"Må forældrene bestemme, hvad jeg kalder min lille nevø?"

Spørgsmål om børns kælenavne

Jeg har et lille spørgsmål vedrørende børns kælenavne. Sagen er nemlig, at jeg til vinter skal være faster, da min lillebror skal have en lille søn. Det er mine forældres første barnebarn og derved den førstefødte i generationen efter mig, min bror og mine kusiner, så vi glæder os selvfølgelig rigtig meget.

Drengen skal hedde William, har de besluttet, og jeg er sikker på, at lille "Willy" bliver familiens guldklump.Min bror og svigerinde udbrød dog hurtigt, at jeg ikke må kalde ham Willy, for det, synes de, ikke lyder så pænt.

Men altså: Må jeg ikke kalde barnet, hvad jeg vil, så længe det er ment i kærlighed? Jeg tænker, at den lille dreng nok ikke har de store indvendinger til et sødt kælenavn. Jeg selv er blevet kaldt Nelly hele min barndom af både min bror og forældre, og det kan jeg egentlig godt lide.

Vibeke Dorph råder til at lytte til forældrene 

Nu er det sådan med navne og kælenavne, at det er en meget subjektiv ting. Nogen kan lide et navn, som andre overhovedet ikke bryder sig om. Nogen kan synes, at et kælenavn er sødt, mens samme kælenavn for andre vækker helt andre og langt mindre charmerende associationer. Det lyder netop til at være tilfældet her. For mens du synes, at navnet Willy er sødt, så er det åbenbart ikke tilfældet for Willys mor og far.

Nu er det jo dem, der er de kommende forældre til barnet, og derfor også dem, der bestemmer barnets navn. Det samme gælder efter min mening også hans kælenavn. For om du finder navnet sødt eller ej, så gør de det ikke, og hvorfor skulle du dog såre dem unødigt ved at kalde deres lille søn for noget, de ikke bryder sig om?

Den slags gør man kun, hvis man har brug for at være tarvelig, unødigt markere eller bare skabe en dårlig stemning. Sådan et menneske lyder du bestemt ikke til at være, så hold dig fra det. Dog kan du gøre de kommende forældre en tjeneste ved at fortælle dem, at andre senere vil kunne finde på at kalde William for Willy. Det er ikke at være tarvelig, det er bare at være realistisk, og så kan de jo forholde sig til det.