Klar til at kravle? Sådan hjælper du dit barn på vej

Når den lille nærmer sig 6-månedersalderen, begynder det at krible i mange forældre for at se tegn på de næste, spændende udviklingstrin. At begynde at kravle og at sidde. Måske ligger junior stadig ret stille, eller drejer lidt rundt om sig selv og kigger på legesagerne udenfor rækkevidde med store øjne og iver i kroppen. Måske ormer barnet sig frem, måske bakker det mest, når det løfter overkroppen højt op fra gulvet. Eller måske er den lille blemås begyndt at komme op og rokke på alle fire, men kommer ikke rigtigt videre. Uanset hvad, så ro på, mor og far. Kravleriet skal nok komme.

”At kravle er begyndelse på ny, stor motorisk og mental udvikling for barnet. Der åbner sig på mange måder en helt ny verden for den lille, og vores job er egentligt bare at lægge det på maven og så ellers understøtte det og motivere det, når det selv når det til. Men ikke hjælpe barnet dertil”, siger Dorte Bang, privat sundhedsplejerske og familieterapeut.

Kravlestadiet er faktisk en udvikling, der er på vej, fra barnet er nyfødt, men baby bør kun lære sig selv det.

”Det vigtigste råd er, at man skal sætte sig på sine hænder. Man kan så nemt få lyst til at hjælpe den lille, strandede fisk ved at føre armene for barnet, hjælpe benene ind under det eller sætte det op, før barnet kravler selv. Men når man gør det, så snyder man egentligt barnet for nogle meget vigtige og elementære øvelser i krydsbevægelser og balance, som det har brug for at lære først, siger Dorte Bang.

Når man sætter barnet op i barnevognen, højstolen eller med puder, før det kan kravle, eller bakser den lille orm op på alle fire, før barnet selv har fundet derop, springer man nemlig nogle trin over på udviklingsstigen, som kun gør, at der er længere at falde og større risiko for unødvendige knubs.

LÆS OGSÅ: 16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elske

Barnet skal kravle, før det sidder

”Kimen til at kravle starter allerede, når vi lægger den nyfødte på maven og baby øver sig i at holde sit hoved. Det træner barnets nakke, ryg, lænd og balance, og det er her, baby lærer at bære sig og flytte på sig. Den naturlige proces er, at barnet bliver stærkere og stærkere i dét, indtil det begynder at gøre forstadierne til kravle” siger Dorte Bangs og forsætter:

”Den naturlige udvikling er ikke, at barnet sidder, før det kravler. Det sker næsten altid kun, når vi voksne er kommet til at være lidt for utålmodige og har hjulpet barnet til det”, siger hun.

Sidder den lille før, barnet reelt er klar, har det fx ikke lært sig teknikken til at vælte uden at slå sig endnu.

”Et barn, der sidder, før det kravler, falder næsten altid med lige ryg og stive ben fremfor sig, enten lige bagover eller til siden. Det formår ikke at lave det lille rul endnu, der gør, at det faktisk tager fra i faldet og ikke slår hovedet i gulvet”, forklarer Dorte Bang.

Hvornår kravler baby?

Måske er dit barn et af de første i mødregruppen til at begynde at kravle – måske er den lille slet ikke i gang endnu, men de andre er. Tærsklen til kravlefasen er spændende, men kan også være kilde til bekymring og forældrefrustration – for hvornår kravler baby egentligt? Hvad er normalt?

”Normalen for, hvornår børn kravler, er meget bred. Gennemsnitligt kravler mange babyer omkring 8 måneders alderen, men nogle tyvstarter allerede, når de er 6 måneder, og andre kravler først når de er 10-11 måneder. Det hele er lige normalt. Børn er bare forskellige – lige som de skal være”, siger Dorte Bang.

Forstadierne til at kravle kan både vare uger og måneder, men når du begynder at se disse tegn, er din baby for alvor gået i gang med de indledende øvelser til at kravle.

LÆS OGSÅ: Åndssvage ammehjerne: Her er årsagen til, du bliver glemsom

Tegn på baby snart kravler

”Noget af det første, man ser, er, baby kommer helt op i strakt arm med svaj i ryggen som en hel yogastilling. Det er i den periode, mange børn mest af alt bakker. Så begynder de at trække benene op under sig. Først med overkroppen i gulvet og senere oppe på strakte armen. Dernæst begynder mange børn at række ud efter ting, mens de sidder sådan” forklarer Dorte Bang.

Herfra bevæger dit barn sig formentligt over i at øve sig i at stå på alle fire.

”Mange børn står længe i firestående. Det kan de gøre i ugevis, måske op til en måneds tid, før de begynder at flytte på sig. De kan godt stå og ligne, de ikke helt har mod på at løfte hånden endnu. Hovedet er stadig rigtig stort og tungt i forhold til resten af kroppen, så det er faktisk en svær øvelse, de gør her”, siger Dorte Bang og tilføjer:

”Det er også helt normalt, at barnet tager en pause fra at øve i det, det er nået til, for så først at genoptage det igen nogle uger senere.”

Før eller siden begynder baby altså at løfte den ene hånd prøvende. At række ud efter legetøj. Træde én hånd frem, så den anden. Måske kigge undrende om på benene, som ikke helt følger med endnu. Og før I får set jer om, så tager barnet sine første rigtige kravleskridt og begynder at kravle.

”Det bedste, man kan gøre undervejs, er at være der med sit nærvær på gulvet og stemme og motivere og heppe, men uden at hjælpe barnet fysisk. Bare sørg for, at betingelserne er gode for at barnet kan kravle”, siger hun.

Hvorfor er det vigtigt, at barnet kravler?

Måske har du hørt, at kravlestadiet er supervigtigt, og at det at kravle er en motorisk nødvendighed. Det kan i sig selv gøre en forælder helt stresssvedt. Men hvorfor er det så vigtigt, at barnet kravler, og hvor ilde er et barn så stillet, hvis det er en af dem, der bare springer kravlestadiet over?

”Det at kravle i krydsbevægelse er et meget grundlæggende og elementært udviklingstrin. At kravle er ret essentielt for balancen og den motoriske kontrol, og optimalt set skal det helst ikke springes over. Der ér dog børn, der springer det over og enten anlægger alternative måder at komme fremad på, eller bare en dag rejser op og er klar til at øve sig i at gå – og de klarer sig som regel helt fint”, siger Dorte Bang.

Rent motorisk er det selve krydsbevægelserne i at kravle og rotationen i rygsøjlen, som er så vigtige.

”De bevægelser og den kontrol bruger vi faktisk resten af livet, når vi bevæger os rundt”, siger Dorte Bang.

Springer barnet helt kravlestadiet over betyder det dog ikke, det ikke kan fungere fint motorisk.

”Barnet kan sagtens begå sig helt fint. Det er der masser af gode eksempler på. Mit råd er at tage det roligt, men også at styrke motorikken ved at øve krydsøvelser med barnet, når det ligger på ryggen. Altså simpelthen føre højre hånd til venstre knæ og omvendt. Bare i nogle minutter her og der. Det er også en god idé at lege krokodille og slange på gulvet, hvor I møver jer frem. Det vil også styrke motorikken”, siger Dorte Bang.

Fint nok – men hvad så, hvis man har et barn, der vælger en anden måde at komme fremad i livet? Fx på numsen eller andre alternative kravlemetoder?

Alternative kravlemetoder er tit ok

”Kan barnet selv komme fra maven og op på numsen, skal man ikke bekymre sig. Kan barnet det, har det evnerne og kontrollen med de motoriske funktioner, ellers kan det ikke lade sig gøre at komme op og sidde. Barnet har bare fundet en anden måde at komme fremad end på alle fire, og det er helt okay”, siger hun.

At komme fremad på numsen er kun problematisk, hvis det er fordi, barnet placeres siddende, men ikke selv kan komme derop endnu, forklarer hun.

”Er det tilfældet, skal man tilbage til at placere barnet på alle fire og forsøge at motivere det herfra – også selvom barnet brokker sig. Nogle børn er virkelig ikke meget for at blive lagt på maven, men så må vi vise barnet, at det kan være helt ok og hyggeligt ved at deltage”, siger hun.

Kommer barnet fremad på andre spændende måder, fx ved at møve sig frem eller på tre ben og en fod, skal man tage det med ophøjet ro.

”Selvom det ikke er klassisk kravlestil, så er det helt ok. Barnet gør faktisk sine krydsbevægelser og rotation i kroppen alligevel, og barnet kommer sikkert nok til at knække koden før eller siden”, siger Dorte Bang.

LÆS OGSÅ: Vi tester: Hvilke vådservietter er de bedste?

Når baby kravler

Når man så har en kravler i huset, uanset stil, er det tid til at give boligen et sikkerhedstjek i barnets højde.

”Jeg anbefaler, at man faktisk helt bogstaveligt talt går ned i barnets højde og kravler rundt og kigger på hjemmet. Skuffer, skabe, stikkontakter, ledninger, der kan hives i – det skal alt sammen gøre sikkert. Det, man ikke finder, kan man være sikker på, barnet vil finde”, griner hun.

Og så råder sundhedsplejersken også til, at man gør sig selv og barnet den tjeneste at fjerne en del af de ting, som vil give nej-situationer.

”Når barnet kan kravle, vil det helt naturligt gå på eventyr, og her skal man passe på med for mange nej-punkter. Vaser, man ikke vil have, barnet piller ved, og skuffer, barnet ikke må gå i og den slags. For mange nej’er bremser barnets naturlige lyst til og behov for at udforske og blive klogere på sig selv og omverdenen”, siger hun.

Skab gode kravle-rammer

I stedet kan man prøve at vende det til positivt fortegn, råder sundhedsplejersken.

”Prøv aktivt at skabe ja-punkter. Lav en hylde med barnets bøger, som barnet gerne må søge op og undersøge. Lav en køkkenskuffe med plastikbøtter, piskeris og den slags, som er barnets domæne”, siger Dorte Bang og tilføjer:

”Selvfølgelig må der være nej-punkter. Ting man har stående, som barnet bare skal lære, det ikke må pille i, man skal bare sørge for at vælge sine kampe, og at det ikke bliver for nej-domineret”, siger hun.