”Hvorfor putter i jeres børns sutter i munden?”
Middagslur udenfor, naturlige fødsler og offentlig amning. Noget, mange af os danske mødre tager for givet, men hvad siger tre udenlandske mødre, bosat i Danmark, til det?
Hvad har undret jer mest ved danske mødre?
– Carolina, Brasilien: Hvis jeres baby taber sutten på jorden, samler I den op, sutter på den selv og stikker den i munden på babyen igen. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, voksne har jo en anden bakterieflora i munden. Jeg kunne aldrig selv finde på det. Jeg tager bare en ekstra med.
– Chiara, Italien: Jeg kunne nu godt finde på at lave suttetricket. Jeg synes til gengæld, det er mærkeligt, at alle børn sover ude. Både hvad angår vejr og sikkerhed. Jeg ville kun gøre det, hvis jeg boede i en tæt lukket have. I Italien ville det slet ikke være okay!
– Carolina, Brasilien: Jeg kan faktisk godt se, hvor sundt det er for børn at sove ude. Jeg gør det her i Danmark med min søn, men i Brasilien ville det være for farligt. Min familie så et foto af min søn, der sov ude, og sagde – nok lidt for sjov – at jeg var en dårlig mor.
– Shira, Israel: Det er alt for varmt i Israel til at sove udenfor. Der er det rarere indenfor. Men én ting, jeg undrer mig over, er jeres meget strikse sukkerpolitik hos de fleste mødre og i institutioner – det er lidt sært. Som barn kommer man jo ikke engang med boller eller kage, når der er fødselsdag, som man ville gøre i Israel. Det er lidt trist, at det er så stramt.
Offentlig amning noget nyt
ammet offentligtAutomatisk epidural
Mindre autoritetstro
Hvad mener I om den danske barselsorlov?
Dans med jeres babyer!
Hvad kan danske mødre så omvendt lære af jer?
– Carolina, Brasilien: Danske mødre burde danse mere med deres børn. Og med deres mænd! Det er en del af vores liv i Brasilien, at forældre ofte danser med hinanden og med deres børn. Min danske mand danser for eksempel som en robot, ha ha.
– Chiara, Italien: Babyer skal for hurtigt kunne spise det samme som voksne her i Danmark. Gerne som fingermad, som de så kan kaste med. Og mange har problemer med det. Jeg giver min søn noget andet, end vi får og i pureret form, men jeg ved hver dag, præcis hvor meget protein, kulhydrat og lignende han får, fordi jeg laver portionerne selv.
– Carolina, Brasilien: Det er jeg ikke enig i. Jeg synes den danske model, med at spise det samme, fungerer rigtig godt: At man introducerer en masse og gør det igen og igen, til barnet tør prøve.
– Shira, Israel: Jeg synes, danske mødre burde komme mere udendørs og også sende deres børn mere ud at lege. I lever ikke så sundt i og med naturen, som man gør i Israel. Og så blive bedre til at lære andre mødre fra for eksempel børnehaven og arbejdet at kende.
LÆS OGSÅ: Sådan er danske mødre!
LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!
LÆS OGSÅ: Forældreværdier: Hvilken mor vil du være?