“Jeg var så ked af at give ham flaske – og samtidig var det en kæmpe lettelse”

Selvom Sandra Vitayarat Frederiksen (Mendozas navn i den virkelige verden, red.) har masser af selvtillid som mor, og selvom hun har prøvet lidt af hvert og levet et liv, der i mange henseender har brudt med normen og forventninger, var det en stor ting for hende at måtte opgive at amme Iggy for i stedet at ernære ham via en sutteflaske.

Hun har på Instagram delt historien om, hvordan hun skammede sig og pressede sig selv og følte sig som en dårlig og forkert mor.

Hvorfor? Et forsøg på at bryde med et stort tabu, forklarer hun til magasinet Vores Børn.

Bøvl med brysterne

Det tricky ved amning er ifølge Sandra, at det både er nogle forventninger, der ligger i samfundet til, hvordan du er mor og samtidig en ren instinktiv ur-ting, der spiller ind for de fleste kvinder.

Da Iggy er blevet født, har Sandra en overproduktion af mælk og en baby, der ikke helt kan få ordentligt fat og i stedet gumler på hendes brystvorter. Det resulterer hurtigt i brystbetændelse og store smerter.

Hun har så ondt i ryggen, at hun efter kort tid ikke kan sidde op og spise med resten af familien, hun kan ikke have bh eller dyne på, og al berøring er næsten ulidelig. Det eneste, hun kan gøre for at lindre bare en smule, er at stå i badet og massere sine bryster og malke dem som en ko for at komme af med noget af al den mælk.

Hun har både fat i sundhedsplejerske og hospital for at spørge, om det kan være normalt? Om hendes implantater kan være problemet?

Det er bare sådan det er, lyder svaret. Mange kvinder med implantater ammer uden problemer. Desuden er det et ‘luksusproblem’ at have meget mælk.

Sandra føler sig helt forkert. Ikke som en rigtig kvinde. Hun føler sig som en elendig mor. Hun føler sig svag. Når man nu siden tidernes morgen har kunne amme, hvorfor fanden kan hun så ikke?

I stenalderen lå kvinderne i en stengrotte og klarede den, hvorfor kan hun så ikke holde smerten ud?

"Efter nogle dage får jeg et decideret sammenbrud," fortæller hun i artiklen.

"Jeg har en bh på for første gang, og vi hygger os og ser en film, mens Iggy sover. Da han vågner, og jeg skal ind og amme ham, begynder jeg spontant at græde. Der havde hobet sig så meget angst op i min krop, at jeg også begynder at ryste. Jeg er helt ude af den og kan slet ikke stoppe. Jeg græder i to timer. Jeg står bare ude i badet og hulker. Da vi endelig får lidt ordentlig vejledning, får jeg at vide, at overproduktion ikke er almindeligt, og jeg skal malke ud med en pumpe. Det er helt forkert, at jeg har stået og tæsket løs i mine bryster, for det får netop kirtlerne til at stoppe til og giver betændelsestilstand indvendig.

Vi beslutter os for at prøve flasken, fordi det amning simpelthen fylder alt for meget. Vi græder for meget, og jeg kan ikke nyde samværet med Iggy. I 14 dage malker jeg ud til flasken, men det er praktisk ret uoverkommeligt, og min produktion går også kraftigt ned. Så vi begynder at mixe med lidt modermælkserstatning. Og lige så stille får han kun erstatning.

Jeg var så ked af det. Jeg græd over at skulle give ham flaske i begyndelsen, men det var også med det samme en lettelse," siger hun til Vores Børn.

Sandra er på den anden side nu. Faktisk skammer hun sig lidt over, at hun har haft så sindssygt kritisk et blik på sig selv, at hun følte, hun ikke var sej, fordi hun ikke kunne klare smerten. At hun følte, hun skulle være så tough, at hun ikke lyttede til sin krop og pressede sig selv til at gøre det ‘bedre’, end hun overhovedet behøvede.

Hun har måtte spørge sig selv, om hun så også så ned på sine transkønnede veninder og homoseksuelle venner, som giver deres børn flaske? Nej, slet ikke, nåede hun frem til.

Hvorfor så se så meget ned på sig selv?

Efter at have researchet intensivt på emnet fandt hun ud af, at det jo slet ikke er meningen, at amning skal gøre ondt på den måde. Det gælder om at turde informere sig selv, (og andre) fordi det er en modgift mod skammen, mener Sandra:

"Det er derfor, jeg har delt min historie og proces på min Instagram. For at informere om at det ikke er normalt at have det så dårligt, som jeg havde. Jeg mener ikke, at mødre skal droppe amning, fordi der er lidt modgang. Det handler mere om, at man virkelig insisterer på at få hjælp. Det gælder om at få noget information ud, så ingen føler sig alene, så folk kan spejle sig i det og så tage deres egne beslutninger. Det handler jo om at turde vurdere, hvad der fungerer for lige præcis dig og dit barn."

Læs hele artiklen i magasinet Vores Børn nummer 5.