Kartoffel-gulerodssuppe med ristede brødtern

Til 2 voksne og 2 børn

Alder: Fra 1 år

Ingredienser:

2 spsk olie

1 lille løg

0,5-1 fed hvidløg

0,5 kg gulerødder

0,5 kg bagekartofler

5 dl vand

Frisk timian

4 skiver brød

Sådan gør du:

Løg og hvidløg hakkes groft. Sauteres i olie i 1-2 min uden at få farve.

Gulerødder og kartofler skrælles, skæres i mindre stykker og kommes i gryden. Vand og timian tilsættes og det hele simrer under låg i 30-40 min til gulerødder og kartofler er møre. Det hele blendes og smages til med salt og peber.

Brødet skæres i små tern der ristes ved middelvarme på en tør pande til de er sprøde og gyldne. Suppen anrettes og brødternene drysses i.