Børnepasning: Vil dit barn ikke overnatte hos andre?

Når børn er cirka tre år, begynder de for alvor at have glæde af at have et netværk, der holder af dem og som tilføjer noget nyt og spændende til deres liv. For når børn passes af andre, så gør og siger de mennesker noget andet end forældrene, og det er sundt at opleve, hvordan andre mennesker bor og lever. Og så kan der også være brug for, at I, som forældrene, får en friaften sammen ind imellem, hvor I ikke skal tænke på børn.

Når børn skal overnatte hos andre, så er det vigtigt at skelne mellem helt små børn, hvor pasningen er forældrenes behov – og børn fra tre år og opefter, hvor børnene typisk selv begynder at få lyst til at udforske livet uden for hjemmets trygge vægge.

Ifølge sundhedsplejerske Dorte Fischer så opstår behovet for pasning typisk, når barnet runder de 10-12 måneder.

LÆS OGSÅ: Sådan viser du dit barn kærlighed uden ord

– På det tidspunkt trænger mor og far ofte til at komme ud og spise sammen eller tage til en fest sammen. Mange forældre har været så opfyldt af forældreskabet, at det først er her omkring, at de har lyst til at overlade ansvaret for barnet til andre, fortæller Dorte Fischer.

Pasning af børn under tre år

For børn op til tre år gælder det generelt, at børnepasningen gerne skal være hos mormor og morfar, farmor og farfar, en søster – eller en anden person, som barnet er trygt ved.

– Lige præcis i denne alder oplever mange børn separationsangst, så pasning skal være af nogen, som barnet kender rigtig godt, forklarer Dorte Fischer.

Kan det lade sig gøre, er det en god ide, hvis barnet passes hjemme i vante omgivelser, og ellers at barnet får ting med hjemmefra: For eksempel sin egen dyne og bamse.

Skal barnet passes ude, så kan mor og far tage med og give sig tid til at være lidt i de nye omgivelser sammen med barnet, inden de tager afsted igen.  

– Og mor og far skal altid huske at sige farvel. Det er vigtigt for barnet, at forældrene ikke bare forsvinder. Det kan godt være, at barnet har svært ved afskeden, men på den måde lærer det, at man godt kan blive passet af andre, og at mor og far kommer igen.

En anden vigtig ting er, at forældrene laver en grundig overlevering af barnets rytme med hensyn til spisetider, sovetider og så videre.

– Det er vigtigt, at barnet ikke bliver overtræt, og måske skal den voksne ligge og putte sammen med barnet, indtil det sover – også selvom det ikke er nødvendigt hjemme, forklarer Dorte Fischer.  

LÆS OGSÅ: Guide: Hvornår er mini klar til pasning?

Pasning af børn over tre år

Nogle børn glæder sig til at prøve at sove ude og får et kæmpe selvtillidsboost ved at tage afsted på egen hånd uden mor og far. Det giver en samhørighed med omverdenen, at de nu også er den del af et større fællesskab.

Typisk begynder det at blive interessant omkring 3-års alderen, men det er langt fra alle børn, der er klar til overnatning så tidligt.

– Nogle børn kan måske godt lide at sove hos mormor og morfar, men ikke hos bedsteveninden, så skal de have lov at vælge de trygge omgivelser, indtil de er helt scenevante med det, forklarer Dorte Fischer.

Når barnet skal på overnatning, er det en god ide, hvis der er en plan for, hvad der skal ske, og hvor længe barnet skal være væk.

– Man kan f.eks. pakke taske sammen og tale om de positive ting ved overnatningen, da det giver tryghed for barnet. Det er vigtigt, at forældrene er afslappede med situationen, og så kan man måske aftale, at barnet hentes allerede fra morgenstunden, så ikke tidshorisonten uden mor og far bliver for uoverskuelig de første par gange.  

Når barnet er utrygt

Man kan godt opleve, at børn, der tidligere var gode udesovere, pludselig når en alder, hvor de bliver utrygge og får hjemve. Tit kan børn have leget godt i løbet af dagen, men hen imod aften, så melder hjemveen sig, og det med at overgive sig til søvnen kan godt være svært, når man savner sin mor og far, forklarer Dorte Fischer.

– Det handler i høj grad om, hvorvidt barnet er parat til at sove hos andre og selv har lyst til det. Selvom barnet er fire år, så er der ikke noget mærkeligt i, at det ikke har lyst til at sove hos andre. Det med at sove ude, helt væk fra mor og far, det er der altså nogle børn, der skal være ret store, før de vil, og det er vigtigt at acceptere. Forældre skal være påpasselige med at kaste børn ud i noget, som de ikke er parate til.

Når barnet ringes hjem

Hvad stiller man så op, når overnatningen ikke længere er en god oplevelse, og barnepasseren fortvivlet har forsøgt at trøste og vende situationen, men barnet er stålsat på at blive genforenet med mor og far lige nu og her?

Ifølge Dorte Fischer er det helt naturligt for et barn at savne mor og far, og det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. I nogle tilfælde kan situationen måske vendes ved, at der bliver tændt et lys inde på værelset, at en voksen falder i søvn sammen med barnet, eller barnet får lov at sove i de voksnes seng. Men i de tilfælde, hvor barnet ikke er trygt ved at overnatte ude, der skal der være en klar aftale om, at hvis det ikke går, så er det okay.  

– Noget af det værste børn ved, det er at blive presset til at gøre noget, som de ikke vil, og insisterer man på, at barnet skal blive ind til næste morgen, så risikerer man blot at forstærke følelsen af nederlag, forklarer Dorte Fischer.  

LÆS OGSÅ: Guide: Hvilken slags pasning skal du vælge?

Hvor trykker skoen?

I de tilfælde, hvor det er store børn på 10-12 år, der fortsat ikke vil sove ude, da er det vigtigt at få sat ord på, hvorfor barnet ikke vil. Ofte kan det være helt små ting, der hober sig op i den lille barnehjerne og skaber utryghed.

– Måske har barnet hørt mor og far skændes en dag, og så tror barnet, at de fortsætter med at skændes, mens barnet er væk på overnatning? Barnet kan være bange for, at der sker mor og far noget, mens det er væk. Det er vigtig, at man snakker med barnet om, hvad det er bange for og hvorfor, forklarer Dorte Fischer.

– Måske kan det hjælpe barnet, hvis det får lov at ringe og sige godnat, eller man kan lave et belønningssystem, hvor små skridt ud af angsten bliver honoreret. Uanset hvad, så er det vigtigt at holde fast i, at et barn godt må blive ringet hjem, hvis ikke det går, og det er uanset, om det er afsted på lejrskole, eller om man skal hente barnet inde på den anden side af hækken hos naboen, siger Dorte Fischer.

Går overnatning ude helt i hårdknude, kan det måske være en ide at indstille projektet en tid, og så kan barnet måske få gæster til overnatning derhjemme i stedet. Ind til det med at sove sammen igen bliver forbundet med noget, der er sjovt og hyggeligt. Så kan man prøve overnatning, når barnet er modnet og klar til det, forklarer Dorte Fischer.