Leder: Tak, bedsteforældre!

Det er sort nat. Den lille hånd, der halvt i søvne søger min krop, er brændende varm. Jeg er ikke i tvivl, for jeg kender følelsen og behøver kun at tænde lys for at få vished om, hvor høj temperaturen er. I hovedet gennemgår jeg, hvilke møder jeg kan flytte i morgen, mens jeg i mørket sms’er min mor. Kan du hjælpe? Svaret kommer minuttet efter. ‘Jeg kan være der kl. 8’.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sendt taknemmelige tanker af sted til mine børns bedsteforældre. Når de rydder kalenderen for at passe syge børn. Når farmor og farfar ringer og spørger, hvornår de må låne drengene, fordi de savner dem og gerne vil have dem med på tur.

Når morfar inviterer inden for i sit værksted, som mest bare består af søm, skruer, en sav og en høvlebænk, men hvor man i børnenes fantasi kan kreere og reparere alt fra containerskibe til bondegårde.

Når mormor vil facetime – ikke for at snakke med mig, men for at snakke med børnene. Jeg priser mig lykkelig over at have fire voksne, der elsker mine drenge næsten lige så højt som min mand og jeg, og som samtidig har forståelse for, hvor presset et børnefamilieliv anno 2016 kan være. De gør, hvad de kan, når de kan.

De har naturligvis også deres eget at se til, og vi har ingen faste bedstedage i min familie, men mine børn glæder sig altid til at løbe ind i deres bedsteforældres favn. Fordi de mærker deres kærlighed – og nok også fordi reglerne hos dem er mindre rigide end derhjemme. Hos bedsteforældrene bliver der ofte delt rundhåndet ud af søde sager, og sengetiderne kan nemt skride. Det sker, at jeg må slå knuder på mig selv for ikke at blande mig, men acceptere at hos dem gælder lidt andre regler. Og den anden vej rundt kan jeg af og til fornemme, at de måske synes, jeg burde være lidt mindre blød og pylret i min måde at opdrage børnene på.

Man må træde varsomt, når der er så store følelser på spil, som der ofte er tale om i forældre- og bedsteforældrerollen, men åhhh, hvor er min erfaring, at mange misforståelser kan undgås, hvis man bare taler ordentligt sammen og fortæller, hvordan man har det. Det kan være svært at finde selvtillid i sin rolle som mor og svært ikke at blande sig for meget som bedstemor, når man nu trods alt har så meget mere erfaring i mor-rollen.

Min egen mor mindede mig på et tidspunkt om, at hun jo ikke kun er mormor for mine børn, men også mor for mig. Hun elsker sine børnebørn overalt, men den moderlige omsorg og bekymring er i høj grad rettet mod mig. Selvom jeg ikke længere er barn, er jeg stadig hendes datter.

Denne måneds Vores Børn er skrevet både til dig, der er forælder, og dig, der er bedsteforælder. Fordi bedsteforældre spiller en kollosal stor rolle i de fleste børnefamilier – på godt og ondt.

Jeg håber, at I vil finde masser af inspiration og måske endda bruge det som afsæt til at få taget hul på snakken om forventninger til hinanden, hvis I ikke allerede er godt i gang. For jeg er sikker på, at I alle har et fælles mål – at give de små i familien mest mulig kærlighed.