Madeline blev født på forsædet i bilen

Torsdag den 22. januar (min terminsdato) skulle jeg til planlagt besøg hos min jordemor. Hun tjekker lillepigen uden på maven og alt er, som det skal være. Lige før jeg skal gå, spørger hun, om hun skal løsne hinder, så kan det være, det sætter gang i tingene. Og jeg tænker‘tja, det kan jo ikke skade’. Desværre sker der ikke mere.

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

Der går seks dage, og da jeg nu er ved at være temmelig utålmodig, bestiller jeg tid hos jordmoren til en ny omgang hindeløsning. Jeg får tid klokken ni, og hun gør det samme igen, dog giver hun den lige lidt ekstra gas. Derefter kører jeg forbi tanken og køber lidt lækkert med hjem. Omkring klokken 14 begynder der at komme en enkelt ve her og der. De gør ret ondt, mere end jeg husker fra sidst, men jeg tænker, at jeg nok bare har fortrængt det fra sidste gang.

Vild tur gennem myldretiden

Klokken 15.40 er jeg nødt til at ringe til min mand, Michael. Han henter vores søn, Matti, i vuggestuen, og vi får farfar og bedste til at komme så hurtigt som muligt. Så går den vilde tur ellers ud i myldretiden. Klokken er omkring 16.20, og der er mange biler på landevejen mellem Vallensbæk og Herlev.

Michael kører det bedste, han har lært, og jeg puster og puster. Jeg kan på det her tidspunkt godt mærke, at det bliver close call, om vi når derind.

Da vi endelig får fat i en jordemor, må jeg fortælle Michael, at jeg har presseveer og lige har lavet en prut i mine bukser. Han tager det meget pænt og siger, at det skal jeg slet ikke tænke på.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

Michael er dog på panikkens rand på det her tidspunkt. Han prøver at blinke og dytte af alle bilerne foran ham, men de er jo ikke klar over, hvad der foregår inde i bilen; de tænker nok bare ‘sådan en idiot, han har sgu for travlt’.

Michael får forklaret jordemoderen i telefonen over anlægget, at jeg altså har presseveer og får spurgt, hvad han skal gøre?

Jordemoren forklarer i telefonen, at jeg skal prøve at gispe, men hvis jeg virkelig ikke kan lade være med at presse, bør han nok holde ind til siden. Her kan jeg ikke holde på noget som helst mere, jeg kan mærke, hun trænger ned på bækkenbunden, og hindeblæren står spændt mellem mine ben, fuldstændig som da jeg fødte Matti.

Jeg sidder på forsædet og mærker forsigtigt efter, hvor langt nede hun er. Og da går vandet i en kæmpe skylle. Jeg tager hurtigt bukser og trusser af det ene ben, og der kan jeg ikke holde på noget mere, så jeg siger stille til Michael, at nu kommer hun, og ud kommer hovedet.

Føder i svingbanen

Vi holder i svingbanen i det store kryds, lige foran Herlev Hospital. Michael hopper ud af bilen og løber om på min side, og imens føder jeg Madeline. Hun falder faktisk ned i bunden af bilen, men hun når at hænge lidt i navlesnoren.

Michael tager hende op og stikker en finger i munden på hende (det har han set, de gør på film). Der åbner hun øjnene og kigger på ham, som ville hun sige ‘hold lige op med det der’.

Han får lagt hende op på mit bryst, og jeg pakker hende ind i min sweater. Jeg kan høre, hun trækker vejret lidt gryntende, men hun skriger ikke. Jeg siger til ham, at nu er hun jo kommet, så han kan godt køre ind til akutmodtagelsen. Det gør han.

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Han kaster bilen ind til siden foran akutmodtagelsen og løber op til en dør, som desværre er låst. Han råber, at jeg har født i bilen, og indenfor står en jordemor med kørestol og en medicinstuderende, som kommer løbende. Jordemoren er supersød og beroliger os.

Hun siger, at den lille har fin farve og trækker vejret fint. Den medicinstuderende troede, han stod og skulle opleve sin første fødsel, men jeg måtte skuffe ham med, at det ikke blev denne gang.

Der står folk foran hospitalet, og en super sød mand spørger, om han skal tage nogle billeder. Derefter bliver vi trillet op på fødegangen, hvor jeg føder moderkagen. Vi får selv lov at vælge, hvad tid vi mener, hun er født. Og vi bliver enige om, at 16.52 er et godt tidspunkt.

PS. Bilen er kommet retur fra rens. Resultatet er knap så fantastisk. 

LÆS OGSÅ: Født i går: “Jeg er så lykkelig for min smukke dreng”

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Epidural – NU!”