Karoline hjælper nyfødte børn med en særlig metode: "Jeg havde aldrig hørt, at det var noget, man kunne gøre"
Da Karoline blev mor til en for tidligt født datter denne sommer, begyndte hendes karriere som mælkedonor også. For hvorfor ikke hjælpe et andet lille barn i nød, ligesom deres datter fik hjælp?
Ude ved vejen foran Karolines og Allans hus ved Hammel står en stork med en baby i næbbet. Den er ganske vist af træ, og babyen er en dukke, men indenfor er en seks uger gammel pige helt virkelig.
I baghaven går en flok køer og græsser, men det har den lille pige endnu ikke fået øjnene op for. Hun er primært interesseret i sin mors mælk. Og den er der rigeligt af. Faktisk så meget, at Karoline, da hun fødte sin førstefødte for halvanden måned siden, blev mælkedonor.
“Da jeg havde født, sagde de på fødestuen, at jeg havde mælk nok til trillinger. Det kunne hun jo slet ikke spise,” siger 27-årige Karoline Kastberg Sørensen og kigger ned på sin lille datter.
645 milliliter hjælp
Om hun hedder Ingrid eller Solvej er endnu ikke helt sikkert. Hun kom til verden seks uger før tid og var derfor for lille til selv at spise, og derudover gik der et par dage, før Karoline havde mælk i brysterne. Derfor fik hendes baby sonde med donormælk, da både sundhedspersonalet, Karoline og Allan mente, at det var bedre for barnet med en anden kvindes mælk end kunstigt fremstillet modermælkserstatning.
Karoline malkede efterfølgende selv ud i rigelige mængder, men der var ikke meget at stille op med al den mælk, som hendes lille pige slet ikke kunne bruge.
“Så spurgte de, om jeg ikke ville overveje at donere min mælk. Jeg havde aldrig før hørt, at det var noget, man kunne gøre, men det ville jeg gerne. Nu havde vi jo selv fået hjælp af andre, så vi ville også gerne hjælpe dem, vi kunne, siger hun.
Allerede første dag, Karoline havde mælk, kunne hun malke imponerende 645 milliliter ud – udover det hendes egen nyfødte spiste.
“Mælken skulle under alle omstændigheder malkes ud, for ellers havde jeg fået brystbetændelse, så hvorfor ikke donere det?”
I dag hjemme i huset uden for Hammel er det lidt mindre portioner, Karoline kan præstere, men det bliver stadig til en lille kvart liter, som hun malker ud på en malkemaskine morgen og aften.
Hun malker mælken ned i små sterile flasker, som Skejby Sygehus har stillet til rådighed, og så smider hun mælken i fryseren, hvor den i princippet kan holde sig et halvt år. Så længe får den dog ikke lov at ligge, for Karolines og Allan kører turen til Skejby Sygehus for at give flaskerne videre til Mælkebanken, som opsamler den.
Faktisk er det – i modsætning til for eksempel bloddonation – en gave, man får lidt penge for. Karoline får nemlig 196 kroner pr. liter modermælk, hun donerer. Ikke en større formue i betragtning af, at hun selv skal leje den malkemaskine, hun hver morgen og aften kobler sine bryster på.
Annonse
“Det er ikke, fordi det er en god forretning, men jeg gør det heller ikke for pengenes skyld. Jeg gør det, fordi jeg gerne vil hjælpe.”
Annonse
Nøje screenet
Når man vælger at donere sin modermælk, bliver den grundigt screenet for bakterier og sygdomme, ligesom moren – inden hun bliver donor – skal have taget en blodprøve, så Mælkebanken er sikker på, at hun ikke har for eksempel leverbetændelse, som kan blive givet videre til modtageren i sidste ende.
Moren må heller ikke ryge, drikke alkohol eller tage medicin, når hun donerer modermælk, da de stoffer også kan blive givet videre til modtageren.
Derudover får moren en grundig oplæring i, hvordan hun pumper ud under sterile forhold, så der ikke kommer uønskede bakterier i mælken, da den i givet fald vil blive kasseret. Mælkebankerne findes på Hvidovre og Skejby, hvor de ikke blot har til eget forbrug, men også sælger til andre hospitaler.
“Donormælken går primært til børn født før uge 32 og syge nyfødte, for de skal helst have modermælk som deres første måltider, og hvis ikke moren selv har mælk endnu, får de donormælk,” forklarer Susanne Galsgaard, som er SOSU og arbejder i Mælkebanken i Skejby, der er tilknyttet afdelingen for nyfødte intensive børn.
De skelner mellem almindelig modermælk, som altså er malket inden for de første otte-ti uger, og højproteinmælk, som er den råmælk, der flyder fra moren i de to første uger efter fødslen.
“Højproteinmælk giver vi primært til meget små børn, som har svært ved at tage på. Al modermælk har nogenlunde samme struktur, og det er faktisk kun indholdet af fedt og proteiner, der svinger lidt og afhænger af morens kost. Men modermælk sætter gang i systemet og er godt for fordøjelsen, og det betyder ingenting, at mælken ikke kommer fra ens egen mor,” siger Susanne Galsgaard.
Hun har aldrig oplevet, at en mor har takket nej til at modtage donormælk til sit barn. Tværtimod.
“Nej, faktisk er det sådan, at de kvinder, som modtager mælk til deres børn, ofte selv bliver donorer, fordi de gerne vil hjælpe andre mødre og børn i samme situation,” lyder det fra Susanne Galsgaard.
Imponerende rekord
Mælkebanken i Skejby har tre ansatte tilknyttet og modtager pt donormælk fra 21 forskellige kvinder, der ligesom Karoline opsamler deres modermælk i otte uger og donerer den frossen til Mælkebanken. Når Mælkebanken modtager mælken, samler de donorens mælk sammen fra de otte uger, tør den op, blander den, og så bliver al donorens mælk pasteuriseret, tjekket for uønskede bakterier og proteinindhold, og så kan den holde sig i fryseren i endnu et halvt år.
Pasteurisering er en teknik, hvor mælken opvarmes og nedkøles igen, så bakterier, der ellers ville få mælken til at blive gammel, tilintetgøres, og mælken kan holde sig længere.
Faktisk samme proces som med meget komælk, man køber i supermarkederne. De fleste donorer producerer otte-ti ekstra liter mælk i løbet af de første otte uger, men rekorden er i en helt anden skala.
Annonse
“Ja, rekorden var 67 liter fra en enkelt mor,” siger Susanne Galsgaard med et smil.
Lige for tiden har mælkebanken rigeligt mælk, og de har faktisk aldrig været i alvorligt bekneb, selv om der blev doneret lidt mindre under corona-nedlukningen.
“Jo, der var da også en gang, hvor en af vores frysere brød ned, og vi måtte smide en del mælk ud, men vi har altid haft nok til vores eget forbrug. Hvis vi i en periode har lidt mindre, skærer vi ned på den mængde, vi sælger videre til andre sygehuse, ” forklarer hun.
En sjælden gang imellem får en donor lov at give mælk i mere end otte uger, hvis hun har nok af det, men alligevel har Skejby en grænse på otte uger, som de som regel holder fast i. Herefter daler proteinindholdet nemlig.
Den lille pige ved Karolines bryst har næsten taget et kilo på, siden hun blev født, og når hun snart er otte uger gammel, stopper donor nummer 18 også sin karriere for denne gang, selv om Karoline godt ved, at der er grupper på Facebook, hvor man kan donere modermælk privat.
“Jeg tror ikke, jeg vil fortsætte med at donere, for jeg er efterhånden lidt træt af at malke ud, men hvis jeg har mælk i overskud næste gang, vil jeg gøre det igen gennem Skejby Hospital.”
At donere privat er dog heller ikke noget, som Susanne Galsgaard fra Mælkebanken anbefaler.
“Vi anbefaler det ikke, og det er folks eget ansvar, for den mælk er ikke screenet for blandt andet hiv og hepatitis og uønskede bakterier, som vores mælk er. Man ved ikke helt, hvad man modtager, så jeg synes, det er risikabelt,” lyder det fra Susanne Galsgaard.
