Klumme: Tak for lussingen, kære mor i min søns tegnefilm

Her er en lille bekendelse. Da mine børn var yngre og så tegnefilm, følte jeg mig intimideret af mødrene på skærmen. De var altid milde og ordentlige. De mistede aldrig tålmodigheden, deres hjem var nydeligt, maden hjemmelavet og stemmen evig sukkersød.

Mine børn elskede at se Tommy Skildpadde, da de var små, og hans mor blev projekteret, som var hun selveste Jomfru Maria. Hun var så ordentlig, at det er svært at forestille sig, at hun kunne have intense følelser for noget som helst. Imens Tommy Skildpaddes mor ordnede og orkestrerede, sad jeg med min søn og følte, at jeg fik en kolossal, moderlig lussing.

Ganske vist er jeg både ordentlig og sød ved mine børn, men jeg er også fyldt med følelser, arrigskab, kærlighed og alt, hvad der på godt og ondt gør os til mennesker.

Lussingen kom dog også med en anden erkendelse. For lige så afbalanceret og rolig, Tommy Skildpaddes mor fremstod, lige så lidt kunne jeg forestille mig hende blive væltet omkuld af kærlighed til sine børn. Knuge dem ind til sig, græde for dem og heppe på dem livet igennem med små, stolte tårer i øjenkrogen.

Hvor er kaosset?

Moderskabet er intet mindre end kaos, kærlighed og kedsomhed. Men det er først og fremmest en kærlighed, der er så dyb, at vi aldrig rigtigt lærer at bunde i den. Den kan ikke afbilledes i ordentlighed, gode råd og hjemmebag.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at børn bruger en betydelig mængde tid på at se skærm. Vi er nødt til at forholde os til, at skærmen også indeholder rollemodeller på godt og ondt.

De seneste år har der heldigvis været fokus på, at piger i tegnefilm også skal være helte, frække og beskidte. Men mødrene i tegnefilm forbliver pæne og ordentlige. De laver mad, passer børn og ordner hus. Det udsender et signal om, at så længe du er et barn, er det i orden at være vild og vovet, men så snart du bliver voksen, ja, så er det på tide, at du påtager dig den altopofrende, opvartende kvinderolle. Nøjagtigt som Tommy Skildpaddes mor.

Skal vi ikke blive enige om, at mødre – og kvinder i øvrigt – også må være andet end en blid blomstereng?

For så længe vi bliver ved med at hænge i den samme opfattelse af, hvordan en ”rigtig” mor bør være og se ud, holder vi liv i ideen om, at vi kvinder ikke selv bestemmer over vores væren i verden.

Og hvem har egentlig lyst til, at det er dét billede, vores døtre – og sønner – skal vokse op med?

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Om skribenten

Trine Izabella Hedegaard er mor og yogi. Hun er forfatter til bøgerne ”Som perler på en snor” og ”Den første jul”.

Hun er desuden pædagog, har en efteruddannelse i neuropædagogik og er tidligere underviser på familiekurser.

Følg med på hendes instagram-profil @linde_skriver.