Mathilde Kimer: ”Jeg prioriterede mit arbejde, og det gik ud over os”

Man siger tit, at ens prioriteter ændrer sig, når man får børn.

Men for DR’s Rusland-korrespondent Mathilde Kimer har prioriteterne ikke ændret sig synderligt.

Hun føler stadig et ansvar for at dække og rapportere fra konflikter og krige i og omkring Rusland. Og det gør hun også, selvom hun i dag er mor til tre, og manden Jesper ikke altid er lige begejstret for det.

”Hans (Jesper, red.) risikovillighed har rykket sig meget, efter vi er blevet forældre, men det har min ikke i samme grad, og jeg har ikke villet vælge krig fra. Jeg synes også, det ville være uetisk af mig, hvis jeg sagde, at det var for farligt for mig at være i krig, men ikke for de mennesker, der lever i det,” siger hun i denne uges Hendes Verden.

”Jeg føler faktisk ansvar for at formidle, hvad der foregår i Ukraine, Tjetjenien og Armenien.”

Gik udover familien

Mathilde Kimer har dækket krigszoner i mange år. Siden 2009 har hun været DR’s korrespondent i Rusland og området omkring, og før det dækkede hun bl.a. sammen med sin mand Jesper, der er fotograf, krigen i Irak i 2008.

Men selvom hun er en garvet krigsrapporter, oplevede hun for snart syv år siden, at krigens rædsler påvirkede hende i en anden grad end tidligere. Hun mistede ”vejgrebet”, fortæller hun.

”Det var hårdt for mig at dække krigen i Ukraine, men også for min familie. Men jeg syntes, mit arbejde var det vigtigste, og det trådte meget tydeligt frem i den tid. Jeg prioriterede mit arbejde, og det gik ud over os,” forklarer Mathilde Kimer.

”Det var også emotionelt en krise for mig, for på et tidspunkt måtte jeg gøre op med mig selv hvor meget ondskab, jeg kunne holde til uden at blive skadet. Nu er jeg blevet bedre til at høre efter, når Jesper protesterer, og han er blevet bedre til at protestere.”

Nu venter hun sammen med familien på, at grænserne atter er åbne, så de alle fem kan flytte til Moskva. For Mathilde Kimer er ikke færdig med Rusland.

”Der er en vis dårlig samvittighed forbundet med at trække fire andre mennesker over til min drøm. Så jeg føler mig forpligtet til at skabe de bedste rammer for dem. Mine børn taler cirka lige så meget russisk, som da jeg kom dertil første gang, men for dem er Rusland ikke noget fremmed og farligt, som det er for mange danskere. Det er bare et andet land at bo i – men bestemt ikke Hvidovre – og Moskva har bare mere at tilbyde end København.”

Læs hele interviewet med Rusland-korrespondent Mathilde Kimer her. I artiklen fortæller hun også om at modtage hadbeskeder på Facebook og om drømmen om at blive musical-stjerne.