Kolikkens mysterium

“Hvorfor bliver kolik ikke taget alvorligt? Hvorfor får forældre med kolikbørn ikke hjælp?” lyder det i Vores Børn i 1991 fra en mor, der nat efter nat har travet op og ned ad gulvet med sin skrigende baby. 

I et andet læserbrev fra 1999 skriver en mor: “Jeg ved godt, at det er oppe i tiden at sige, at kolik ikke findes, men så kald det voldsomme mavesmerter, for det var det, han havde.”  

I et andet læserbrev fra 1999 skriver en mor: “Jeg ved godt, at det er oppe i tiden at sige, at kolik ikke findes, men så kald det voldsomme mavesmerter, for det var det, han havde.” 

Og en tredje skriver: “Jeg synes, at andre kolikforældre skal vide, at nogle børn HAR mavesmerter, og at det ikke er forældrene, der er noget galt med.”

Det er ikke sjovt at være forældre til et kolikbarn i dag – og det var det heller ikke i 1989, da Vores Børn udkom for første gang. Kolik forbliver et mysterium, men der har gennem de seneste 20 år været et væld af teorier om årsagen – fra morens kost og rygning til stressede forældre. Desperate forældre er blevet foreslået alt fra at give baby svingture og slag i ryggen til at putte urtete i sutteflasken og lave videooptagelser af mor og baby. Eller slet og ret bagatellisere problemet.

– For 20 år siden var det ikke unormalt, at frustrerede og ulykkelige forældre til et grædende spædbarn fik beskeden ‘det er kolik – det er ingen sygdom, der er ikke noget at gøre ved det, og I må bare stå det igennem’, når de gik til lægen, fortæller Kirsten Nielsen, som er praktiserende læge og står bag en undersøgelse af mere end 100 babyers uro og grædemønstre.

Rabarberdråber mod kolik

I dag er der en række alternative behandlingstilbud til kolikbørn. Kiropraktik, zoneterapi, kraniosakralterapi, homøopati og svøbeteknik, for eksempel.

For 20 år siden var udvalget noget mindre. Men kiropraktik var så småt ved at komme ‘på mode’ som behandlingsmulighed, fortæller Kirsten Nielsen.

– Det startede som regel med, at en sundhedsplejerske havde nogle forældre, der havde haft glæde af en bestemt metode. Så anbefalede hun det til andre forældre, der prøvede det og oplevede en positiv effekt og viderebragte erfaringerne til andre forældre i deres netværk.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd mod kolik

I slutningen af 80’erne gav man i stor stil kolikbørn rabarberdråber eller Mylicon-dråber, der er medicin til at mindske luftspænding i maven. Andre forældre fik det råd at putte sukkervand eller kamillete i sutteflasken. Og så var der teorierne om, at kolik skyldtes mors rygning eller kost eller babys allergi over for komælk.

Et prik i endetarmen

Gråd er udvikling

Gå ud og spis!

Hjælper at gøre noget

Praktiserende læge Kirsten Nielsen giver sig også god tid til at snakke, når hun møder forældre til kolikbørn i sin konsultation.

– Jeg lægger først og fremmest øre til deres historie, for de har vældig brug for at fortælle om alle besværlighederne. For nogle kan bare det at føle sig hørt og forstået gøre en stor forskel, siger hun.

Det giver også forældrene ro, at baby bliver undersøgt grundigt, så de kan være sikre på, at der ikke er noget alvorligt galt.

LÆS OGSÅ: Kolik: ”Det værste var faktisk ikke, at han skreg. Men det var visheden om, at det gjorde så ondt på ham"

– Jeg snakker med forældrene om, hvordan de kan leve med situationen, indtil kolikken heldigvis holder op igen. Det er blandt andet praktiske råd som, at far og mor må skiftes til at sove, mens den anden triller med barnevognen, og at bedsteforældre eller venner forhåbentlig kan tage over, så de kommer ud og oplever noget andet end en skrigende baby.

Kirsten Nielsen er meget påpasselig med at kritisere eller ryste på hovedet af dem, der forsøger sig med alternative behandlingsmetoder. Også selv om hun ikke selv anbefaler det. For nogen virker det nemlig bare at ‘gøre noget’. Og dybest set er der ingen, der ved, hvad der er rigtigt og forkert, når det handler om kolik.

– Flere studier har vist, at det ikke er den konkrete behandling, der virker, men den psykologiske faktor, der ligger i at handle. I Norge blev to grupper kolikbørn behandlet med kiropraktik bag lukkede døre. Den ene gruppe babyer fik dog ingen behandling, men det troede forældrene. Der var ingen forskel på opfattelsen af effekten i de to grupper. Så bare det at føle, at der bliver taget hånd om barnets problem – det hjælper åbenbart. Det er da tankevækkende, siger Kirsten Nielsen.

LÆS OGSÅ: Kolik: 6 typiske udfordringer for mødre med kolikbørn

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du med et kolikbarn

LÆS OGSÅ: Når din mand skal være far