Klumme: Har du rost din dreng i dag?

Min datter på 11 er måske en af de sejeste piger, jeg nogensinde har mødt. En rå diamant. Uforfærdet, sarkastisk og ikke ret mild. Hun vil hellere være sej end sød. Hun er aldrig det mindste i tvivl om, at piger kan det samme som drenge, og jeg har hende mistænkt for at mene, at piger faktisk er bedre til alt. Det er nok, fordi hun er storesøster. Jeg har den største tiltro til, at hun finder sin hylde i livet. Eller skaber den selv. Hun er ikke bange for noget. Min søn på 8 er mere blød. Kærlig, tænksom og følsom. Lattermild som få og griner af sig selv (og af alle vitser med numser eller prutter). Jeg tror, han bliver en god mand engang, trofast ven og en kærlig kæreste. Men jeg har ikke specielt tænkt på, at han måske skal have hjælp til at finde ud af ting. Eller at finde ud af, hvilken mand han skal være. Han har mænd nok omkring sig, men det virker ikke, som om mænd og drenge rigtigt snakker med hinanden om at være mænd; de er det ligesom bare.

Sjældne rollemodeller

Til jul fik min datter en bog om 100 kvinders bedrifter. Hun slugte den begejstret, og jeg tænkte, hurra, hun bliver måske en sej videnskabskvinde eller astronaut engang. Min dreng læste den senere og spurgte så, oprigtigt nysgerrig, om der mon også fandtes sådan en bog om seje drenge og mænd? Og det gør der jo ikke rigtigt. Selvom enhver historiebog er spækket med bedrifter af mænd, og selvom mænd har siddet på magten i årtusinder, så opfatter min søn det ikke sådan, at hans køn har haft mest at skulle have sagt og stadig har det, sådan i det store hele. Sådan ser hans verden ikke ud. Det er helt naturligt for ham, at piger og drenge må og kan det samme, men jeg tror faktisk, han kan være i tvivl, om drenge kan være lige så seje som piger. For hvis man ser sig omkring, så er det en sjældenhed, at drenge skildres som rollemodeller. Se på, hvordan mange af os snakker om mænd. Se på uendelige rækker af prinsesser, der redder dagen. Der er bunkevis af bøger og film, der lærer piger, at det er okay at vise handlekraft og skrue bissen på… men i mindre grad nogle, der viser, at drenge kan være drenge på alle mulige måder. Hvis vi gerne vil have mænd, der er rummelige og ordentlige, som kan finde ud af at kommunikere deres følelser, og som hviler i at være lige præcis den type mand, de er, så må vi begynde, når de er små. Ikke vente på, at de selv regner ting ud og hænger på, mens pigerne kører dem bagud. Eller at behandle dem som pattebørn, efter de er forbi spædbørnsalderen. Vi skal tage dem alvorligt. Nej, pigerne skal ikke holde igen. Det er heller ikke synd for drengene. Men måske kunne vi bare bruge lidt mere krudt på at vise, hvilke gode og seje mænd der findes, når vi viser pigerne, hvor mange kvinder der har ændret verden.

Mandetyper

Vi var i USA i sommer. Det var dejligt, men også sært. Jeg oplevede, at min storebror, der ellers er blød som smør, kaldte min søn for et mandfolk, forventede, at drengen bar tunge ting og holdt døren for damerne. For det er den type mand, min bror synes, man skal være. Sådan en, der ordner ting. Min datter fnøs forarget, men smuttede naturligvis forrest, når han holdt døren eller bar poserne med hendes bamser og ting. Og min søn fandt sig i det meste. Også at blive drillet lidt med sin Miguel-dukke fra Disney-filmen ”Coco”. Der skal være plads til at være mand og dreng på alle mulige måder. Fra den nørdede til den bløde, til sportsfyren, krigeren, mors guldklump og til ham, der er lidt af det hele.