Klumme: Min ven Rasmus forlod sin kone gennem 15 år, da hendes bryster begyndte at hænge

Om det var tyngdekraften, hverdagen eller liderligheden, der tog livet af ægteskabet, finder vi nok aldrig ud af, men sikkert er det, at Rasmus forlod sin kone gennem 15 år lige omtrent på det tidspunkt, hvor hendes bryster begyndte at hænge, og han rendte ind i en storm- og klichéfuld forelskelse i en 28-årig nyansat blondine oppe fra salgsafdelingen på vores daværende arbejdsplads.

Hos dette nye langbenede vidunder stod der ifølge hans mange pralerier i fredagsbaren hverken et slattent frontparti eller dødssyg hverdagstrummerum i vejen for det sexliv, Rasmus var blevet snydt for i så mange år. Ikke noget brok, ikke noget bøvl, ingen kedelige rutiner, der kravler ind i smørhullet i dobbeltsengen og spolerer udsigten til et lørdagsknald.

Kun hæsblæsende sex, og tilsyneladende masser af det. Da det hele endnu var nyt og spændende, havde Rasmus meddelt os kolleger, at han IKKE skulle have flere børn, en beslutning, hans nye partner virkede til at være ganske indforstået med.

I en alder af 47 var Rasmus for længst færdig med at skifte ble og tørre snotnæser, hun havde sin karriere, og sammen levede de det søde liv som nyforelsket powercouple.

De tog på weekendture til New York, købte rækkehuse i Valby og bookede spaophold ved den svenske skærgård, og hvorfor sætte alt dét – samt hendes struttende bryster – over styr med noget så friheds-forstyrrende som en familieforøgelse?

I øvrigt havde Rasmus allerede været det hele igennem to gange, og behovet for at være i selskab med børn kunne han passende få stillet hver anden uge, når hans egne teenagere flyttede ind. Hvis og såfremt de altså overhovedet gad tilbringe tid med deres idiot af en far og hans trofæ-scoring.

Men så gik det jo hverken værre eller bedre, end at hun kom på andre tanker og nu alligevel gerne ville have børn, og lige omtrent dér mødte jeg ham så igen, i frostafdelingen i et supermarked, hvor han forsøgte at navigere rundt i madplanen med både indkøbskurv og barnevogn med grædende baby.

Vi talte lidt om vores respektive arbejdspladser og juniors nattesøvn (”højst et par timer af gangen, og sjældent efter 04.30”), og aftalte at mødes til en øl og catche up, når han på et tidspunkt havde overskuddet til det.

Der ville nok lige gå lidt tid, sagde han. De var i gang med at prøve at få nummer to, hvilket ganske vist ikke var noget, han havde videre meget lyst til, men har man først sagt A, må man jo også sige Berlingo med hele syv sæder. Og hun blev jo heller ikke yngre.

I dag forlyder det, at Rasmus bor alene i en toværelses lejlighed i Hvidovre, mens kæresten og børnene er blevet i rækkehuset Valby. Da det kom til stykket, ville hun have en voksen mand, der rent faktisk havde lyst til at tage endnu en tur med barnevognen, blespanden og den kommunale pladsanvisning, hvorimod Rasmus blot var på jagt efter en 28-årig kæreste, der havde lyst til at tage endnu en tur i dobbeltsengen.

Hun var på vej ind i familielivet, han var på vej ud af det, og således sluttede forholdet lige dér, hvor det begyndte; i dobbeltsengen, med to snorkende småbørn og en masse skuffelse lige i smørhullet. Men sådan er det jo med hverdagen. Den kan tage luften ud af både bryster og forelskelse.