Min datter vil styre mit liv
Forleden meddelte min 15-årige datter , at hun vil bo fast hos mig, men det vil betyde, at jeg ikke har mulighed for at se min kæreste uden, at hun er her, og det føler jeg ikke, at vi er klar til. Skal jeg sige til min datter, at hun kan bo her fast og så afskrive samværet med min kæreste? Eller skal jeg meddele hende, at det kan hun desværre ikke, da jeg også vil være sammen med ham? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at lade datter flytte ind
Jeg blev skilt for otte år siden, og har kun haft to forhold siden da.
Det har ikke været forhold, som har involveret mine to døtre på 10 og 15 år, da jeg har holdt børn og forhold adskilt.
Min eksmand og jeg har en god relation, vi holder både jul og fødselsdage sammen og er i kontakt mange gange ugentligt omkring pigerne, som indtil nu har boet skiftevis hos os begge.
Nu har jeg så mødt en mand, som jeg kan se en fremtid med.
Vores forhold er ret nyt, men jeg har fortalt både pigerne og deres far om min kæreste. Jeg har her sagt til mine døtre, at de ikke skal møde min kæreste endnu, fordi han og jeg først skal lære hinanden ordentligt at kende.
Jeg har kun fortalt dem om ham, fordi pigerne godt kan finde på at komme uanmeldt forbi med deres far, hvis der er noget, de skal hente.
Forleden meddelte min 15-årige datter så, at hun fremover vil bo fast hos mig. Det vil betyde, at jeg ikke har mulighed for at se min kæreste uden, at i hvert fald hun er her, og det føler jeg ikke, at vi er klar til endnu.
Jeg fornemmer at hun vil bo her fast for at forhindre, at jeg er sammen med min kæreste, dette selvfølgelig ikke bevidst og af ond vilje.
Mit spørgsmål er, om jeg skal sige til min datter, at hun kan bo her fast og så afskrive samværet med min kæreste? Eller skal jeg meddele hende, at det kan hun desværre ikke, da jeg også vil være sammen med ham?
Gør jeg det sidste, frygter jeg, at hun vil føle sig afvist. Hun er en meget følsom pige, der reagerer voldsomt på forandringer og har et stort behov for kontrol.
Det behov gælder også mig, men tidligere, har det jo ikke været et problem, i det jeg har været 100% på mine børn, men nu har jeg så mødt min kæreste, som jeg virkelig ser noget i, så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at lade døtrene møde kæresten
I ønsket om at beskytte vores børn mod tilværelsens mere barske realiteter, så ender vi tit med at gøre det stik modsatte. For ved at glatte ud og insistere på, at alt mere eller mindre er, som de plejer, selvom de ikke er det, så resulterer det i, at vi absurd nok kun trækker pinslerne ud for børnene.
Som her, hvor du og din eksmand i den bedste mening gør alt for, at jeres børn ikke skal mærke for meget til, at I er gået fra hinanden, også selvom det netop er det, I er.
Som sagt, det er gjort i den bedste mening, men den type beskyttelsesadfærd har tit konsekvenser. Før børnene ved jo godt, at alt ikke er, som det var, og derfor går de tit rundt med en indre frygt for, hvornår virkeligheden for alvor melder sig.
Jeg tænker, at det er det, din ældste datter oplever nu. Hun frygter noget skal ske, og det forsøger hun at forhindre ved f.eks. at ville flytte permanent hjem til dig.
Nu er frygten for noget ofte værre, end når det rent faktisk sker. For når frygt forvandles til vished, så kan vi handle, være i og vænne os til den nye virkelighed.
Derfor gør du også din datter en bjørnetjeneste, hvis du indretter dit nye forhold efter hendes frygt. For det vil endnu engang kun forlænge frygten for en ny virkelighed, og dermed trækkes pinen ud.
Egentlig vil jeg helst råde dig til at lade dine døtre møde din kæreste, når nu, de ved, at han findes, det tror jeg nemlig vil være bedst for dem. Er du ikke klar til det, så hold fast i, at din datter også skal blive boende hos sin far.
Gør hende her klart, at du selvfølgelig fortsat er der for hende, men at livet går videre også for jer.
Oplever hun først, at verden netop ikke går under, fordi der sker noget nyt, så har du lært hende noget vigtigt og dyrebart om, hvordan livet skal leves og håndteres.