Er dit navn på listen? Her er de navne, flest danskere hedder
Vi styrter udenom toplisterne, når vi skal navngive vores små børn. Men har du styr på, hvad de fleste danskere egentlig hedder? Her får du top-40 over de mest udbredte navne i Danmark. Måske er dit navn på listen?
Prøv at scrolle ned gennem din kontaktbog. Findes der en Anne, en Mette, en Peter eller en Michael?
Ja, måske står ét af navnene endda på din egen dåbsattest?
Sandsynligheden er temmelig stor, for ifølge Danmarks Statistik er lige nøjagtigt de fire navne de mest udbredte i vores lille land.
Per 1. Januar 2024 går 43.741 personer nemlig rundt med fornavnet Anne, mens 46.552 personer har fået navnet Peter.
Til sammenligning bærer lige knapt 8.000 personer navnet Frida, som er det mest populære pigenavn til nyfødte. Det mest populære drengenavn, Noah, hedder 12.121 personer.
På tværs af generationer
Flere af navnene har sneget sig ind på listen, fordi de har været – og til dels stadig er – populære på tværs af mange generationer. F.eks. har navne som Ida, Anna og Christian plantet sig solidt på listen over de mest populære navne til nyfødte. Og det ser ikke ud til at ændre sig forløbigt.
Alligevel synes de fleste navne på listen at karaterisere den generation, der netop nu er ved at blive bedsteforældre. Tænk bare på navne som Hanne, Susanne og Gitte – eller Lars, Jens og Per.
Herunder kan du se top-40 over de navne, som flest danskere hedder netop nu. Tallet bag navnet angiver, hvor mange danskere der per 1. Januar 2024 bar navnet.
Måske bliver du overrasket?
De mest udbredte pigenavne i Danmark
- Anne (43.741)
- Mette (38.133)
- Kirsten (36.401)
- Hanne (35.725)
- Anna (33.537)
- Helle (33.094)
- Maria (30.158)
- Susanne (30.129)
- Lene (29.784)
- Marianne (26.032)
- Camilla (24.507)
- Lone (24.339)
- Louise (23.830)
- Pia (23.630)
- Charlotte (23.512)
- Tina (22.969)
- Gitte (22.619)
- Ida (21.966)
- Jette (21.908)
- Julie (21.893)
De mest udbredte drengenavne i Danmark
- Peter (46.552)
- Michael (44.338)
- Lars (43.290)
- Jens (42.123)
- Thomas (41.914)
- Henrik (40.996)
- Søren (38.745)
- Christian (37.480)
- Martin (36.944)
- Jan (36.134)
- Morten (33.601)
- Jesper (33.394)
- Anders (33.292)
- Mads (32.153)
- Niels (32.035)
- Rasmus (30.269)
- Mikkel (29.190)
- Per (28.700)
- Kim (28.189)
- Hans (27.709)
Kilde: Danmarks Statistik.