Kan man elske nogen, man ikke har mødt?

At der vokser et lille menneske inde i dig; at din krop er i færd med at skabe nyt liv, kan være en ganske overvældende tanke. ‘Hvem er det, der ligger i min mave?’ tænker du måske. Eller ‘kan jeg overhovedet finde ud af at være nogens mor?’ og ‘skal mit barn vokse op på samme måde, som jeg selv gjorde?’.

Spørgsmålene er mange, når du har ni måneder at spekulere i. Usikkerheden er for de fleste uundgåelig, når man er på vej ind på så ukendt land, som moderskabet er.

Derfor kan ventetiden være en anledning til at reflektere over din egen barndom, hvordan du gerne selv vil være mor og ikke mindst, hvem det lille væsen i din mave er. Det mener præst i Sydhavn Sogn i København, Helene Ferslev.

– Når du gør dig forestillinger om, hvordan den lille ser ud, og når du tænker dit barn ind i din fremtid og ser dig selv som mor, er du i gang med at knytte dig til ham eller hende, forklarer hun og fortsætter:

– Jo mere du knytter dig til barnet allerede i maven, desto bedre mulighed er der for en tæt tilknytning efter fødslen.

Mærk din babys bevægelser

Studier i tilknytning mellem mor og barn både under graviditeten og i de efterfølgende år viser, at mange af os døjer med utrygge tilknytningsmønstre. Når vi selv bliver mødre, kan det spænde ben på den måde, at vi kommer til at tage afstand fra det lille barn, trøster med legetøj i stedet for nærhed og har svært ved at rumme barnets følelser. Det kan skabe distance, og barnet risikerer at tage mønsteret med sig videre.

- Du har måske ikke den tætteste relation til dine egne forældre, men du kan sandsynligvis gøre forholdet mellem dig og dit barn markant bedre, blandt andet ved at arbejde aktivt med tilknytningen allerede under graviditeten, siger Henrik Norholt, ph.d. og forskningschef hos firmaet Ergobaby. 

Han har de seneste fem år beskæftiget sig med, hvordan tilknytningen mellem mor og barn får bedre betingelser.Hvis du for eksempel er opmærksom på babyens bevægelser i din mave; hvornår han sover, og hvornår han bliver urolig, vil du ofte have lettere ved at aflæse dit barns signaler, når han engang kommer ud til dig.

– Forhåbentlig kan den psykologiske proces også lede til, at du får en større nysgerrighed og forståelse for dine egne forældres opvækstvilkår og dermed deres udfordringer som forældre. Det kan gøre din tilgivelse af deres eventuelle svigt nemmere, siger Henrik Norholt.

Sammen med præst Helene Ferslev er han i gang med et forsøgsprojekt med gruppesamtaler for gravide i Frederiksholm Kirke i Københavns Sydhavn, som en slags alternativ fødselsforberedelse.

Den vigtigste opgave

– Lad os starte med at tænde et lys for de små ufødte børn.Sådan indleder Helene Ferslev gruppesamtalerne. De vordende mødre tænder hver et lys og sætter det i den store globe, der med sin hær af blafrende varme byder velkommen i det store kirkerum. Man hører kun gulvets knirken, lysenes knitren og den svage lyd af hverdagen udenfor. Kirken virker som et oplagt valg til ‘morforberedelse’, som Helene Ferslev kalder samtalerne.

– Kirkerummet er rammen om hele vores liv, fra vugge til grav. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er store overgange i livet, der ofte kræver en præst, og graviditet burde høre med som en af de overgange. Der vokser et lille menneske inde i dig, og det kan både være grænseoverskridende, kaotisk og kærlighedsfyldt, siger Helene Ferslev og forklarer, at det er en stor og vigtig opgave, du står over for, og derfor er det afgørende, at du allerede i graviditeten gør dig tanker om, hvordan du vil være mor.

I dag skal gruppen tale om familie og relationer. Hvordan var min egen familie? Hvordan forestiller jeg mig, at vores lille, nye familie skal være?En af de gravide er insemineret med donorsæd, men det var ikke sådan, hun havde drømt om at begynde sin egen familie. En anden diskuterer allerede opdragelse med sin mand, der har en anden kulturel baggrund.

– De fleste gravide oplever nye tanker omkring det at være familie. Måske kommer du i tanke om noget, du havde glemt. Det kan være noget grimt som svigt, men også gode minder, du vil tage med. Det er vigtigt at få sat ord på, inden du står med dit barn i armene, siger Helene Ferslev.

Hun spørger den vordende enlige mor, om hun har hjælp i sit netværk eller er alene med barnet.– Jeg har tænkt meget over det, for det kan være sårbart at stå alene med et barn. Jeg har spurgt en af mine gode venner, om han ville være en slags reservefar. Det kunne han ikke lige rumme, da jeg spurgte. Men jeg tror nu nok, at han vil springe til, når den lille kommer, funderer hun.

Angsten for at miste

‘Hvad nu, hvis det går galt?’ Det spørgsmål hører præsten ofte fra nervøse gravide, også efter de gyldne 12 uger. Hun forstår deres angst, der ikke bliver mindre af, at man så nemt kan google sig til skræmmende information om alt det, der kan ske, og alle de ting, man ikke ‘må’ som gravid.

– Jeg oplever, at nogle kvinder er så bange for at miste, at de bevidst ikke knytter sig til barnet. Men man kan dog ikke bare slå deres bekymringer hen, for de er reelle nok, siger Helene Ferslev.

– Vi kan ikke spå om, hvordan livet arter sig – desværre. For en præst fylder håbet meget, og det er netop håbet, jeg vil råde nervøse gravide til at holde fast i. Lige nu er du gravid, og så skal du kun fokusere på det og tro på, at det går godt.Prøv at tale til dit ufødte barn, foreslår hun – hvor mærkeligt det end føles.

Helene Ferslev har set mange gravide finde ro ved at sætte ord på deres bekymringer og fortælle deres barn, at de vil elske det og glæder sig til at møde det – selv om de er angste for at miste det eller ikke tør tro på, at de kan finde ud af at være mor.

– Du kan selvfølgelig også få en god tilknytning, selv om du ikke taler med dit ufødte barn. Men hvis du gør en indsats for at knytte dig til det lille menneske i maven, er du godt i gang og ved at indrette dit liv efter det. Det kan gøre overgangen til moderskabet blidere, siger Helene Ferslev.

Hun kan godt finde på at bede de gravide om at beskrive babyen i maven. Hvordan tror, du den lille ser ud? Hvordan bevæger han sig? Er han fuld af temperament eller stille og rolig? Det sætter gang i drømme og forestillinger og virkeliggør det, der venter: Lige om lidt skal du være mor.

Men det kræver stort mod at knytte sig til et barn, der endnu ikke er født, medgiver Helene Ferslev. Hvordan forholder man sig til en klat celler eller senere noget så abstrakt som et foster?

– Det hjælper at tænke på, at det er et rigtigt menneske, du har i maven. Du kan ikke knytte dig til en ting, men et menneske kan du skabe en relation til, tale til, synge for og se for dig, siger præsten.

Giv dig hen til maven

Tredje samtale i kirken er ved at brænde ud, og lysene i globen slukkes. Helene Ferslev drømmer om, at samtalerne i kirken kan hive tallene for god tilknytning i vejret.

– Tilknytning er en livslang opgave. Men hvis du allerede i graviditeten arbejder på den, er der større chancer for, at dit barn klarer sig følelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og socialt godt. Og at det bliver et mere helstøbt menneske, siger Helene Ferslev.

Derfor håber og tror hun på, at det bliver mere udbredt med morforberedelse hos præsten. Hun er hverken terapeut eller jordemor, som hun siger, men en samtalepartner og sjælesørger i livets store overgange. Du behøver heller ikke at være stærkt religiøs eller tro på Gud for at få noget ud af morforberedelse i en kirke.

– Men det at turde give sig hen til noget, man hverken kan se eller røre, minder meget om troen, som også på mange måder er abstrakt, forklarer Helene Ferslev.

– Jeg tror, det er svært for en moderne kvinde at give sig hen til noget, hun ikke kan se, og derfor virker det måske fjollet at tale til maven. Men det kan skabe en barriere, hvis man ikke tør give sig hen, siger Helene Ferslev.

– Når du tør tænke på dit barn som et helt menneske, kan du sætte barnet ind i dine forestillinger om fremtiden og begynde at se dig selv som mor. Og så har du det bedste udgangspunkt for at knytte dig til dit barn.

Kilder: Henrik Norholt, forskningschef hos Ergobaby. Den psykologiske arv: Et tilknytningsteoretisk og empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder af Agnete Diderichsen m.fl., 2007. The Birth of a Mother af Daniel Stern, 1999. Graviditetens muligheder af Margareta Brodén, 2007. Parental Representations: A systematic Review of The Working Model of The Child Interview af Charlotte M. J. M. Vreeswijk m.fl., Tilburg University, 2012.