Særligt én ting overraskede Mikael Wulff, da han blev forælder
Med alderen har han opnået en nærmest guddommelig ro, hvor intet sådan rigtigt kan forstyrre hans nattesøvn. Men det er alligevel en overraskelse for komikeren Mikael Wulff, at han er blevet en far-kliche.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"At det er fuldstændig umuligt for mig at blive stresset. Jeg har opnået en nærmest guddommelig ro, og jeg kan stadigvæk godt være lidt forbløffet over, at intet ryster mig grundlæggende mere. Det er ret dejligt."
Annonse
Var du nem at ryste før?
"Fuldstændig. Jeg blev dagligt rystet i min grundvold. Så snart jeg kiggede ud ad vinduet på resten af verden, blev jeg dybt rystet over alt, hvad der foregik. Det kunne også være i arbejdssituationer, hvor der var maksimalt pres på. Der kunne jeg pludselig godt tage mig selv i at tænke alle mulige scenarier og katastrofetanker. Men sådan har jeg det ikke længere. I dag sover jeg tungt og trygt hver eneste nat."
Hvad vil du især sige, at du har lært af at blive far?
"Det har været med til at styrke den der ro i mit sind. At få et barn betyder, at man lige så godt kan hengive sig til nuet, og hvad der opstår i det tidsrum, man har sammen. Det nytter ikke noget at bekymre sig om, hvad der skal ske om en uge eller to.
Når min søn vil lege i sit legetelt, som står midt i vores køkken, og sidde og lave en form for skovtur, selvom klokken er 6.45 om morgenen, og vi alle sammen har ret travlt, så laver vi den skovtur i teltet alligevel. For det bliver man nødt til, og jeg sætter faktisk pris på det og den ro, som følger med."
Er der noget, der er kommet bag på dig ved at være blevet forælder?
"Nej, det synes jeg egentlig ikke. Selvfølgelig er det en kæmpe omvæltning, så der er da udfordringer og problemer. Men det er ikke noget, som jeg ikke havde forventet.
Det, jeg synes er det mest pudsige ved det hele, er, at jeg er blevet ligesom alle andre forældre, det havde jeg måske ikke regnet med. Vi går alle sammen og ser os selv som nogle meget originale individer, men så ser man pludselig sig selv stå nede på legepladsen og slås med de andre forældre om at få lov til at tale om ens eget barn og fortælle om, hvor fantastisk han er. Og hvor sød han er. Og om en eller anden sjov ting, han har sagt.
Samtidig står alle de andre forældre og byder ind med tilsvarende fortællinger og betragtninger omkring deres barn. Det er da sjovt, at jeg lige pludselig er en kliché, men der er nok ingen vej udenom."
Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
Annonse
"Det synes jeg er meget svært at svare på. Jeg synes stadigvæk, at jeg er en meget gådefuld skikkelse, og jeg ved ikke, om jeg lærer noget nyt om mig selv. Jeg synes egentlig, at jeg altid har været den samme. Det i sig selv er måske mere forbløffende og nok ret specielt."
Er der især et karaktertræk, der fulgt dig alle årene?
"At jeg altid gør, hvad jeg har lyst til. Det gælder også arbejdsmæssigt, hvor ting kan gå godt og dårligt, men det har grundlæggende altid været min egen agenda, at jeg kun laver noget, der er drevet af lyst og giver mig glæde."
Hvorfor tror du, at det lige netop er det, der har fulgt dig?
"Da jeg var yngre, kunne jeg se, at der var nogle voksne omkring mig, som havde skarpe opdelinger mellem deres arbejdsliv og deres privatliv. De gik på arbejde i otte timer et eller andet sted kun for at skaffe nogle penge til at holde fri og opretholde deres liv resten af tiden.
Derfor var en af mine ambitioner for mit eget liv, at jeg ville kombinere de to ting. Så det, jeg lever af, også er det, som jeg har lyst til at lave. Det har ikke altid været nemt, men det er en luksus, at det er lykkedes."
Kan det nogle gange være svært at holde helt fri fra arbejdet?
"Fuldstændig. Men det kan jeg meget godt lide. Det er mere mine omgivelser, der måske kan synes, at det kan være en belastning. Men som vi talte om i starten, er jeg blevet bedre til at være i nuet, og derfor er jeg også blevet bedre til ikke at sidde og stirre ud i luften og tænke på noget andet, når jeg er sammen med andre mennesker.
Jeg holder af at have et arbejdsliv og et privatliv, hvor der er stor begejstring og en følelse af, at det, jeg laver, giver mening. Jeg har lavet alle mulige dumme satireprojekter, som for andre måske kan virke meningsløse og underlige, men det har det ikke været for mig. Jeg kan godt lide at befinde mig i de her ting, og det er noget, som jeg ville have svært ved at undvære i mit liv."
Hvilket af dine karaktertræk ville du så helst være foruden?
"At jeg er lidt en pleaser. Det er ikke altid en god idé at bevare den gode stemning og smile udglattende. Nogle gange skal man også skære ind til benet og sige præcis, hvad man mener. Men der kan nogle gange godt gå lidt lang tid, før jeg gør det.
Så roder jeg mig ind i problemer, som kunne være løst, hvis jeg ellers bare havde sagt min lidt brutale mening i stedet for at være bange for, om folk bliver kede af det."
Er pleaseren stadig en stor del af dig?
"Jeg er i hvert fald glad for, at Anders Morgenthaler, som jeg tit arbejder sammen med, ikke er en pleaser. Så kan han ligesom sige de ubehagelige ting. Jeg tror nogle gange, at han lever lidt af konflikt. Det kan give ham en gnist og følelse af at være i live. Og det er en win-win for os alle, haha."
