Hvilken læringsstil har dit barn?

Din datter siger, at hun bedst kan koncentrere sig om at læse med musik i ipod’en. Din søn vil hellere lave matematik liggende i nogle puder, end ved sit skrivebord, og dit ældste barn kan slet ikke forstå brøkregning, selv om du forklarer og forklarer på din mest pædagogiske måde.                   

Måske er det ikke børnene, der er noget galt med, måske er det bare dig, som ikke kender dit barns helt specielle måde at tilegne sig viden på?

Inden for skolevæsenet er det nemlig sådan, at lærerne bruger meget tid på at identificere og lære om børnenes såkaldte læringsstil. Hovedlæringsstilene betegnes som henholdsvis den auditive, visuelle, kinæstetiske og taktile og er udtænkt af Dunn og Dunn – og er knyttet til Howard Gardners teori om de mange intelligenser, som gennem flere år har været brugt i danske børneinstitutioner.

En tur på hoppepuden

Kort fortalt kan man sige, at det auditive barn lærer bedst ved at lytte, det visuelle barn lærer bedst ved at se budskabet gennem skrift eller tegning, det kinæstetiske barn lærer bedst ved at være fysisk aktivt, og det taktile barn lærer bedst ved at røre ved tingene.

Bent Stokholm er skoleleder på Hellerup Skole, som er en af de danske skoler, hvor alt er bygget op omkring de forskellige læringsstile.

”Den traditionelle skoleform bygger på et grundlag og en læringsform, som passer fint til de to første typer, altså de auditive og de visuelle børn. Men ligegyldigt hvilken skole, du går ind på, så er der altså også kinæstetiske og taktile børn i en almindelig klasse. Når jeg tænker tilbage på min egen skolegang, var disse børn netop de børn, som lavede ballade og virkede irriterende i klassen, fordi undervisningsformen ikke var møntet på dem,” erindrer Bent Stokholm.

På Hellerup Skole tror man ikke på, at børnene lærer mest ved, at lærerne fortæller dem en masse ting. Her mener man, at børn lærer langt mere optimalt ved at være i gang, prøve sig frem og være fysisk aktive. Uanset om det betyder, at nogle elever skal en tur på hoppepuden for at klare hjernen, bage boller i køkkenet for at lære måleenhederne at kende eller lægge puslespil for at blive fortrolige med de geometriske former.

Og her spiller de fysiske rammer igen ind, fordi eleverne fysisk også har forskellige krav til indlæring. Mange børn arbejder nemlig bedst ved eksempelvis at samles i grupper eller to og to for at sparre med hinanden.

Andre arbejder bedst alene. Nogle arbejder bedst i kaskader af lys, mens andre foretrækker mindre lys.

På Hellerup Skole findes der derfor heller ikke borde og stole til alle eleverne. Kun til cirka halvdelen. Ganske enkelt fordi, nogle af børnene lærer bedst ved en mere utraditionel arbejdsplads med en blød stol, en sofa eller en sækkestol.

Men en sækkestol? Råber den arbejdsplads ikke ligefrem på, at man bare lige et øjeblik lukker øjnene og tager sig en lille lur?

”Nej, bestemt ikke. Og hvis den gør, så er det jo nok fordi, det ikke er din optimale læringsstil at sidde i en sækkestol,” erklærer Bent Stokholm.

Hans erfaring er, at der blandt eleverne er stor fokus på, at omdrejningspunktet er læring. Ikke hygge og leg, men læring.

Også når det betyder, at de selv er ansvarlige for at indhente viden gennem interview, telefonopkald og søgning på nettet og i databaser. Og når børnene først har forstået det, så søger de automatisk den arbejdsform, som fungerer optimalt for netop deres type.

Hvordan hjælper du dit barn?

Men hvad gør du, hvis dit barns læringsstil ikke passer til den traditionelle skole? Skal I så gå så langt som at flytte barnet til en anden slags skole?

Børnepsykolog Ole Kyed mener nej.

”Man skal altid overveje grundigt, før man flytter sit barn til en anden skole. Og hvis det drejer sig om indlæring, skal man altid vurdere med lærerne, før man tager beslutningen. Det er vigtigt at rejse problemstillingen – og på den måde skabe en debat, som kan afstedkomme en mindre drastisk udgang end et skoleskift, ” siger han. 

Du kan også gøre en masse selv for at hjælpe dit barn med skolegangen og støtte barnets læringsstil derhjemme, selv om det ikke er lige den læringsstil, der er mest fremtrædende i skolen. Hvis barnet får en succesoplevelse med sit hjemmearbejde, er I allerede nået langt.