Kendt børnepsykolog: Disse tegn skal du holde øje med, hvis dit barn mistrives

Sommerferien er netop overstået, og det betyder, at et nyt skoleår går i gang for landets elever. Men skoleklokkerne har knapt nået at ringe ind, før nye tal fra Uddannelsesstatistik viser, at trivslen i vores folkeskoler ikke har været ringere, siden skolerne for ti år siden begyndte at måle, hvordan eleverne har det.

Flere elever er ikke glade for deres klasse, mens andre elever fortæller, at læreren ikke formår at skabe ro, hvis der larmer, og flere føler sig utrygge, skriver DR.

Der er flere bud på, hvorfor trivslen falder i folkeskolen. På alt.dk har vi talt med specialist i klinisk børnepsykologi, Ulla Dyrløv. Ifølge hende er der især tre forklaringer på, at vi ser en stigning i mistrivslen blandt eleverne i folkeskolen.

”Det er en kompleks problemstilling. Men allerførst vil jeg pege på det politiske. For der skete rigtig meget politisk for 10-12 år siden. Der kom en skolereform, en fremdriftsreform, uddannelsesparathedsvurderinger, inklusion, normeringerne dalede. Allerede der var jeg en af dem, der råbte op for at gøre opmærksom på, at vi kommer til at se nogle problemer, for vi er i gang med at udvikle et samfund, der er uegnet for børn. I dag er politikerne ved at trække noget af det tilbage, fx er uddannelsesparatheds-vurderingerne blevet fjernet fra i år, men der er stadig inklusionen, som jeg tror, er det sværeste for børnenes trivsel,” siger Ulla Dyrløv til alt.dk og fortsætter:

”VIVE lavede en rapport på inklusionen i 2022, som påviste, at den har slået fejl. Og hovedårsagen til det er manglende ressourcer og viden. Det er i det hele taget et meget udmattet område, hvor det er svært at rekruttere pædagoger og lærere i dag, og blandt dem, der bliver rekrutteret, er der mange, som går ned med stress eller bliver ramt af forråelse. Så der er brug for en kæmpe investering i hele det, jeg kalder trivselskrisen for vores børn.”

Læs også

Mikkel Kryger: ”Det har påvirket mig i så høj grad, at jeg har ligget vågen om natten”

Hjernen keder sig

Samtidig med de politiske ændringer, kom indtoget af det digitale – både i skolerne men også hjemme hos familierne, hvor den øgede skærmtid bl.a. har en negativ effekt på koncentrationen.

”Det ser vi især i brugen af tablets og telefoner. De er designet på en måde, så du hele tiden kan swipe videre til noget nyt. Alle videoer må ikke vare længere en x antal sekunder. Du bliver hele tiden fodret, og på den måde kommer hjernen hurtigt til at kede sig. Du skal ikke gøre noget for at underholde dig selv. Vi bliver slugt ind i skærmen. Sådan er det designet. Og det kan børn ikke selv finde ud af at løsrive sig fra.

Og så betyder skærmen også, at vi ikke får det, vi har brug for. Vi går glip af rigtig meget, mens vi er på skærmen. Det er de gode grin, brætspil sammen med mor og far, og at vi laver mad sammen ude i køkkenet og lige får fortalt, at det har været en svær dag i skolen i dag, eller hvad det nu end er.”

Og den sidste ting, som Ulla Dyrløv peger på, er, at når du som forælder kan se, at dit barn er meget presset, så får du lyst til at slække lidt på kravene derhjemme, fordi det er det, man tænker, når man har haft en hård dag, at så skal de også slappe af, når de kommer hjem.

”Der bliver slækket på det, som jeg kalder social delagtighed, som er at skulle med ud og købe ind, hjælpe med at lave mad, vaske op eller at gå tur med hunden, alle de helt almindelige dagligdags gøremål, men du får også lyst til at lade være med at have konflikter. På på den måde får børnene lidt for meget ansvar derhjemme, og det er sket i den bedste mening, men det er ikke godt for børnene. Fordi det er vigtigt at have opgaver for at føle sig som en del af fællesskabet. Det er et grundbehov hos mennesker. Vi er sociale væsener, og dermed har vi brug for at føle os forstået og blive hjulpet, men vi har også brug for at hjælpe og forstå andre,” fortæller Ulla Dyrløv.

Vær opmærksom på forandring

Er du som forælder nervøs for, at dit skolebarn mistrives, er der ifølge Ulla Dyrløv flere tegn, som du kan være opmærksom på.

”Det allerførste, du som forælder skal være opmærksom på, er forandring. Hvis dit barn forandrer sig, skal du være opmærksom. Det kan være, at de pludselig begynder at lave ballade, eller at de pludselig holder op med at lave ballade. Det kan være, at de pludselig ikke kan falde i søvn om aftenen, eller vågner meget tidligt om morgenen. Eller at de begynder at snappe af dig eller bliver kortluntet. Og forandringen skal vare mere end tre uger.”

Der skal være plads til, at dit barn kan reagere nogle dage, men varer det i længere tid end tre uger, skal du begynde at skærpe din opmærksomhed. Ifølge Ulla Dyrløv skal du ikke begynde at spørge barnet om alt muligt, for det er en belastning. Prøv i stedet at observere dit barn for at finde ud af, hvad kan det være.

”Se også på, hvordan det går derhjemme. Har vi lidt for travlt, eller foregår der noget herhjemme, hvor vi har forandret os? Børn bruger de voksne, der er tættest på, til at regulere sig op imod. Og derfor skal du vide som forælder, at hvis dit barn skælder dig meget ud, er det et godt tegn. Det er et godt tegn, når børn brokker sig til deres forældre. Det er en tillidserklæring, som viser, at de ved, at du vil hjælpe dem, selv om de måske viser dig deres værste sider.”  

Lidt ældre børn, der mistrives, begynder ofte at trække sig fra fællesskabet og isolere sig. I travle og stressede familier bliver det ikke altid opdaget, fordi forældrene tror, at barnet bare sidder inde ved computeren og hygger sig. Men det er meget vigtigt, at forældre ikke lader et barn sidde ved computeren eller fjernsynet for lukket dør i timevis.

Andre tegn på mistrivsel kan være ondt i maven eller i hovedet, forandret søvn, at dit barn føler sig misforstået eller udadreagerende adfærd og konflikter.

Sørg for, at der grines højt

Hvis børn mistrives, har de brug for, at andre tager styringen. De har brug for hjælp til at løse opgaverne, mens de selv deltager på sidelinjen uden at blive hægtet af. Børn, der mistrives, skal behandles som stressede voksne, ifølge Ulla Dyrløv.

Forældrene skal give instruktioner, men kun én ad gangen. De kan sige: ”Du skal rydde op på dit værelse nu. Jeg sætter mig her og siger punkt for punkt, hvad du skal gøre”. Og så kommer de med én besked ad gangen: ”Du skal tage dit vasketøj og smide det til vask”. Når det er gjort, kommer næste besked: ”Du skal tage dine skolesager og lægge dem på skrivebordet”. Dernæst: ”Du skal rydde op på gulvet”. Og til sidst: ”Du skal støvsuge”. På den måde hjælper forældrene barnet på en kærlig måde, men de gør ikke alting for barnet. En sidegevinst ved fremgangsmåden er, at børnene lærer, at vi hjælper hinanden i vores familie.

”Som jeg tidligere har nævnt, er det så vigtigt, at du sørger for at have dem medinddraget i de daglige gøremål. De skal have noget, hvor de gør en forskel for flokkens overlevelse hver dag, også selvom de er i mistrivsel. De har brug for at gøre noget konkret, om det er at lave mad eller at gå tur med hunden, er ligegyldigt. Og så vil jeg anbefale, at I har nogle nattøjsdage, hvor I ikke skal noget, og hvor du freder dem lidt.”

Det kan være, at opgaverne derhjemme skal være lidt mindre. Det kan også være måden, de taler på.

”Pyt med, at de kalder dig dum eller idiot, bare de opfører sig ordentligt, når de er ude. På den måde freder du dem lidt derhjemme ved at sige, at de er lidt kortluntede overfor dig i øjeblikket, men vi gør det ikke til en stor konflikt.”

Ulla Dyrløv sammenligner det med, hvordan vi kan frede hinanden i et parforhold. Hvis din partner er lidt belastet i en periode, løfter man nogle opgaver væk og giver dem lidt ekstra snor.

”Jeg har selv brugt at sige til mine egne børn, at de virker lidt presset, jeg laver dig lige fodbad. På den måde bliver det en anerkendelse af, at lige nu er dit liv lidt hårdt, så du får ekstra omsorg. Det er eksempler på fredning, men det er aldrig nul krav.”

Derudover understreger Ulla Dyrløv, at det er en god idé, at du som forælder sørger for, at der er nogle stunder i løbet af en dag, hvor dit barn kan tale med dig, og hvor der kan blive åbnet op for, hvis der er problemer.

”Snakken er noget, der skal opstå naturligt, for børn taler ikke med dig i en interviewsituation, som det godt kan blive rundt om middagsbordet, hvor de klassiske spørgsmål som, hvem har du talt med i dag, hvordan er det gået i skolen, og har du husket at lave dine ting, får dem til at gå fra bordet. Og der er tid en vigtig ting at have for øje som forælder. Du skal give tid til at tale med dem, ligegyldigt om de går i vuggestue, børnehave, folkeskole eller gymnasiet og faktisk også de første år, efter de er flyttet hjemmefra.”

Ulla Dyrløv har også en lille peptalk til forældre. Hun vil nemlig gerne sætte fokus på den måde, vi som forældre taler om hinanden og til hinanden – det er vigtigt, vi ikke taler ned på.

”Det gælder nok især mødre, selvom jeg ikke er meget for det kønsnormative. Men jeg synes, at mødre skal være bedre til at sige bosslady til hinanden, i stedet for at bruge ord og labels med negativ klang som curlingmor, løvemor og tigermor. Vi skal være bedre til at heppe på hinanden, fordi det er også hårdt at være forældre. De fleste forældre bliver glade, når jeg siger, at hvis dit barn klukgriner et par gange om dagen, skal du nok ikke være så bekymret for, at der er den store krise.”