13 ting, jeg har prøvet for at få mit barn til at sove

De første dage af hendes liv sov min datter som så mange andre spædbørn: Lange lure om dagen og med få amninger om natten. Ja, faktisk var jeg nødt til at vække hende hver tredje time det første stykke tid for at give hende mad (til eventuelt løftede pegefingre: Det var absolut nødvendigt, da hun havde gulsot, red.). Hendes far og jeg troede, vi havde fået en sovetryne og svarede overskudsagtigt, når folk spurgte til søvnen. Der var ingen problemer.

Indtil hun få uger gammel begyndte at blive urolig ved sengetid. Hun ormede rundt i sin seng, baskede sig selv i ansigtet med små, knyttede babyhænder og vågnede af det. Endnu værre blev det, da vi nåede 4 måneders alderen og endte i den klassiske amme-en-gang-i-timen-natten-lang-fase, som jeg hører, så mange andre forældre også har stiftet bekendtskab med. På nettet har jeg læst, at de fleste børn sover igennem ved senest 18 måneders alderen. Min datter læser tydeligvis ikke de samme netmedier som jeg. Som 18 måneder gammel tumling vågner hun stadig ofte tre gange på en nat og har svært ved at finde tilbage til søvnen.

Hvordan får man sit barn til at sove? Til inspiration for alle andre forældre kommer her listen over, hvad man kan gøre – med mere eller mindre held. Måske det virker for jer. Måske ikke. Min pointe: Fortvivl ikke, hvis det sidste er tilfældet. I er ikke alene.

Det kan du gøre, hvis dit barn ikke vil sove:

1. Få tjekket babys ører

Rådet, der bliver gentaget gang på gang i diverse terminsgrupper på Facebook: Få en ørelæge til at tjekke dit barns ører. Med god grund er det det råd, for ofte er det en mellemørebetændelse, der er på spil hos babyer, der har svært ved at finde drømmeland. Men nej. Ikke her. Min datters ører fejler intet.

2. Konsultér en zoneterapeut

Efter varme anbefalinger drager vi til zoneterapeut. Hun nusser min datters fødder til en timepris, jeg er flov over at sige højt. Hun ser på mit barn, trækker på skuldrene og konkluderede, at hun ikke kan love mig så meget andet, end at baby nok vil tage en lang lur nu og derefter levere en godt fyldt ble – det er åbenbart en typisk reaktion på sådan en behandling. Der er ingen ubalancer at spore ifølge terapeuten. Måske baby bare ikke har det store søvnbehov. I modsætningen til sin mor.

3. Konsultér en osteopat

Efter endnu flere anbefalinger aflægger vi visit hos en osteopat. Min datter blev taget med sugekop. Måske det kan have resulteret i en skævhed i nakke eller ryg? Behandleren finder ganske vist en svag spænding i hendes kranium, men derudover intet nævneværdigt. De første 24 timer efter er søvnen endnu værre end før, men de to efterfølgende døgn er fantastiske med tre timers søvnstræk hver nat. Derefter er alt som før. Det mønster gentager sig efter hver behandling, og efter seks af slagsen uden blivende effekt vælger vi at stoppe. Osteopaten er rar og ikke bekymret for min datter: Hun har bare ikke brug for at sove mere, end hun gør. Anderledes bekymret er han for hendes mor, der har en grå teint i ansigtet grundet søvnmangel.

4. Servér aftengrød

Min datter var nu gammel nok til at spise overgangskost og dermed også gammel nok til at få serveret en portion aftengrød inden sengetid. Det skulle være så godt for nattesøvnen. Resultat: Udeblivende.

5. Giv dit barn et aftenbad

Med rådet om at tanke baby op med grød følger også rådet om at putte hende i et dejligt varmt bad en times tid inden sengetid. Det skulle få roen til at sænke sig over nervesystemet. Ikke her. Her har det den stik modsatte effekt: Et hyperaktivt barn og fest til langt ud på aftenen.

6. Ryk dit barn på eget værelse

Måske er grunden til de mange opvågninger, at I vækker hinanden om natten. Og bliver baby flyttet væk fra mors mælkeduftende bryster, vil hun helt sikkert begynde at sove. Først flytter vi hende over i sin egen seng i vores soveværelse og efter et stykke tid flytter vi den ind i naboværelset. Og det gør ingen forskel.

7. Stop med at amme baby i søvn

Falder baby i søvn med brystet i munden, vil baby også forvente, at brystet er der, når hun vågner. I stedte for at sove videre, vil hun derfor søge brystet, kan jeg læse mig til. Og det virker da meget logisk. Vi beslutter os for, at tiden må være inde en aften, hun nægter at lade sig spise i søvn trods åben mælkebar. Far overtager putningen, og det går forbavsende let. Resultat: Baby vågner stadig mange gange, men søvnstrækkene imellem bliver længere.

8. Prøv tyngdeposen

Min datter er nu 9 måneder. Efter mange overvejelser og en massiv påvirkning af annoncer på Facebook investerede vi i en tyngdepose: En slags sovepose med en rispose på babys bryst, der med sin tyngde virker beroligende. Endelig er der et gennembrud i vores søgen efter søvn. Antallet af natlige opvågninger bliver nedsat, dog ikke markant, men noget, der især gør en forskel, er, at hun ikke længere vågner utallige gange, fra hun bliver puttet, til vi går i seng. Vi har pludselig fået vores aftener tilbage. Tyngdeposen holder vi fast i, til hun er godt 15 måneder og begynder at brokke sig over at skulle have den på.

9. Stop med at amme om natten

Min barsel er slut, og jeg skal tilbage på arbejde. Det første stykke tid ammer jeg stadig om natten, men det fungerer ikke, når jeg har en lang arbejdsdag foran mig. Allerede ved 6 måneders alderen anbefaler diverse sundhedspersonaler at skære natamningerne fra, hvis baby ellers får næring nok i form af mos og grød i løbet af dagen. For nogle er det den rigtige løsning, for andre er det rigtigt at vente til senere. Velmenende bekendte har forsikret mig om, at nu begynder min datter at sove igennem. Det gør hun ikke, men hendes far begynder at kunne overtage nætterne, og jeg får lov til at sove for første gang i næsten et år. For at holde baby sovende supplerer vi dog med en drømmeflaske ved midnatstid.

10. Køb mørklægningsgardiner

Foråret vinder frem og det samme gør de lyse aftener og morgener, hvilket ikke har nogen gavnlig effekt på babysøvn. Løsning: Køb mørklægningsgardiner. Virker det hjemme hos os? Næh. Til gengæld er de dyre.

11. Invester i en Lulla Doll

På redaktionen tester vi en ny gadget: Lulla Doll, en blød dukke med indbygget højtaler, der højlydt trækker vejret tungt. Vores Børns chefredaktør Mette er den første, der får glæde af den. Hendes yngste på tre år sover pludselig natten igennem uden at ende i mors og fars seng. En anden kollega rapporterer ligeledes om den magiske effekt, dukken har på hendes datter. Det bliver vores tur til at få besøg af Lulla. Den første uge er der ingen effekt – bortset fra, at vores hund knurrer truende ud i mørket af den nye lyd, den ikke kan identificere. Og så pludselig: Min datter sover til daggry! Lulla skal afleveres tilbage, så vi må anskaffe os vores egen. Vi tror, vores lykke og søvn er sikret. Indtil Lulla holder op med at have effekt på babys søvn. Fra den ene nat til den anden. Jeg holder stædigt ved og tænder hende hver aften ved puttetid, men momentum er passeret. Vi er tilbage ved status quo.

12. Giv selv dit barn zoneterapi

En sød bekendt sender mig Katrine Birks bog "Tryk og glad", der grundigt guider til, hvordan man kan fremme blandt andet søvn ved at trykke baby blidt på forskellige punkter. Jeg har hørt meget godt om Katrine. Eneste problem: Mit barn har ikke lyst til at blive trykket på, og så siger Katrine, at man skal lade være. Vi er lige vidt.

13. Drop natflasken

Flasken er stadig en fast del af rutinen, men efter en periode med sygdom og feber bliver den ikke længere bare brugt som drømmemåltid, men som en trøster ved hver opvågning. Pludselig har vi igen et vågent barn en gang i timen, og der er intet andet at gøre: Flasken må væk. Igen bliver vi garanteret af Gud og hver mand, at det bare er det, der skal til for, at ynglingen sover igennem. Troede de. Nuvel, hvis jeg skal være fair, så vågner hun ikke længere otte gange i løbet af natten. Men en tre-fire gange er stadig standarden.

Mor er træt. Baby er vågen. Hvordan får man sit barn til at sove?

Konklusion

Det, der måtte virke for nogen, virker ikke for alle. Der er ikke en one-size-fits-all, når det kommer til børn. Én ting er den manglende søvn og konstante træthed, noget andet er frustrationerne over ikke at kunne finde en løsning, der virker. Mit barn sover stadig ikke, men der er én ting, der rent faktisk har gjort en forskel: Accept. Accept af, at hun ikke vil sove. Så slipper jeg i det mindste for at være frustreret og kan nøjes med at være træt.

LÆS OGSÅ: 10 ting, der (måske) får baby til at sove bedre

LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan gør du, når det tager to timer at putte

LÆS OGSÅ: Fra tremmeseng til juniorseng: Sådan bliver det en god overgang