Oversigt til julehjælp

Sådan søger du om julehjælp 2024

Julen varer længe, men den koster også mange penge. Det rammer især udsatte familier hårdt både økonomisk og socialt, og derfor kan der være behov for en lille håndsrækning i den søde juletid. Få et overblik over ordningerne for julehjælp her - og se, hvordan du søger.

OBS: Denne artikel bliver løbende opdateret med info om julehjælp 2024.

Det koster mange penge at fejre jul, men rigtig mange familier har ikke råd til at holde juleaften.

Og desværre er den kurve nedadgående, oplever flere af de organisationer, som hvert år uddeler julehjælp til trængte familier.

I 2023 modtog Mødrehjælpen 24.000 ansøgninger i kontrast til deres 15.000 ansøgninger i 2021. Hele 18.426 familier i Danmark søgte også sidste år gennem Blå Kors, hvilket var 52 procent flere ansøgninger end i 2022.

Flere familier er nødt til at modtage julehjælp for ikke at føle sig udenfor fællesskabet og for at begrænse social eksklusion. Alle børn fortjener at holde jul med sin familie.

Men hvad er julehjælp egentlig, og hvem kan søge det? Vi har fundet svarene på dine spørgsmål og lavet en oversigt til dig, der ønsker at søge det.

Hvad er julehjælp? 

Traditionen er mere end 100 år gammel, og inititativet er målrettet familier, typisk med enlige mødre og udsatte børn, der er økonomisk trængte. Julehjælpen består som regel af et pengebeløb eller gavekort til indkøb af fx gaver eller madvarer og andre af julens lækkerier. I visse tilfælde er der tale om en julekurv med julemad.

Hvem kan søge julehjælp? 

Kriterierne for at ansøge om julehjælp kan variere. Som udgangspunkt er det udsatte familier med børn, der er socialt eller økonomisk belastet, der har mulighed for at søge. Det kommer an på den enkelte families rådighedsbeløb. I visse tilfælde er det også et krav, at man fx er enlige forsørgere, har hjemmeboende børn under 18 år eller har folkeregisteradresse i en bestemt kommune for at søge om julehjælp.

Hvordan søger jeg om julehjælp? 

I de langt fleste tilfælde skal du udfylde et ansøgningsskema, hvis du ønsker at ansøge om julehjælp. Ansøgningsskemaet finder du som regel på de enkelte organisationers eller fondes hjemmeside, og du får svar når de træffer beslutning.

Her kan du søge julehjælp

Herunder finder du en liste over hvor, hvordan og hvornår, du kan søge julehjælp.

Blå Kors

Hvad: Blå Kors uddeler til børnefamilier på overførselsindkomst, som mangler penge til julemad og gaver. Julehjælpen består af et gavekort på 700 kr. til Lidl, som kan bruges til mad eller gaver. Gives kun til familier, der har børn under 18 år, der bor hjemme.

Hvornår: Ansøgningsfrist er den 21. november 2024 kl. 12.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema her.

Mødrehjælpen

Hvad: Mødrehjælpen uddeler til børnefamilier, der er socialt og økonomisk belastet. Den dækker over 550 kroner per barn. Du kan ansøge om hjælp til maks. tre børn under 18 år.

Hvornår: Ansøgningsfristen er den 2. december 2024 kl. 10.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema og yderligere info her.

Dansk Folkehjælp

Hvad: Dansk Folkehjælp uddeler til fattige og udsatte børnefamilier. Det er bl.a. et krav, at du er eneforsørger, på overførselsindkomst og har børn, der bor hjemme. Julehjælpen består af 800 kr. til mad pr. familie og 500 kr. til julegaver pr. barn.

Hvornår: Ansøgningsfrist er den 15. november 2024

Hvordan: Læs mere om ansøgningskriterier samt ansøgning her.

Frelsens Hær

Hvad: Frelsens Hær består typisk af gavekort til et supermarked, legetøj og julelækkerier, ligesom hjælpen lokalt også kan indeholde sponsorgaver som fodboldbilletter og lignende.

Hvornår: Ansøgningsfristen er den 30. november 2024.

Hvordan: Ansøgningsskema samt yderligere info findes her.

Røde Kors

Hvad: Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Julehjælpen varierer, men består hovedsageligt af et gavekort til Coop eller en julekurv med madvarer og en lille gave til børnene.

Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger. 

Hvordan: Kontakt din lokale Røde Kors afdeling/kontaktperson her.

Foreningen til støtte for mødre og børn

Hvad: Foreningen er en landsdækkende humanitær organisation, og herunder uddeler foreningen julehjælp til udsatte forsørgere og gravide kvinder.

Hvornår: Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema og information her.

Metodistkirkens Sociale Arbejde

Hvad: Metodistkirken uddeler hvert år julehjælp i form af julekurve med madvarer.

Hvornår: Ansøgningsfrist den 30. november 2024.

Hvordan: Ansøgningsskema fås på kirkens kontor i København. Se mere her.

Julehjælpen

Hvad: Julehjælp giver støtte og donationer alt lige fra mad og drikke til legetøj, tøj, sko, smykker, elektronik og gavekort - nye såvel som brugte ting.

Hvornår: De lukker for ansøgninger, når de ikke kan hjælpe flere.

Hvordan: Find ansøgningsskema m.m. her.

Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Legatfond

Hvad: Legatfonden yder økonomisk hjælp til værdigt trængende med bopæl i Københavns eller Frederiksberg Kommune.

Hvornår: Ansøgningsfristen er den 24. november 2024.

Hvordan: Søg julehjælp via ansøgningsskema her.

Juleuddelingen af 1867

Hvad: Julegaveportioner kan søges af alle, der har behov for en håndsrækning til at fejre jul.

Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger.

Hvordan: Få mere information om ansøgning her.

Lions Jernløse

Hvad: Julekomitéen af 1922 tilbyder julehjælp til børnefamilier. Der er et krav, at du har lav indkomst samt bor i Holbæk Kommune.

Hvordan: Følg med her.

Børnenes Kontor i Århus

Hvad: Børnenes Kontor uddeler julemad og andre varer samt diverse legetøj og julepynt. Julehjælpen gives til enlige forsørgere med børn, der er økonomisk trængte og har folkeregisteradresse i Århus Kommune.

Hvornår: Ansøgningsfrist den 22. november 2024.

Hvordan: Ansøgningsskema kan findes her.

Bykirken i Odense

Hvad: Julehjælp i form af madvarer til julemiddag. Kan søges af familier med hjemmeboende børn i Odense eller omegn.

Hvornår: Ansøgningsfrist 10. november 2024.

Hvordan: Søg julehjælpen her.

Børnenes kontor i Randers

Hvad: Yder støtte til børnefamilier, der ikke har de fornødne økonomiske rammer til at arrangere en god jul for deres børn.

Hvordan: Du finder mere info om ansøgningen her.

Julekurv.nu

Hvad: Uddeler støtte til økonomisk trængte familier i Nordjylland i form af en julekurv med madvarer og julegodter.

Hvornår: Ansøgningsfrist 20. november 2023.

Hvordan: Se ansøgningsskema her.

Bergmann & Rosenbergs Julehjælp

Hvad: Uddeler julehjælp til et begrænset antal á 1.000 kroner til værdigt trængende. 

Hvordan: Man kan søge gennem en formular her.

Foruden ovennævnte foreninger og organisationer kender mange kommuner også til lokale muligheder for julehjælp. Kontakt derfor din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. En del lokale kirker og meninghedsplejer uddeler også julehjælp. Du kan få mere information her

Kirker uddeler julehjælp

Ud over ovenstående, kender mange kommuner til lokale muligheder for julehjælp. Kontakt derfor din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. Der er også mange kirker i landet, hvor du kan søge støtte. Hos folkekirken uddeles der nemlig både økonomisk støtte og rådgivningsmæssig støtte, så alle familier kan holde jul. Spørg din lokale kirke.

En del lokale kirker og steder sognets menighedspleje uddeler også julehjælp. Du kan få mere information her