Karin arbejder som havfrue: "Min søn fortæller sin klasse, at mor dykker med hajer"

Det kan ikke lade sig gøre at spise rugbrødsmadder under vandet. Måske siger det sig selv, men det skulle da lige prøves. Karin Prehst Lund Madsen var 12 år gammel. Hun sad under en badebro på Rosenvold strand på nordsiden af Vejle Fjord og holdt fast i den tangglatte bropille.

Ved siden af sad hendes søster. Først havde de prøvet at spise æbler under overfladen. Det gik fint. Bananer kunne også lige gå an. Men rugbrødet blev opløst, før de kunne få det ind i munden, så det blev droppet.

Allerede dengang var Karin havfrue. Eller i det mindste et slags vanddyr. Hun voksede op tæt på vandet, og når der var for koldt huserede hun i de lokale svømmehaller. Allerede som barn vidste hun, at hun skulle blive et vanddyr.

"Vandet har altid draget mig. Jeg kunne ikke undgå det. Jeg har altid haft lyst til at være i vand, og til at se film og tv-serier om vand. Jeg elskede den australske tv-serie Ocean Girl, der handler om en pige, der bliver ven med en hval. Det ultimative kunne være, hvis jeg blev som hende. Så kunne jeg bo under vandet og have en ven, der var lige som mig."

"Man er mere fri under vandet, end man er på jorden. Der sker noget med mennesker, når de kommer under vandet. Det er som om, de på magisk vis bliver den bedste udgave af sig selv."

Mens de fleste lægger barndomsinteressen på hylden, og skifter leg ud med for eksempel livet som journalist på et magasin for børnefamilier, så tog Karin børneverdenen med ind i voksenlivet. Hun har underholdt børn i mange forskellige sammenhænge som skuespiller, og i dag foregår det hele under vandet.

Hun har fået specialsyet en hale af silikone i Tyskland, og med den underholder hun børn og voksne i særlige havfrueshows på Den Blå Planet. Samtidig er hun mor til tre, og det er lidt af et tilløbsstykke på vejen, når hun tager halen med hjem.

"De fleste børn vil gerne røre ved den. Det får de også lov til. De reagerer ret forskelligt. Der er de snusfornuftige børn, der meget hurtigt konstaterer, at den er lavet af gummi. Det lægger jeg ikke skjul på, for jeg synes, at det er vigtigt, at de forstår, at de sagtens selv kan blive et havdyr, hvis de vil. Så er der dem, der bliver lidt bange. Der var for eksempel en dreng, der simpelthen vendte om og løb hele vejen ned ad gaden for at komme hjem, fordi han troede at det var en haj. Og så er der dem, der ikke kan forstå, hvordan jeg har fået taget den af en fisk."

Hvad siger dine egne børn?

"De er ikke særligt imponerede. For dem er det bare hverdag, at deres venners mor måske arbejder på et kontor, og deres egen er havfrue. Sådan er det bare. Men det giver nogle sjove oplevelser – særligt for deres pædagoger og lærere. Da de talte om hajer i min søns klasse, kunne han jo fortælle, at hans mor dykkede med hajer hver dag. Der krævede lige en forklaring til læreren. Og så har han opdaget, at det er lidt af en scoretrick. For lige så snart, han fortæller, at hans mor er havfrue, så vil alle pigerne i klassen pludselig sidde ved siden af ham."

Karin Prehst Lund Madsen gør hvad hun kan for at give vandglæden videre.

"Vi skal alle sammen tage del i verdenen. Vi har tendens til at stå på badebroen og synes, at det ser sort og dybt og koldt og farligt ud. Men det er vigtigt, at vi tager dykkermasken på og ser, hvor spændende, det er. Jeg tror også, at hvis børn ser, hvor magisk en verden, der findes, så passer de bedre på det, når de bliver voksne. Det er mere fantastisk end noget, vi mennesker kan finde på. Vi ved mere om månens overflade end om havets bund."

I 2018 var der havfruekonference i Belgien. Der var 200 havfruer i et kæmpe indendørs bassin med afrikanske ciklider. Og der skulle tages et fællesbillede. Karin havde undtagelsesvist fået lov til at tage sin datter, der var et halvt år på det tidspunkt, med.

"Hun havde sin egen lille hale, og hun gik til babysvømning, så hun kunne godt finde ud af at være under vandet. Hun er den fødte dykker, og da vi var færdige med at få taget billedet, var alle enige om, at jeg havde det bedste havfrue- sidekick."