..)
Fra 13 år:
Pudse vinduer (Hvis de ikke skal hænge ud af vinduerne 4 meter over jorden. Det bør ikke være direkte forbundet med livsfare, hvis børnene skal deltage i vinduespudsning)
BØRNEVÆRELSE/STUE/SOVEVÆRELSE:
5-6 år:
Lægge eget tøj til vask (- når de bliver husket på det..)
Tørre støv af med støvekost
Vaske gulv med gulvmoppe
7-8 år:
Skifte sengetøj med hjælp fra voksen Selv lægge tøj på plads Tørre flader af med fugtig klud
9-10 år:
Støvsugning
Lægge tøj til vask (Hvis du sørger for, at fra nu af gælder, at tøj, der ikke lægges til vask, ikke bliver vasket, bliver børnene hurtigt meget bedre til at huske det. Det værste i verden er jo, når man ikke kan få yndlingsblusen på i skole..)
Ovenstående uden hjælp og opsyn
12-13 år:
Hænge vasketøj op (Først nu kan du forvente, at dit barn husker at hive ærmerne ud, når blusen hænges op og den slags) Selv holde orden i eget skab og på eget værelse
OPRYDNING GENERELT:
Allerede fra børnehavealderen kan børn godt rydde op. Det kræver bare, at værelset er indrettet, så alt har en fast plads. Og at de rydder dét, de lige har leget med, op, før de begynder en ny leg med nyt legetøj. Et godt tip kan være at begrænse mængden af legetøj og pakke noget væk. Så kan man pakke noget ud igen, når barnet bliver træt af det gamle legetøj. Det er næsten ligesom at få nyt legetøj. Det koster bare ikke noget.
SÅ TIT OG MEGET SKAL DER GØRES RENT:
I en almindelig gennemsnitsfamilie skal der gøres rent en gang om ugen. Det vil sige badeværelse, tørre støv af, støvsugning og gulvvask. Og så skal der løbende, det vil sige hver dag, tørres borde af, fejes for krummer, og vasken i køkken og på badeværelse skal lige ha´ en tur, når den er for slem. Men det vigtigste er næsten at begrænse sig. Håndvasken kan lige tørres over med en svamp, mens du alligevel børster tænder. Men lad være med at begynde på badet også.. Drop supermorkonceptet!