Der er ikke mange som Lasse: Kun tre mænd læser det samme

Lasse William Kræn Hyllested er én ud af tre mænd, der læser til jordemoder i Danmark – og ene mand på studiet i København. Det vil han gerne lave om på, så flere kan opleve dét, han selv kalder ”magisk.”

Det første, Lasse William Kræn Hyllested ofte møder, når han fortæller, at han er jordemoderstuderende, er løftede øjenbryn. For der er ikke mange som ham – faktisk kun tre mænd på landsplan.  

Alligevel er det noget af det mest naturlige i verden, at Lasse skal være jordemoder – det har han nemlig drømt om, siden han var helt lille. 

”At opleve overgangsritualet, hvor mennesker bliver forældre, er noget helt særligt. Det er noget af det mest fantastiske og livsbekræftende, jeg kunne forestille mig – og det er jeg er stolt og privilegeret over nu at få lov til at være en del af.”

Han håber, at han kan inspirere flere til at følge drømmen om at være med til at bringe børn til verden – for der er særligt én ting, han savner.

”Hvis der var bare lidt flere mænd, ville det være nemmere at finde nogen at spejle sig i, så vi på en bedre måde kan opbygge os selv og vores egen identitet i faget – og dermed blive endnu bedre til at tage os af de fødende.”  

Når de tre mandlige jordemoderstuderende er færdiguddannede, vil der være en håndfuld mandlige jordemødre i Danmark, hvilket svarer til, at det er under en halv procent af jordemødrene i Danmark, der er mænd. 

Kilde: Jordemoderforeningen 

Barndomsdrømmen 

Interessen for jordemoderfaget er for Lasse langt fra ny. Faktisk startede den allerede, da han var bare fire år gammel.  

”Allerede dengang havde jeg et stort omsorgsgen og elskede at komme tæt på mennesker. Jeg syntes, at det var fantastisk, hvor tæt en mor er på sit barn, når det ligger i maven – Det bliver jo ikke meget tættere. Så jeg ønskede mig at blive gravid, så jeg også kunne få dén oplevelse,” fortæller han.  

”Jeg fandt dog snart ud af, at det ikke var muligt for mig med min krop – og dét, syntes jeg, var uretfærdigt. Jeg var nedtrykt i flere uger, har jeg ladet mig fortælle.” 

Som et plaster på såret købte Lasses forældre en bunke bøger om graviditet og fødsler til ham – og han sad med lutter øre sammen med sine forældre, når de læste højt af dem. Selvom han ikke selv kunne føde, var den lille dreng stadig som tryllebundet.

”Jeg var – og er – så fascineret af, at kroppen kan noget så magisk. At den kan gøre noget så vildt sejt på så kort tid.” 

Ene mand på studiet 

Drømmen og fascinationen har holdt ved, og efter en omvej til både litteraturvidenskab og at være handicaphjælper, er Lasse nu landet på jordemoderstudiet i København. Som ene mand af 370 jordemoderstuderende på skolen. Én ud af tre på landsplan.  

Han skiller sig ud blandt mængden, og han er flere gange blevet mødt med løftede øjenbryn og spørgsmål om, hvorfor i alverden han har valgt at blive lige netop jordemoder. Det er nu ikke noget, der går ham på.  

”At være mandlig jordemoder er lidt sjældent her i Danmark, men jeg er langt fra den første. Særligt i udlandet er der mange, og der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det," siger han.

"For i virkeligheden er der jo ikke noget mystisk eller specielt ved det. Det er bare, fordi vi ikke er vant til det i Danmark – endnu.”  

Den første fødsel 

Som et led i sin uddannelse har Lasse været i praktik på en fødeafdeling. Han husker tydeligt, hvor glad hverdagen som jordemoder gjorde ham.  

”De første mange gange, jeg cyklede ud på mit praktiksted, stod jeg og dansede i elevatoren på vejen op til fødeafdelingen, hvis jeg var alene,” siger han og begynder at synge Katrina And The Waves’ ’Walking on Sunshine’ samtidig med at hans arme vifter hurtigt fra side til side over hovedet.  

Under praktikken stod Lasse også overfor sin første fødsel som jordemoder. En oplevelse, der stadig står klart i hans erindring, og hans øjne lyser op, bare han tænker på det.  

Det var hjemmefødsel hos en kvinde, som han gennem hendes optakt til fødslen havde fået en god forbindelse til, og derfor fik han lov til at tage imod barnet. Hans tøj blev sølet til i fostervand, men det gjorde ham nu ikke noget.  

”Jeg har haft store forventninger til det, siden jeg var helt lille, men de blev alle indfriet i dét øjeblik. Jeg vidste lige, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste lige, hvor jeg skulle sætte mine hænder. Det føltes så naturligt, så kæmpestort, så fænomenalt – og fuldstændig rigtigt,” siger han.  

”Lige dér kunne jeg mærke, at min drøm gik i opfyldelse.”  

En lille joke 

Udover lidt overraskende blikke og undrende spørgsmål, har Lasse hørt meget lidt for, at han er mand i jordemoderfaget. Men han gør alligevel sit for, at både den fødende og partner skal føle sig trygge i, at han er der. Det er trods alt lidt en sjældenhed, når en mand træder ind på fødestuen, ved han.

Kæmper mormors sag

Lasses mormor var også jordemoder – og faktisk en særlig anerkendt en af slagsen.

Jytte Aagot Møller var foregangskvinde på mange punkter, og så var retten til hjemmefødsler en hjertesag for hende. Den sag kæmper Lasse videre:

”Muligheden for og retten til kontrol over sin egen fødsel er dybt afhængig af retten til selv at vælge fødested. Gode fødsler kommer af tryghed og evnen til at tage ejerskab over sin fødsel. 

Jeg bliver altid ked af at høre historier om folk, der følte sig behandlet som fødemaskiner, blev overmedicineret, overrulet i deres ønsker og værdier, eller på anden måde fik deres drømmefødsel taget fra dem.  

Hvis man føler sig mest tryg på et hospital, er det selvfølgelig dér, man skal være, men jeg tror, at rigtig mange ville have en meget bedre oplevelse derhjemme.  

Gode fødsler og fødselsoplevelser er ikke bare altafgørende for dem, der bliver født, og deres forældre, men for hele samfundet, på en meget basal og håndgribelig måde. Det er snart en gammel, men stadig sand, kliché, at børn er fremtiden, og hvis de skal have en god start, skal deres forældre også have en god start på deres familiedannelse.  

Når de får en god fødsel, hjælper det utroligt meget på deres tilknytning og selvsikkerhed, og det kan en jordemoder, der har overskud og gode arbejdsforhold, støtte dem i. Dertil kan det forebygge problemer i opstarten, som ellers ville koste både familierne og samfundet meget mere på lang sigt.  

Derfor er måden, vi som samfund behandler fødende, børn OG jordemødre altafgørende for fremtiden, samtidig med at det siger rigtig meget om, hvilket slags samfund vi er her og nu.” 

”Jeg begynder nogle gange med en lille joke, så de fødende kvinder kan se, at jeg ikke er farlig, og kun vil dem godt. Ellers er jeg bare mig selv og er opmærksom på, hvor både den fødende og hendes partners grænser går – og særligt ikke at overtage partnernes rolle. Det skal være et trykt rum for dem begge at være i.” 

Kun en enkelt gang eller to er Lasse blevet sendt ud af fødselstuen på grund af hans køn, fx af religiøse årsager, siger han.  

”Jeg tager det ikke personligt, for jeg ved godt, at det ikke er mig, det handler om. Det er dem, der er i en potentielt sårbar situation – og derfor skal de have det, som de ønsker det. Men at jeg er en mand, det er ikke noget, jeg kan ændre på, så jeg er da ærgerlig over, at de af dén grund ikke lader mig bruge min faglighed.” 

Stærkere sammen 

Lasse er nu tilbage på skolebænken og i gang med sit tredje semester på jordemoderuddannelsen – og her er det igen blevet tydeligt, at han ikke har nogle mandlige kollegaer eller studiekammerater, som han kan spejle sig i.  

”Jeg vil rigtig gerne have nogle flere mandlige kolleger at spare med. Nogle perspektiver og oplevelser er bare lidt anderledes, når man er mand. Det kan fx være, hvordan man skaber den intimitet og tryghed, der er nødvendig for, at den fødende på så kort tid stoler på mig, uden at man går ind over hverken den fødende eller deres partners grænser,” fortæller han.  

”Det er nogle gange en lille smule mere kompliceret for en mand end for vores kvindelige kollegaer.” 

Hans håb er, at han en dag ikke længere på samme måde skiller sig ud i mængden, og at det snart vil være så naturligt, at der er mandlige jordemødre, at Lasse ikke længere føler, at han hele tiden skal forklare sig og bevise, at han er god nok til det, han gør. 

For han vil meget gerne nå til et punkt, hvor der er mere fokus på hans faglighed og kunnen end på hans køn. 

Se med i videoen øverst, hvor Lasse fortæller mere om, hvorfor han synes, det er så magisk at være jordemoder.

Om Lasse William Kræn Hyllested

  • Jordemoderstuderende på tredje semester på Københavns Professionshøjskole. 
  • 29 år.